Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til mad


19. marts 2018

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Louise

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og har haft glæde af de svar, som jeg har givet andre, og nu selv har fået lyst til at skrive - velkommen til :)

Det lyder som om, at jeres datter stortrives på alle måder og det er rigtig dejligt at høre, at I ikke har kunne bede om en bedre start på forældrelivet :) Det er også rigtig fint, at du er gået over til flaske - jeres datter har taget rigtig fint imod denne, og at give flaske har naturligt sine fordele, så ingen grund til at være ked af den beslutning, og dejligt at I alle tre trives med det :)

Det lyder dog som om, at jeres datter får lidt for meget mælk og ud fra dagsplanen, så vil jeg anbefale at flaskene ligger på lidt andre tidspunkter. Hendes mælkeindtag tager lige nu den naturligt sultfornemelse fra hende, og det er med til at gøre, at hun ikke længere har lyst til at spise skemad...

Jeg vil anbefale, at du skærer ned i antallet af flasker, så hun tilbydes 4 flasker i døgnet.
Og jeg vil anbefale, at de 4 flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser derfor således ud:

Tidlig morgen 06: Lille flaske og dagen begynder

Morgen 7.30-08: Frisk frugt i hånden og du følger efter med lidt havregrød, frugtmos som topping og vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke have flaske her

Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 12 som nu.

Eftermiddag 15: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping og vand af kop.

Puttes til en lille powernap omkring kl 16, og skal ikke længere have flaske her.. har hun en overgang stadig brug for flasken, så giv hende kun ganske lidt måske blot 100 ml at sove på...

Aften Kl. 17:30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, mad med mere og mere bid, mere smag. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter i hånden, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20 som nu

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre til næste morgen tidlig, hvor hun så tilbydes en flaske igen.

Som du kan se, så anbefaler jeg, at du giver fire flasker og jeg har også byttet lidt ...


Annonce

... rundt på nogle af flaskerne og måltiderne. Om morgenen vil jeg anbefale dig, at du tilbyder din datter en flaske kl 06. Denne flaske skal ikke være alt for stor, da den så kan fjerne lysten til morgengrøden, så måske 120 ml vil være fint (jeg ved ikke, hvor meget hun plejer at drikke:)). Og så vil jeg anbefale dig, at du tilbyder hende morgengrød kl ca 7.30-8 før hun puttes til sin lur. Det vil være rigtig godt, at hun lærer at blive puttet om formiddagen, uden at behøve flaske først. Samtidig vil det være rigtig godt, at hun tilbydes flaske tidlig morgen, fordi det er med til at sikre, at den ikke påvirker hendes indtag af frokost og lyst til at spise skemad kl 11 - og så er det også vigtigt, at hun tilbydes frokost, før hun tilbydes flaske og puttes til middagsluren - igen for at sikre at mælken ikke fjerner appetitten... Derfor har jeg også byttet rundt på frokost og flaske midt på dagen...:)

Det er helt okay, at hun stadig har brug for tre lure dagligt. Hun starter dagen tidligt og sover derfor også tidligt hele dagen igennem, så det er helt naturligt, at hun har brug for en 3. powernap om eftermiddagen. Ellers bliver dagen alt for lang for hende, og det er rigtig fint med den 3. lur så hun kan puttes til natten omkring kl 20... Springer hun den 3. lur over, så skal hun pludselig puttes meget tidligere og det vil gøre natten for lang og kan også gøre, at hun så vågner endnu tidligere om morgenen, og det er der ikke grund til:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er rigtig godt, at hun er glad for mad i hånden, og det vil derfor være super, at du starter med at tilbyde hende mad, som hun selv kan sidde og gumle på - og så følger du efter med lidt på en ske. På den måde udnytter du hendes lyst til at spise og anerkender at hun gerne vil deltage selv og have lidt medbestemmelse. Det at sidde og gumle på lidt mad er også med til at vise, at det er spisetid. Det forbereder hende, gør hende klar til at spise den mad, du så efterfølgende tilbyder hende, samtidig med at det også styrker hende mundmotorisk, så hun gradvist bliver bedre til at spise mere og mere af jeres mad. Så det er bestemt en god idé at give hende mad i hånden og udnytte, at hun gerne vil spise dette :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at min forslag til dagsplan viser, hvordan dagen kan skrues sammen, så jeres datter har plads i maven til både skemad, vand af kop og mælk :)

Fortsat held og lykke - og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce