Annonce

Annonce

Brev:

Den rette vuggestue?


6. marts 2018

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Den rette vuggestue?

Kære Helen.

Jeg skriver, da jeg er meget i tvivl om, hvorvidt min søns vuggestue er den rette for ham. Han er mit første barn, og jeg ikke ved, hvad man kan forvente af en vuggestue og de voksne der, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere på, om jeg har for høje forventninger. Der er flere forhold, som tilsammen skaber min tvivl:

1) Min søn har gået i vuggestuen i 4 mdr. og græder stadig ved aflevering, uanset om det er mig, hans far eller bedstemor, der afleverer. De sidste par dage har han været i utrolig godt humør, når jeg har hentet, men ellers har han ofte givet mig den "kolde skulder". Jeg har læst din bog "Kan du have en god dag, skat?" og kender til "det dobbelte socialiserings-rum", men sammenholdt med nedenstående er jeg usikker på, om det er det, det handler om.

2) Allerede da min søns far "kørte ham ind" i vuggestuen, nævnte han, at tonen var lidt hård. Jeg slog det hen, men har siden tænkt, at der ikke er særlig meget ”varme”, og jeg har haft oplevelser, der bekræftede oplevelsen af ”hårdhed”: Jeg har flere gange oplevet børn græde, uden at blive taget op af pædagogerne. Jeg har hørt børn blive talt hårdt til, fordi de afbrød pædagogen, og fordi de væltede et glas. En bekendt, hvis barn går på nabostuen, har oplevet et barn blive skældt ud og efterfølgende blive nægtet trøst fra en af de øvrige pædagoger, og hun har oplevet et barn græde sig i søvn.
Min søn fik i øvrigt ikke tilknyttet en fast voksen i indkøringsperioden, hvorfor vi flere gange måtte aflevere ham til næsten fremmede personer i den første tid.

3) Herhjemme er det hans absolutte ...


Annonce

... yndlingsbeskæftigelse at gå med en voksen i hånden. I vuggestuen fortæller de, at han begynder at ryste over hele kroppen, hvis de tager ham i hånden for at gå med ham. Samtidig siger de, at han bør kunne kravle op på en højstol selv, men at han ikke vil/kan. Herhjemme kan han godt klatre på trapper o.lign. Pædagogerne mener, at han måske er utryg ved at gå og klatre hos dem pga. de andre børn, som han kan frygte vælter ham omkuld, men da han gladelig går med mig, far og bedstemor i hånden i vuggestuen, når vi fx henter, tænker jeg, at det også kan handle om, at han er utryg ved pædagogerne?

4) Min søn elsker at være udenfor, men har på intet tidspunkt været udenfor med vuggestuen. Det forklares med, at det har været umanerlig dårligt vejr, siden han startede, at han sover meget, og at han ikke kan gå. Argumenter, jeg synes er lidt tynde?

5) Endelig bekymrer det os, at to ud af tre voksne på min søns stue taler dårlig dansk, så vi nogle gange har svært ved at forstå dem. Vi spekulerer på, hvad det betyder for vores søns sproglige udvikling.

Puh, det blev en lang smøre, og jeg har ikke engang fortalt om min søn, hans personlighed og vores familieliv. Helt kort kan jeg sige, at min søn er en glad dreng, der er lidt forsigtig af sig, men som hurtigt fatter tillid til nye mennesker. Hans far og jeg er ikke kærester. Vores søn bor hos mig det meste af tiden, men er hos sin far én dag om ugen og hver 2. weekend. Det er helt tydeligt, at han er rigtig glad for os begge og også helt tryg begge steder.

På forhånd tak for din tid og dit svar.

De bedste hilsner
fra den lidt bekymrede mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Nattesøvn og natteamning

Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant

Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce