Brev:
Lillebror på 5,5 mdr.
Kære Helen.
Tak for din hjælp tidligere til vores store dreng. Vi har nu fået en skøn lillebror, og alle trives vældig godt. Når jeg skriver til dig, er det fordi lillebror på 5.5 mdr. sover dårligt eller snarer uroligt hele døgnet.
Han var utrolig nem fra 0-3 mdr. hvor han fint sov om natten kun afbrudt af mad, for derefter blot at sove videre. fra 3-5 mdr. sov han lidt mere uroligt, men først fra ca. kl. 3-4 tiden - efter opstart af grød, begyndte han dog at græde om natten, hvilket vi hidtil aldrig havde oplevet. Vi er gået meget stille til værks med mad, først smagsprøver og derefter under 1/2 dl. pr. måltid - der er vi stadig, nu 2 x dagligt. skrigeturene er dog aftagende om natten, i takt med at han er blevet bedre til at fordøje maden. ( jeg forestiller mig at skrigeturene om natten hænger sammen med opstart af grød, da han havde enormt mange prutter om om morgenen masser af afførring )
Han sover i tremmeseng i soveværelset, og ender altid i midten af mor og far hen af natten, da jeg har svært ved at lægge ham fra mig efter amning og han ligger herefter meget tæt på mor, da dette giver lidt mere nattesøvn for alle parter. græder han om natten eller er urolig falder han med det samme til ro ved at enten far eller mor tager ham i armene her ligger han helt stille og roligt - dette har endt i at jeg nogle nætter sover med ham i mine arme. dog væsentligt at sige at dette ikke sker hver dag.
Dagssøvnen var også utrolig god, lange lure uden at vågne, igen i perioden 0-3 mdr. her sover han i barnevognen. efter de 3 mdr. vågner han efter 40 min. nogle gange skrigende, som om noget er meget ubehageligt eller gør ondt - dog de seneste 14 dage er han vågnet uden skrig men bare vågnet op, hvorefter jeg kun kan få ham til at sove mere ved at gå en tur med ham eller vugge ham, så sover han efter 15 min igen.
Dog er dagssøvnen blevet lidt mere stabil efter opstart af grød, men det er enkelte dage han sover uden at vågne op.
Han er meget nem at putte både til lure om dagen og til natten, han sover på 5 min. når vi putter om aftenen bliver han ammet hvorefter han falder til ro i mine arme, og jeg ligger ham i tremmesengen lige inden han falder i søvn, og hvor han stadig glipper med øjnene, ...
... han ligger helt stille og roligt men vil helst ligge på siden at sove, jeg holder en hånd på ham og siger shhhyyyy og synger en lille sang, jeg forlader først værelset når han er faldet i dyb søvn efter 15. min. Han er nu begyndt at sove med opvågning efter 1t 45 min. stort set natten igennem.
Han er meget smilende og meget glad, han er på ingen måde sensitiv ( hvilket jeg ved, da vores store dreng er lidt sensitiv ) han er meget tydelig i sine behov, kan uden at tøve sige til og fra hvad han ønsker eller ikke ønsker. han kan ligge selv på legetæppet, dog ik ret lang tid af gangen og han ligger stort set aldrig alene uden, at jeg sidder ved ham og sludre og leger. han er en stor dreng, der er født 4.9 kg. og vejer nu 9.2 kg. og er 71 cm. han er blevet fuldt ammet til 5 mdr. hvorefter vi er opstartet på grød og grøntsagsmos.
Dagen for os ser således ud.
kl. ca. 6 ( +/- 30 min. ) vågner ved at han ligger og pludre.
kl. ca.7. morgenmad med resten af familien.
kl. ca. 8 ammes og sover første lur. ( denne lur er meget forskellig, nogle gange 40 min, nogle gange 2 1/2 time )
kl. ca. 11 frokost grøntsagsmos
kl. ca. 11.30 ammes og puttes til lur ( denne lur er lang, hvis første lur var kort, og kort hvis første lur var lang )
kl. ca. 15 ammes
kl. ca. 17 sover 3 lur på 30 min.
kl. ca. 18 ammes
kl. ca. 19.00/19.30 ammes og puttes til lur ( vil meget gerne sove her, der er han bare træt, selvom vi har prøvet at rykke det lidt, for at sove en kortere nattesøvn )
kl. ca. 00.00 ammes
kl. ca. 4/5 ammes
Nogle dage ammes han dog kl 02.30 og kl. 06.00 istedet for kl. 4. men der er intet der er fast.
Da jeg snart skal starte op på mit studie ( om 1 mdr. ) og far skal på barsel, jeg vil nogle dage være væk fra kl. 7.30- 15.00. derfor kunne jeg godt tænke mig, at få lidt råd med på vejen, i forhold til amning, da jeg gerne vil fortsætte med dette i det omfang det kan lade sig gøre - nogle dage vil jeg være hjemme og have selvstudie.
Vi har stort set prøvet ALT i forhold til søvnen om dagen, sut/uden sut, falde i søvn uden at blive vugget, ikke gået tur/gået tur, men han vågner stadig og har brug for hjælp til at sove videre..
Glæder mig til at hører hvad du tænker.
Med venlig hilsen
Mor til N
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.