Brev:
Vaner om natten
Kære Helen
Endnu engang tak for tidligere svar på spørgsmål. Jeg har i mellemtiden anskaffet mig dine bøger om mad og søvn, som jeg er rigtig glad for - jeg har dog alligevel nogle spørgsmål til dig, da jeg gerne vil høre dine tanker omkring min måde at håndtere min søn på om natten.
Min søn er 6 mdr, trives og vejede til 5 mdrs undersøgelsen 9,5 kilo, så han er en stor basse :)
Jeg synes dagen går rigtig godt med ham - Han spiser 3-4 portioner skemad i løbet af dagen (størrelsen på den spiste portionen varierer), som han er meget glad for. Han får dog ikke kød endnu, da han får opkast-reflekser, når vi prøver at give ham retter med blendet kød. Derudover får han flaske + ammes i løbet af dagen - gerne før hans lure. Han sover 3 lure i løbet af dagen og er i gang med at lære at rulle.
Mit spørgsmål handler om vanerne om natten. Min søn puttes af mig omkring kl 19. Indtil for nylig ammede jeg ham liggende og gav ham sutten, hvorefter han ofte sov indenfor 10 minutter - det er jo dejligt! Jeg er begyndt at ligge ham i sin egen seng (som står opad min uden tremmer på den ene side) efter amningen og det tager så lidt længere tid at putte ham - måske 20-25 minutter, men det går egentlig helt OK.
Natten igennem søger han mig meget og vil ammes ca. Hveranden time, hvorfor jeg ligger ham op i min seng igen, da jeg simpelthen er for træt til at løfte ham op af sengen og amme ham siddende (så kunne jeg ligge ham i hans seng igen). Vi har en stor seng for os selv og sover derfor i hver sin side af sengen.
Han vågner ofte omkring kl 5 og er vågen 30 minutters tid, hvorefter han falder i søvn og vi sover til 6.30-7.
Det, jeg er i tvivl om er, om jeg er ved at give ham dårlige vaner. Jeg må indrømme at jeg nyder at ...
... ligge ved siden af min søn lige nu - også når han skal puttes. Jeg føler sommetider at jeg prøver at få ham over i hans egen seng, fordi jeg “burde”/fordi det er “det rigtige”- altså det er det, som jeg hele tiden får at vide (af min SP, mødregruppen, familie) - at han skal kunne sove for sig selv.
Lige nu trives jeg med at vi sover i samme seng, men jeg bliver bekymret for at det på sigt giver ham/os dårlige vaner. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne sove hver for sig, når han bliver ældre (fx til sommer) og at far kan overtage natten.
Derudover er min mand meget lydfølsom og vi kan derfor ikke sove sammen, når min søn skal ammes flere gange om natten (da min mand så vågner).
Måske er det også relevant ift mine spørgsmål at fortælle, at jeg langsomt forsøger at udtrappe amningen, da jeg ønsker at stoppe amning, når han er 8 mdr (slutningen af april). Han får pt en flaske før sin morgen- og middagslur - altså 2 om dagen. Han er umiddelbart glad for sin flaske og gider ikke have bryst om morgenen.
Mine spørgsmål er således:
Såfremt jeg på sigt ønsker at min søn og jeg skal kunne sove i hver sin seng, bør jeg så allerede nu “arbejde” på det ved at putte ham i hans egen seng? Eller kan jeg udskyde det til senere? Og ja, så savner jeg enormt meget at kunne sove med min mand.
Kan min søn reelt være sulten hveranden time om natten? (Han plejer at die forholdsvis længe om natten indtil han falder om på ryggen). Jeg er simpelthen bekymret for at nægte ham brystet, hvis han i virkeligheden er sulten (min SP foreslår jeg giver ham vand i stedet for). Jeg tror godt jeg kan trøste ham med sutten og hænder om natten, hvis jeg med sikkerhed ved, at han ikke er sulten.
På forhånd tak for svar.
Med venlig hilsen
A’s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.