Annonce

Annonce

Svar: Sove på eget værelse, natamning og mad


30. marts 2018

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Først - den dårlige samvittighed er du nødt til at lægge fra dig. Du er jo mor og kun et menneske, og det er helt naturligt, at du lægger din dreng til brystet, når du fornemmer, at det er det han beder om... øvelsen går nu på, at du skal øve dig i at tilbyde ham alternativer til brystet og være okay med, at han ikke længere bliver ammet hver gang han viser behov for det :)

Og du er nødt til at starte om dagen. Det er urealistisk at tro, at I kan ændre på hans vaner om aftenen og om natten, hvor I selv er trætte og slet ikke har overskuddet til det. Og det er meget lettere at indføre nye rutiner om dagen og så overføre de rutiner til aften og nat.

Og det vil være rigtig godt, hvis du kan nøjes med at amme ham 4 gange nu. Og jeg vil anbefale, at de 4 amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at du ikke længere skal amme ham om morgenen, før formiddagsluren, om eftermiddagen og midt nat.

En dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre. Og skal IKKE ammes om morgenen, før I står op.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur (og skal ikke ammes først - mellemmåltidet og vand af kop erstatter mælken)

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Mosen kan være rester fra aftensmaden eller mos/middagsretter fra glas. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske ca kl 13.30-14

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop. Skal IKKE ammes om eftermiddagen :)

Powernappen springes ofte over...

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, med med mere smag, mere bid.Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter uden bryst til næste morgen tidlig...

Det er rigtig vigtigt, at du nu begynder at sige til dig selv, at han ikke har brug for alle de amninger. Han har brug for mere rigtig mad i maven, og det er vigtigt, at du holder igen med brystet, netop for at sikre lidt plads til skemaden. Det er vigtigt, at ...


Annonce

... du ikke tænker "han har ikke spist så meget, så nu ammer jeg ham lige". Det skal du ikke. Det er vigtigt, at han tilbydes mange små måltider hele dagen igennem, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han nok lidt mere til det næste :)

Og heldigvis så er far jo hjemme og holder barsel, så det er vigtigt, at du lader far tage over om dagen. Det betyder at efter mellemmåltidet om formiddagen, så kan far sætte jeres dreng i barnevognen og trille ham en tur og på den måde lære ham at sove uden at få brystet først. Om eftermiddagen skal han på samme måde tilbydes et mellemmåltid og vand af kop - og ikke længere ammes.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når han puttes til middagslur, og når han puttes om aftenen, så er det rigtig godt, at du stadig ammer ham, men det er her vigtigt, at du øver at fjerne brystet fra munden på ham, før han sover helt, så han ikke længere falder i søvn med brystet i munden. Det er vigtigt, at han når at registrere, hvor han puttes, så han ikke falder i søvn i din favn og derefter oplever at vågnet et andet sted - det er utrygt for ham og gør det svært for ham at komme videre i søvnen. Når du ammer ham sen aften, er det på samme måde en god idé, hvis du kan lægge ham i hans egen seng så han sover videre der - og ikke sover tæt med dig.

I kan prøve at vurdere, om I skal holde fast i at han nu puttes i egen seng på eget værelse og far så går ind til ham, hjælper ham videre i søvnen og beroliger ham - hvis far kan det og det fungerer sådan, så er det okay. Men ellers så tænker jeg faktisk, at han måske vil finde bedre ro, hvis du vælger at sove i et andet værelse og far så lægger sig sammen med jeres dreng, når du har ammet sen aften. Så far kan give ham masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. som han jo plejer at få - men hvor far af gode grunde ikke kan amme, så den løsning er udelukket. Og på den måde kan jeres dreng lære at sove uden brystet fra klokken måske er 23-05... hvor du så kan amme ham igen. Når han kan dette, så kan I flytte ham på eget værelse, du skal stadig amme ham mellem 23-24 og derefter er det så far, som går ind til ham, hjælper ham videre i søvnen med de rutiner osv. som han nu er vant til netop med far :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med projektet - og rigtig god påske til jer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce