Brev:
Førstegangsmor med ny kæreste
Hej Helen
Det er første gang, jeg stiller spørgsmål til dig, så jeg håber jeg kan give dig den rette information og stille spørgsmålet korrekt, så jeg kan få den hjælp, jeg så meget trænger til. :o)
Det korte af det lange er at jeg og kæresten mangler tid sammen. Vi bor ikke sammen, og han kommer til mig ca. to gange om ugen. Vi har ikke sovet sammen siden december eller haft en alene-stund mere end en time eller to et par gange siden. Det var ok de første tre måneder, men nu er det ved at gå os rigtig meget på. Desuden hænger det sammen med at jeg er førstegangsmor og først skal lære alting og frygter jeg først bliver klogere, når det er for sent. Så nu har jeg brug for din kyndige og konkrete vejledning til at få de næste måneder til at fungere med både mad og søvn, så det hele kan falde bedre på plads. Jeg vil gerne nedtrappe amningen fra nu af og få den helt til at stoppe, når hun skal i dagpleje i midten af august. Det er om fire måneder. Desuden vil jeg også gerne at hun skal sove i et andet værelse på et nogenlunde velvalgt tidspunkt, hvor hun ikke er alt for mor-søgende.
Min datter blev født 31.10.17 og hun er super nem og dejlig at have med at gøre. Hun er kommet til verden med hjælp fra en donor. Amningen har fungeret 100% og har foregået ca. hver tredje time døgnet rundt, siden hun blev født. Da jeg var i uge 22 mødte jeg min kæreste, som har været meget forstående, kærlig og støttende. Han er dog ikke interesseret i at blive som en deltagende far endnu, hvilket det er vigtig for mig at respektere. Fra start af har jeg sovet helt tæt med min datter i min dobbeltseng, og da hun ofte var urolig om aftenen, gik vi først til ro omkring kl. 22 og stod sent op. Senere fik jeg det gjort sådan at vi gik i seng kl. 20 og fik ro på lidt tidligere, så vi kunne få lidt ud af formiddagen dagen efter. Hun sov gerne en lang formiddagslur (hvor kæresten jo desværre ikke var til stede), men ellers har det været småt med rutiner. Der gik to måneder før jeg lærte mig selv at putte hende alene til lure. Det foregik ved liggende amning.
Ret sent gik det op for mig at modermælken jo skal erstattes af noget tungere føde, hvis jeg gerne vil have hende til at falde til ro tidligere på aftenen og sove længere stræk. Så for ca. 12 dage siden startede jeg med at give hende modermælkserstatning (MME) i en flaske om aftenen omkring kl. 19-20.00. Jeg har lavet et stort hul i sutten, så jeg nærmest hælder det i hende, for hun er jo slet ikke vant til flaske. Hun tager ca. 40-60 ml hver aften (der spildes en del), hvilket jo ikke rigtig batter noget endnu. Jeg prøvede før da med vælling og ...
... med en blanding af MME og vælling, men det klumper (hirseflager) og vil ikke komme gennem selv et stort hul i sutten, så det opgav jeg efter tre-fire forsøg. Jeg er for ca. en uge siden begyndt at give hende en Semper-grød 4+ mdr, én gang om dagen, hvilket hun gerne tager, men der ryger jo kun et par teskefulde ned. Jeg er i de sidste par dage begyndt at stå op tidligere (kl. 07.00) og starte flaske-ritualet (og mad til mig selv) om aftenen kl. 17.00, så hun er mere træt, når klokken er 19-20.00. Hun bliver lidt oplivet af MME'en lige efter hun har fået den. Jeg er også begyndt at lade hende sutte på forskellige frugter. Det lader hun til at være vild med.
Hun sover som nævnt en god formiddagslur, samt gerne én tidligt på eftermiddagen og én sent på eftermiddagen. Jo senere på dagen, jo sværere bliver det at putte hende alene. Hun sover slet ikke 15 timer i døgnet, som jeg ellers har læst at hun gerne skulle. Hun sover måske 4 timers lur i løbet af dagen og 8-10 timer i løbet af natten. Om eftermiddagen sover hun enten i sengen, i barnevognen, når jeg går tur med hende (det er ikke muligt for mig at lade barnevognen stå udenfor), eller i viklen. Viklen vil hun kun være i en times tid og er som regel så nysgerrig på, hvad jeg laver at hun først sover efter halv times tid.
Set i bakspejlet er jeg kommet alt for sent i gang med alternativer til amning i forhold til at jeg godt ville have haft mindre amning, mere struktur og tid med kæresten og mere nattesøvn til mig selv på nuværende tidspunkt. Men jeg vil dog glæde mig over at det er gået rigtig godt indtil nu og i stedet se fremad. Så hvad giver jeg hende af mad indtil hun er et år? Hvordan får jeg en rolig aften og et længere sove-stræk om natten? Hvis hendes hovedbestanddel af næring indtil ét år skal være mælk, hvordan gør jeg så det, når hun har svært ved flasken nu (i går tog hun dog næsten 80 ml)? Hvad med anden væske? Hvornår er det bedst at vænne hende til at sove i eget værelse? Jeg har således brug for en madplan og en tidsplan og at få nogle konkrete forslag til mad og søvn, fra det udgangspunkt jeg er i nu. Som nævnt er jeg totalt uerfaren ud i børnemad, så konkrete råd eller opskrifter kan også blive nødvendige.
Jeg håber det giver mening og du kan hjælpe mig med at finde ud af, hvordan jeg gør min datter, mig selv og kæresten mere glad og tilfreds i hverdagen og får en mere fornuftig struktur på og sat nogle mål. Lige nu føler jeg, jeg skyder i tågen og venter at få problemer senere, når hun skal i dagpleje og jeg bliver mere træt og kæresten mere utålmodig.
Tak på forhånd.
Venlig hilsen
Førstegangsmor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre