Svar: Leg og venskaber - 7 år

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Det lyder bestemt som om, at jeres dreng trives rigtig godt både derhjemme og i skolen. Han har mange venner, og det går rigtig fint både socialt og fagligt. Og jeg tænker et eller andet sted, at det er helt naturligt, at han lige nu skal finde ud af det med at lege hjemme hos andre, og når andre leger hos ham... de er ikke kun ham, der skal finde ud af det, det skal de andre også.

Din dreng (og de andre børn) er nu godt igang med at udvikle sociale færdigheder. Det er ikke noget, de har fra første dag, men noget der udvikles løbende. De er godt igang med at finde ud af, hvad det betyder at være en god ven, hvordan man indgår i et fællesskab, hvor man skal være i stand til at lytte og tage hensyn til andre. Det kan give nogle udfordringer i klassen og i skolegården, men også når de er på besøg hos hinanden. Og nogle gange kan de klare det selv, andre gange har de brug for voksnes hjælp, de har brug for guidning og forklaring - brug for at vi hjælper dem med at forstå, hvad det de gør, gør ved den anden.

Du kan naturligvis bedst hjælpe drengene, når de er hjemme hos jer - det er begrænset, hvad du kan gøre, når han er på besøg andre steder, og her må du så håbe på, at andre forældre eller voksne træder til... Nogle børn sætter naturligt nogle regler op, som alle så følger - det kan f.eks. være regler om, at det er den man besøger, som bestemmer, hvad man skal lege eller det modsatte - at det er dem som er på besøg, som må bestemme, hvad man skal lege. Og den regel gælder så også, når man leger hos de andre. Mange børn synes godt om regler, fordi det giver retfærdighed.

Du fortæller, at din dreng bliver ked af det, når de andre ikke vil lege hans leg - og her kan det f.eks. være en god idé at tale med drengene om, hvem der bestemmer, hvilke lege der skal leges, hvornår og hvordan. At det er vigtigt, at man lytter til hinanden og giver plads til at de ikke altid er den samme som bestemmer eller lignende. Der kan dog naturligt sagtens være et hieraki mellem børnene, så nogen bestemmer mere end andre, hvilket børnene jo så også skal lære at forholde sig til...

Du fortæller, at drengene en dag har leget sammen, og da din dreng spørger om han må låne et stykke legetøj, bliver der sagt nej. Det er her naturligvis svært at vide, hvad det præcist handler om, og derfor må dit svar på dette være f.eks. "det kan jeg godt forstå, du bliver ked af". Men hvis det nu skete hjemme hos jer, så havde du naturligvis mulighed for at hjælpe drengene i den pågældende konflikt.

Det er naturligt svært for børn at dele legetøj, og før man får legekammerater på besøg, kan det være en rigtig god idé at tale med barnet om, hvorvidt noget særligt legetøj skal stilles væk. Der kan være visse ting, som din dreng vil være særligt øm overfor, og som har en særlig betydning for ham - og som han derfor vil være ked af at låne ud eller ikke vil risikere går i stykker. Og det skal man naturligvis respektere, og det legetøj kan man sætte væk.

Samtidig skal man så naturligvis tale med ham om, hvad de andre gerne må lege med, når de kommer, for det nytter jo ikke noget, at alt legetøj bliver fjernet... når man har legekammerater på besøg, så kommer de for at lege, og så skal der naturligvis være noget at lege med. Derfor skal man lære ikke at sige nej til det hele, men i stedet tilbyde alternativer. Og det skal din drengs legekammerat naturligvis også lære. Så her kunne det være en god idé, at du taler med din dreng om, hvorvidt der var andre ting, som han kunne lege med - at legekammeraten måske var særligt glad for den røde bil, men måske kunne din dreng spørge, om han så måtte låne den blå bil eller spørge "hvad må jeg så lege med?", når han oplever at få et nej...

Du skriver, at du gerne vil styrke ham, og du fortæller, at han "vil sige undskyld til drengene næste dag, fordi han bare gik". Og det er rigtig fint. Jeg tænker dog, at det vil være godt, at han ikke "bare" siger ...

---

---

... undskyld, men også hjælpes til at sætte lidt ord på, hvorfor han går - at han f.eks. kan sige til dem, at han bliver ked af det, hvis han ikke må lege med legetøjet. De andre børn skal jo også lære, at hvis de ikke vil dele deres legetøj, så vil han ikke lege...

I alle relationer vil der opstå konflikter, og der er naturligvis altid to sider af en sag, og det er vigtigt, at du forsøger at give din dreng forslag og løsningsmuligheder, når han fortæller om en evt. konflikt. Når jeg læser din beskrivelse af din dreng, så synes ikke, at det lyder som om, at han har problemer med sit selvværd - det at han vælger at trække sig og vælger at tage hjem, kan jo nogle gange godt skyldes, at de ikke kan blive enige, og at han ikke ønsker at være der, hvis de ikke kan finde ud af at være gode venner - det kan derfor godt ses som noget positivt. Men det afhænger naturligvis af, hvordan det foregår - og igen er det svært at vide, når du ikke har været der, men blot bliver bedt om at hente ham og kun hører hans forklaring efterfølgende. Prøv derfor at lægge mærke til, hvad der egentlig sker, og hvordan legeaftaler osv. fungerer, når børnene leger hjemme hos jer.

Det er et eller andet sted naturligt, at jeres dreng også har været med til at drille andre, jeg tror at alle børn på et eller andet tidspunkt vil prøve at drille - de skal jo lære, at andre bliver kede af det, jeres dreng skal lære, at andre bliver lige så ked af det, som han selv ville blive, og det er derfor rigtig godt, at du har talt med ham om det. Det lyder også som om, at det er noget skolen har taget op, og din dreng forstår det, beklager og siger undskyld. Det lyder som om, at disse situationer er blevet tacklet rigtig fint - og så kommer man videre, bærer ikke nag, men leger godt sammen igen.

Det vigtige er, at ingen børn føler sig udenfor. Ingen børn skal komme kede af det hjem fra skole, fordi de gentagende gange oplever at "ingen vil lege med mig", "jeg må aldrig lege med de andres legetøj", "jeg må ikke være med", ligesom man naturligvis ikke skal gå og være bange for, at nogen fjerner ens ting, så man ikke kan finde det... Der skal ikke udvikle sig nogle mønstre i gruppen, som gør, at det er den samme person, der holdes udenfor, at det er den samme person, som er ked af det og mistrives. Du nævner selv mobning, og det skal I naturligvis være opmærksomme på.

---

---

---

Når man taler mobning, så er det vigtigt at være opmærksomme på, at der ofte både er et offer, tilskuere, medløbere og en mobber. Offeret går naturligt rundt og har det rigtig skidt, tilskuere er de børn, som bare ser på, uden at gribe ind. Medløbere følger mobberens regler og facon, og så er der naturligvis selve mobberen. Mobber, medløbere og tilskuere vil ofte sige "det er bare for sjov", eller "han griner selv af det" eller lignende. Men det er ikke sjovt. Mobning involverer derfor hele børnegruppen, og det skal naturligvis stoppes. Det er rigtig godt, at I har talt om, hvad det betyder at være en god ven - og det vil være rigtig godt, hvis også skolen jævnligt drøfter dette med klassen. Det er vigtigt ikke at skælde ud, eller komme med en masse bebrejdelser, og i stedet hjælpe børnene til at mærke efter, hvad der er okay. Børn skal naturligt lære at mærke efter, hvad der føles okay. De skal lære empati og lære en indre fornemmelse af, hvornår noget går fra at være sjov til ikke at være sjovt mere...

Der findes nogle gode børnebøger, udgivet af psykologisk forlag og henvendt til de 4-8 årige børn, som måske kunne være noget for jer:

"Skal vi være venner? Sara og Rune lære om sociale kompetencer", netop handler om at flere vil bestemme, eller at legen går i stykker, eller hvad man skal sige, hvis man gerne vil spørge, om nogen vil lege...

"Jeg vil! Emil og Trine bestemmer selv". Hvad sker der, hvis man hele tiden forsøger at få sin vilje? Måske er det også rart, hvis de voksne bestemmer lidt...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---