Annonce

Annonce

Svar: Gylper


4. april 2018

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Sao

Tak for dit brev :) Det lyder som om, at det går godt med jeres lille pige og hun får masser af mælk, har gode tunge tissebleer og godt gang i maven. Dejligt!

Du spørger, om det er uhensigtsmæssigt, at du ammer hende, når hun har sine små opvågninger i søvnen og om det kan gøre, at hun får for meget mælk, gylper og sover uroligt - og svaret er egentlig både ja og nej. Da hun er så lille, som hun er, så er det som udgangspunkt vigtigt, at du ammer hende, når hun virker søgende og gerne vil die. Det er begrænset, hvor meget mælk hun kan have i mave af gangen og har derfor naturligt brug for mange små måltider, og samtidig er det med til at øge din mælkeproduktion og holde gang i din amning, at du ammer hende hyppigt.

Det er også sådan, at din mælk består af flere dele, hvor den første del af mælken er meget vandholdig. Det betyder, at den virker tørstslukkende og derfor vil hun nogle gange melde sig og die kortvarigt ved brystet fordi hun der er tørstig. Efter måske 1-1.5 time, så melder hun sig igen, fordi hun så er reelt sulten og her vil hun så die i længere tid og "tømme" brystet. Og det er vigtigt, at du lader hende styre dette selv, så hun både får fulde måltider og også får tørstslukkere.

Det er også helt naturligt, at hun falder i søvn med brystet i munden, når hun ikke er ældre end hun er. Og det må hun gerne. Prøv om du kan få hende til at bøvse efter et måltid, så hun kommer af med lidt luft før hun puttes. Når hun skal bøvse, så er det vigtigt at ryggen holdes lige, strakt. Jo mere lige ryggen er, jo lettere kommer luften op, jo mere sammenklemt hun sidder, jo sværere vil luften have ved at komme op.

Det er også godt, hvis du kan holde hendes arme lidt løftet. Det betyder i praksis, at hun bør ligge helt oppe over din skulder, så hendes arme ligger løftet over din skulder og ryggen er lige, imens du støtter hende under blenumsen. du må gerne klappe små lette klap på ryggen, for at hjælpe luften op og ud.

Nogle børn er hurtige til at bøvse og komme af med luften, de slipper brystet, løftes op og slår med det samme en stor bøvs. Andre børn har sværere ved at komme af med luften og sover bare, når de har spist - og så bliver de puttet uden at bøvse og det må naturligt være sådan. Men så vil man ofte opleve, at barnet efter 20-30 minutter begynder at ligge og virre lidt med hovedet, viser tegn på at ville vågne op, begynder at smaske og virke søgende - og så er det ofte fordi der er en bøvs på vej. Og nogle gange gylper barnet også når bøvsen så kommer op og ud.

Derfor skal du være opmærksom på, om det måske er det, som vækker din datter og måske er forklaringen på, hvorfor hun gylper. Det er ...


Annonce

... vigtigt, at du putter hende med hovedet skiftevis til venstre og højre side. Det skaber en god rund hovedfacon og samtidig sikrer det, at bøvs og gylp kan finde vej ud, hvis det kommer, når hun sover. Det kan også være en god idé at du eleverer hendes hovedgærde lidt. Hvis hun puttes i sin lift, så kan du f.eks. stille liften lidt skråt ved at lægge noget under liftens bund i hovedenden. Nogle gange er det rigtig fint at lade hende ligge og lade bøvs og gylp selv finde vej og derefter lade hende sove videre. Andre gange er du nødt til at tage hende op, hjælpe hende af med bøvs og gylp og så putte hende igen - og her behøver du ikke tilbyde hende brystet.

Det kan også være en overvejelse værd, om hun kan have glæde af en sut. Det vil sige, at når du har ammet hende, og hun har fået alt det hun kan spise hos dig, så kan du give hende en sut. Det at sutte virker beroligende, det sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper derfor mælk og luft igennem systemet. Mange børn har derfor glæde af at få en sut som afslutning på et måltid og i forbindelse med at de bliver puttet. Sutten vil sandsynligvis falde ud af munden efter lidt tid, så når hun vågner efter 30 minutter og virker søgende, så kan du prøve at tilbyde hende sutten igen og se om hun så kan finde videre i søvnen - altså uden at du fylder ekstra mad i maven på hende :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når hun er vågen og skal ammes, så skal du naturligvis hjælpe hende med at spise godt og effektivt, så hun får sit behov tilstrækkeligt dækket. Det er vigtigt, at du ikke holder hende hen med en sut, men som sagt lader hende styre behovet selv. Det er rigtig godt, hvis hun nu kan spise fra et bryst af gangen, så du sikrer at hun får alle dele mælk med ud. Som nævnt er den første del af mælken vandholdig, og derefter kommer den egentlig mad og tilsidst kommer den fede mælk, som vi kalder "fløden". Og det er vigtigt, at hun spiser længe nok på et bryst til at få fløden med ud. Det betyder, at hvis hun f.eks. kan spise 20 minutter, så er det bedre at hun spiser 20 minutter på et bryst, end at hun spiser 10 minutter på hvert bryst. Hvis hun spiser lidt fra den ene side og lidt fra den anden side, så risikerer hun netop at få for meget vandholdig mælk og det giver ekstra uro i maven og vil på sigt påvirke hendes trivsel...Prøv derfor om du kan få hende til at spise i bund på et bryst og tilbyd hende så derefter toppen fra det andet og put hende. Og når hun så vågner, så starter du der, hvor du stoppede sidst og hvor hun tog toppen, lader hende spise i bund der og derefter tilbyder du så modsatte bryst, før du putter hende igen...

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce