Svar: Søvn i børnehaven - del II
Kære Mor
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig igen :)
Og lad mig starte med dit sidste spørgsmål først - Nej, jeg giver ikke kun råd til børn til og med 3 års alderen. Som sundhedsplejerske følger jeg børn i alle aldre og giver naturligt derfor også gode råd omkring børnehavebørn og skolebørn, hvis man har behov for det :) Du må altså meget gerne stille spørgsmål omkring din datter, selvom hun bliver ældre, - du kan stille spørgsmål, så længe du føler behov for det:)
Det er rigtig ærgerligt, at Børnehaven ikke er mere fleksibel omkring muligheden for middagslur.. Det ville være rigtig dejligt, hvis pædagogen der er hos børnene indtil de sover kunne blive hos din datter og hjælpe hende videre ind i søvnen, når hun vågner efter måske 20-40 minutter. Jeg tror det kunne hjælpe hende, hvis der var en voksen som med det samme lige beroligede hende, og signalerede lidt tryghed og ro...
Det vil være rigtig godt, hvis I stadig holder fast i det samme stå op tidspunkt om morgenen, fordi det sætter rytmen for resten af dagen - og dermed er bestemmende for hvorvidt jeres datter føler behov for en middagslur. Og alt efter hvor meget hun så sover om dagen og hvor træt hun virker om aftenen, så må I putte hende, når I fornemmer at hun har brug for det. Det er derfor rigtig fint, at I nogle gange lægger hende i seng kl 19.30, fordi hun bare tydeligt er træt og parat - I skal altså ikke holde hende vågen mod hendes vilje - og andre gange vil hun måske have sovet en længere lur midt på dagen og derfor ikke være træt så tidligt, og så bliver hun puttet det senere. Det lyder som om, at I er nødt til at skabe lidt fleksibilitet i den retning lige nu :)
De fleste børn er 3 år før de begynder at kunne springe deres middagslur over. Faktisk siger man at over 60% af de 3 årige har stor glæde af en lur midt på dagen - også selvom så mange faktisk ikke får mulighed for at sove...
Her er lidt generelle tegn på, at barnet stadig har brug for en middagslur:
1. Barnet protesterer mod at sove, men falder alligevel i søvn og sover ofte en time eller mere.
2. Barnet vågner med højt humør om morgenen, men bliver mere og mere træt, pylret og mangler tydeligt overskud, som dagen skrider frem.
3. Barnet vågner af sig selv om morgenen, men virker uoplagt og ked af det eller ...
... småsur.
4. Barnet virker næsten hyperaktivt og har meget svært ved at finde fysisk ro sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig og svært ved at sidde stille.
5. Barnet falder ofte i søvn, hvis I kører bil eller ser fjernsyn.
6. Barnet sover dårligere om natten, hvis middagsluren springes over.
-----------------------------
Og her er lidt gennerelle tegn på, at ens barn helt kan undvære sin middagslur:
1. Barnet protesterer mod at sove og falder ikke i søvn, heller ikke i mørke i et køligt soveværelse.
2. Barnet er i godt humør fra morgenstunden og holder humør og energiniveau højt dagen igennem og bliver først pylret lige inden sengetid.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
3. Barnet klarer skift i hverdagen – gæster, besøg hos familie og venner, institution osv. uden at blive ked af det og mangle overskud.
4. Barnet er opmærksomt dagen igennem, vil rigtig gerne lære og bruger sig selv både motorisk og mentalt uden at mangle energi.
5. Barnet puttes let om aftenen og sover godt om natten.
6. Barnet sover middagslur én dag og er derefter ikke til at drive i seng om aftenen og vågner også tidligt om morgenen.
7. Barnet vågner af sig selv om morgenen, tydeligt veludhvilet og parat til at starte dagen.
Der er ingen tvivl om, at det altid er lidt en udfordring at gå fra at have brug for en middagslur til ikke at have brug for den mere. Og der vil ofte være tale om en overgangsperiode, hvor barnet nogle dage stadig sover til middag og andre dage springer middagsluren over. Her er det vigtigt, hvis man kan samarbejde med institutionen, så der stadig er mulighed for at få en lur midt på dagen, også selvom man er fyldt 3 år... :)
Når middagsluren forsvinder, så vil barnet ofte forlænge sin nattesøvn lidt, men i takt med at børn bliver ældre, så falder det gennemsnitlige søvnbehov også, så det er ikke sådan, at barnet fuldt ud forlænger sin nattesøvn med den tid som middagsluren har varet... Et barn på 2 år, har ofte brug for 13 timers søvn i døgnet - ofte fordelt sådan, at barnet sover 11-11.5 time om natten og 1.5-2 timer om dagen. Et barn på 3 år har ofte brug for 12 timers søvn i døgnet, hvor nattesøvnen varer 11-(12) timer og dagssøvnen 0-1.5 time. Og et barn på 4 år har gennemsnitligt brug for 11.5 times søvn i døgnet og sover ikke længere til middag...
Jeg håber, at du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder