Svar: Den snakkende storebror

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Når man er 4 år gammel, så er det helt naturligt at spørge rigtig meget - det er kun tegn på at din dreng udvikler sig i sund og god retning og er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden hænger sammen.

Din dreng er nu mere og mere sikker i sit sprog. Han kan tale i længere sætninger, kender rigtig mange ord, han begynder at være bevist om hvad der er rigtig og forkert, han kan få skyldfølelse og dårlig samvittighed, hvis andre får skylden for noget, han har gjort. Han kan begynde at udtrykke vrede mere verbalt i stedet for fysisk, selvom han i denne alder stadig godt kan bryde fuldstændig sammen, når ting ikke altid går, som han gerne vil. Børn i 4 års alderen kan også have mere kontrollerende anfald, hvor han f.eks. siger "jeg vil have den NU!" Han kan føle meget intens vrede og frustration, og virkelig føle at verden går ham imod.

Når man er 4 år gammel, så elsker man at lege - han vil helst lege hele dagen og han vil også rigtig gerne lege med dig - hvis du ellers gider, har overskud eller tid til at lege med ham :) Hele dagen består af leg, leg, leg... Han opdager humor i denne alder, han kan fjolle, pjatte, begynder at elske simple vittigheder og kan grine af ting, som vi voksne har svært ved at se er særligt sjove :)

4 årige børn har rigtig meget brug for voksnes anerkendelse. Han har brug for at føle sig betydningsfuld. Du spørger, om han reagerer, som han gør, fordi han "ikke føler sig lige så meget værd mere, og han er nødt til at blive hørt hele tiden. Så I ikke har fokus rettet mod lillesøster", og det kan naturligvis godt være en del af det, men jeg tænker dog, at det også hænger meget sammen med hans alder. Han har rigtig meget brug for at kende sin rolle i familien - han har brug for at vide, hvad det er, han kan byde ind med, hvad der gør ham til noget særligt, hvorfor I elsker lige præcis ham - og på den måde også brug for at høre jer sætte direkte ord på, hvorfor lillesøster aldrig kan tage hans plads. Men han har samtidig også en alder, hvor han naturligt vil søge jeres godkendelse og det vil ofte være med fokus på ting, som han mestrer: "Se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se mig sparke til bolden", "se min tegning, er den ikke flot" osv.

Det er også meget vigtigt for børn i denne alder at føle sig som en del af fællesskabet, og derfor vil han naturligt begynde at blande sig mere og mere, når I voksne snakker. Han vil nogle gange gerne tale "voksensnak" og vil spørge ind til, hvad I taler om, hvad I ler af osv. fordi det er vigtigt for ham at følge med og også føle sig som del af det der foregår blandt de voksne :)

Hans fantasi er stor og han begynder også ...

---

---

... at tænke meget over tingene nu. Det gør naturligt, at der kan komme en masse spørgsmål - nogle gange fjollede fantasispørgsmål og idéer, andre gange helt konkrete spørgsmål og måske af en slags, som du synes er meget svære at svare på. Det kan være spørgsmål om, hvor lillesøster eller babyer kommer fra, hvorfor han har en tissemand, når lillesøster ikke har, eller spørgsmål om, hvad der sker, når man dør og om der bor hunde i himlen...

Det er vigtigt, at du lytter, snakker med ham og forsøger at svare på alle de spørgsmål han stiller. For ham findes der ikke nogen forkerte svar, og han oplever dig som alvidende - min mor ved bare alting - så nyd det, så længe det varer :)

Når det så er sagt, så er det naturligvis også helt okay, hvis I forældre nogle gange gør ham opmærksom på, at han lige skal vente med at spørge til I har talt færdig, fordi I er igang med en samtale... Det er naturligvis okay, at I prøver at lære ham ikke at afbryde andre. Det er dog vigtigt, at han ikke føler sig forkert, så prøv at anerkende hans lyst til at spørge eller tale med jer, tage del i jeres samtale - og husk at det er begrænset, hvor lang tid han kan vente. Husk at spørge ind til ham, og det han ville fortælle, så han oplever, at I stadig gerne vil høre på ham og interesserer jer for ham.

---

---

---

Ved middagsbordet kan det f.eks. nogle gange være en idé at lade ordet gå på omgang, så I skiftes til at fortælle noget, I har oplevet i løbet af dagen og øver det at lytte til hinanden, spørge ind til og vente på at det bliver ens tur... Og andre gange har han naturligvis så meget på hjertet, som han skal have lov til at fortælle, før han kan lytte til, hvad I har oplevet eller gerne vil dele med ham....

Du skriver, at du nogle gange "på en ordentlig ordentlig måde siger til ham, mor lige har brug for lidt ro eller mig og far skal og så lige ha lov til at sige noget til hinanden"... Det kan godt lyde lidt som en irettesættelse og som om, at I ikke interesserer jer for ham og måske ville det hjælpe, hvis du startede med at sige "jeg vil rigtig gerne høre, hvad du fortæller - jeg taler lige med far, men så kommer jeg ind til dig bagefter" eller lignende. Det er dog igen vigtigt, at du så gør det, og at der ikke går så lang tid, at han har glemt, hvad han ville fortælle dig... Det er her også vigtigt, at du nogle gange husker på, at det at han taler måske nogle gange er udtryk for, at han bare gerne vil være sammen med dig. Så i stedet for at sige "mor har brug for lidt ro", så kan du måske invitere ham med til at slappe af og sige "kommer du ikke og lægger dig her sammen med mig", så han stadig får din kontakt og mærker, at du gerne vil ham :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---