Svar: Udtrapning af natamning
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse - og først - super godt, at indtaget af skemad er sat op, og antallet af amninger skruet ned.. Det går den rigtige vej, og selvom du stadig synes det er svært, så er der sket fremskridt og husk på, at to skridt frem og et tilbage stadig er fremad, selvom det går langsomt :)
Der er ikke umiddelbart noget i dagsplanen, som tyder på, at jeres dreng søger brystet om natten, fordi han er sulten. Han kan naturligvis godt søge brystet, fordi han reelt er tørstig, og derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at han drikker godt med vand af en kop og også tager fint fra, når du ammer ham om dagen og om aftenen, før han skal sove.
Nogle gange kan det faktisk om aftenen være en fordel, hvis du kan amme ham af to omgange. Jeg kan se ud af din dagsplan, at han ofte får et bad om aftenen, og det kunne være et forsøg værd, at du ammer ham før han skal i bad, og når han så efter badet er iklædt nattøj og er ved at være parat til at skulle puttes, så ammer du ham igen og få ham på den måde fyldt lidt ekstra op.
Hvornår bliver han 8 måneder? Det kan nogle gange være en god idé at introducere en godnatgrød, som en fast del af putteritualet, men jeg anbefaler først dette fra 8 måneders alderen - ellers kan man risikere, at det giver mere urolig søvn, og det var jo ikke meningen :)
Når han bliver 8 måneder kan et aftenritual, lavet ud fra dine angivne tider, se således ud:
Aften 18.30: Aftensmad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta... Mad med bid, og også stadig moset mad, mad i hånden osv. Udgangspunktet jeres mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme og gøres klar til natten med ren ble, nattøj osv.
Ca. kl 20-20.15Tilbydes en godnatgrød, det kan være en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød eller lignende lidt grovere grød, evt. mme af kop eller vand. Får børstet tænder, hvis han har tænder :)
Ammes og puttes til natten som nu ca 20.30
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og skal herefter sove uden mælk til næste morgen, hvor dagen så begynder at starte med grød. Det betyder, at den tidlige morgenamning trappes ud i 8-9 måneders alderen...
Det lyder som om, at det hos jer lige nu fungerer bedst, hvis det er mor som hjælper jeres dreng om natten, selvom du stadig ender med at amme ham en del... Du nævner, at jeres søn ofte vågner mere op, hvis far forsøger sig og lige nu går du "ind og ammer ham, når han er rigtigt ked af det - ...
... eller lige inden", og du forsøger at amme ham kortvarigt...
Kan det tænkes, at han nogle gange når at blive for ked af det og derfor ender med at have for meget behov for brystet, for at han kan falde til ro og komme videre i søvnen igen? Det kan nogle gange være godt, hvis du kan hjælpe ham, før han bliver for ulykkelig, netop fordi det kan gøre, at han så ikke behøver die så længe og du så gradvist bedre kan trappe brystet ud, lirke brystet ud af munden på ham...
Når du nogle gange ammer ham både kl 23 og igen kl 00.30 - vågner han så og melder sig selv ved begge måltider? jeg er med på, at det kan være en stor fordel, hvis du kan lægge ham til brystet kl 23 og derefter så selv gå i seng og få sovet lidt.. men måske skulle du prøve at lade ham sove der og så amme ham, først gang han melder sig - måske ville det være et tidspunkt der ligger mellem de to nuværende tider - f.eks. kl 23.45 - hvor han så kunne spise godt og længe hos dig, få den mælk, som han har behov for, men derefter så sove et længere søvnstræk, før han så melder sig igen. Fordi han så ikke når at blive så ked af det, men får et større mælkemåltid...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogen forældre vælger også at sove sammen med barnet - enten i dobbeltsengen eller på en madras på gulvet i børneværelset, fordi du så kan lægge dig med ham, give ham masser af fysisk kontakt og nærhed - men dog holde fast i, at du ikke ammer om natten. Så han ikke skal undvære både mor og brystet, som jo er to forskellige ting...
Du skal naturligvis også medtænke, om han kan have ondt i ørerne, ondt for tænder eller andet som kan forklare, hvorfor han vågner og er så ked af det om natten - og er så brystesøgende som han er...
Og ja - så er der naturligt også vaner og rutiner som spiller ind hos jer. Jeres dreng er vant til at blive ammet meget og er vant til at få brystet som en fast del af sit putteritual, når han er træt, ked af det, har brug for mælk eller bare brug for trøst - og han søger naturligt brystet meget, fordi det har han lært. Det tager naturligt tid at lære ham nye vaner og rutiner, give ham en ny erfaring med sig, hvor han stille og roligt finder ud af, at han ikke behøver brystet så meget, men godt kan finde roen, trøst, komme videre på anden vis. Og det skal i naturligvis også hjælpe ham med, netop ved at trappe ud af amningerne og forsøge at sætte nogle nye og på sigt mere hensigtsmæssige rutiner og ritualer i stedet :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor