Svar: Skal man lege med maden?

---

Kære F & L

Tak for jeres brev :)

Det er rigtig vigtigt, at I giver jeres datter mad i hånden, som hun selv kan sidde og sutte og gumle på. Ikke kun for at styrke hende mundmotorisk, men også fordi det naturligt stimulerer hendes sanser, - maden føles forskelligt. Ligesom hun øver sig i at koordinere sine bevægelser, tage maden, føre den til munden, få åbnet mund og puttet maden ind i munden, bearbejde den og synke den.. der er rigtig meget læring i at spise selv, og det starter med gnavemad i hånden.

Det skal være større stykker - kogte grøntsagsbuketter, en godt kogte pastaskrue, bløde frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker, brødskorper, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende - lad gerne udgangspunktet være mad, som I også selv spiser. Og så skal I også stille og roligt igang med brødhapsere, små bidder af indmaden fra en frikadelle, stykker af kogt pasta og lignende, og her vil det ofte hjælpe hende, hvis I kommer en lille haps direkte ind i munden på hende. Forsøg at få den placeret i siden af munden, så hun med det samme kan tygge sammen på den :)

Og stille og roligt vil hun så selv begynde at finde ud af at tage maden op med hænderne. Først griber hun med hele hånden, men I vil måske kunne se, at hun begynder at tage maden op med tre fingre - tommel, pege og langefinger. Derfra bliver hun gradvist dygtigere og vil i løbet af få måneder lære at bruge pincetgreb, hvor hun kan tage små stykker mad med tommel og pegefinger. Og det er vigtigt, at I giver hende lov til at øve sig, lader hende forsøge sig selv, prøve selv at spise.

Men det er naturligvis en balance, for selvom det er dejligt at sidde og smække hele hånden ned i grøden, så kan det jo godt blive noget griseri på sigt. Så prøv om I kan lade hende forsøge sig selv, samtidig med at I også styrer, hvor meget hun skal have lov til at grisse - hun er for lille til at spise med en ske, og derfor vil det være naturligt, at I styrer skemaden. Det vil sige, at I kan give hende mad, som hun selv kan sidde med, øve sig i at spise selv, samtidig med at I så supplerer med en ske.

En gaffel vil hun måske kunne begynde at få lidt fornemmelse for at bruge, hvis I søger for at sætte maden på gaflen, så den ikke ryger af - og ...

---

---

... gerne forsøger med to gafler, så hun har en, og I har en, og hun kan spejle sig i jer og I kan skifte/bytte gaffel efter hver bid, men det vil være naturligt, at hun spiser mere med fingrene, når hun ikke er ældre end hun er :)

Det er også vigtigt, at I stimulerer hendes sanser uden for middagsbordet. Når hun spiser, handler det ikke kun om smag, men også om at føle, høre, se, dufte... Så prøv at være opmærksomme på, hvordan I kan stimulere alle hendes sanser uden for middagsbordet og ikke kun når hun skal spise :)

Om I kan lade hende synke stykker, som hun bider af, afhænger meget af hvor store eller små de er - og jeg kan derfor ikke give jer nogen faste retningslinjer her. Det er dog en god idé at koge grøntsager, eller bage dem ovnen, så de ikke er hårde, men netop bløde, hvis hun synker dem. Når I giver hende grøntsagsmos med kød eller fisk, så vil det også være en god idé, at I prøver at mose med en gaffel eller f.eks. tilsætter lidt kogte ris til mosen, for på den måde at vænne hende gradvist til mere bid og at maden skal bearbejdes lidt mere i munden, før hun kan synke den...

---

---

---

Når tænderne bryder frem, så er det helt naturligt, at hun bider i kopper og lignende. Det handler både om, at hendes gummer er ømme, men også om, at hun er ved at udforske en ny lyd og lige nu er naturligt mere og mere opmærksom på at undersøge verden :)

En fast plan for dagen er vigtig, for jo mere faste spisetider jeres datter har, jo mere fast vil hendes indre ur køre og dermed hendes fornemmelse for mæthed og sult. Det faste spisetider er således med til at sikre, at hun er sulten og parat, når hun bliver sat til bordet - og dermed også med til at sikre, at der kommer mere mad ind i munden end alle mulige andre steder - dog naturligvis med det in mente, at hun jo stadig er en lille pige, som naturligt kan have svært ved at spise og koordinere sine bevægelser og derfor stadig har brug for jeres hjælp, hvis hun skal have mad nok og ikke blive for træt for hurtigt:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat god appetit! Jeg vil anbefale jer at læse to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og mad" :)

Og rigtig god påske til jer alle tre!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---