Svar: 30 minutters lure gennem hele dagen
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Når jeres dreng sover, så skifter han mellem forskellige søvnstadier, det vil sige at han skifter mellem at sove let og sove dybt og sove lettere igen. Og når han går fra et søvnstadie til et andet, så vil hans underbevidsthed fornemme, om alt er som da han faldt i søvn. Hvis det er det, så sover han roligt videre, men hvis det ikke er det, så vil han have svært ved at komme videre i søvnen og vil i stedet vågne op.
Det handler om den problematik der hedder søvnassociationer, og jeres dreng lyder til at have et søvnassociationsproblem.
Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget og det er således det de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn...
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Jeres problem opstår, fordi jeres dreng er blevet afhængig af bevægelse. Han har fået en uhensigtsmæssig søvnassociation. Det betyder, at han ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du går lange ture med ham i barnevognen for på den måde at holde ham i konstant bevægelse. Han har tidligere også været afhængig af at skulle vugges om natten, men du fortæller, at far har fået vænnet ham fra dette - og det er super godt - det samme skal du nu begynde at øve om dagen.
Du må stadig gerne trille med barnevognen for på den måde at hjælpe ham til at sove, men prøv om du kan holde pauser undervejs - prøv om du kan holde vognen stille og kun trille ham, hvis han siger noget. Giver han lyd fra sig, så triller du ham, men er han stille, så holder du ham stille. Så han nu lærer, at det kan være helt okay at ligge i sin vogn og bare ligge og kikke - at han ikke behøver være i bevægelse hele tiden.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en fast rytme dagen igennem. Du skriver, at stå op tidspunktet kan variere alt efter hvornår og hvordan han har sovet om natten - og jeg forstår godt jeres bevæggrunde for at lade ham styre dette selv, men som du også nævner, så skrider resten af dagen let for jer - og derfor kan det være en god idé at lade ham have et fast stå op tidspunkt. Det lyder rigtig fint at starte dagen senest kl 7.30, for det giver plads til både formiddagslur og middagslur, samtidig med at han også kan få flere små måltider hele dagen igennem. Og det vil være med til at påvirke hans indre ur, så han begynder at føle sig parat, når han faktisk skal puttes. Altså en indre fornemmelse for at han er træt og nu er det sovetid. Hvis rytmen variere for ...
... meget, så kan det være svært for ham at mærke, om han er træt, sulten, vil lege og være aktiv eller måske har brug for at koble fra...
Jeg vil også anbefale jer, at I nu tilbyder ham lidt ekstra måltider dagen igennem, og at han fast tilbydes noget at spise eller en flaske, før han skal sove - det vil være passende med 4 flasker i døgnet, hvilket han også får, men jeg vil anbefale jer, at I lægger disse flasker tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Derudover lyder det som om, at han har brug for lidt mere skemad og mad i hånden.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra jeres angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur i barnevognen
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 12.30
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 15: Flerkornsgrød med frugtmos og frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Sover en 3. lur
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta - udgangspunktet mere og mere jeres mad, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Drømmeflaske - og hvis det stadig ikke er muligt at tilbyde ham denne før I selv går i seng, så må I lade ham beholde rytmen med at få den kl 02 i stedet...
Derudover så er I også nødt til at se på hans samlede søvnbehov - du har helt ret i, at det er rigtig godt, hvis han kan sove 14 timer i døgnet og at 10-12 timer er for lidt for en dreng på hans alder. Du skriver dog, at han ofte puttes kl 19.30 og vågner 7.30 - og sover han senere, så står han også senere op - og det betyder, at han jo ofte sover 12 timers nattesøvn. Det må han gerne, men det levner naturligt ikke plads til særligt lange lure om dagen.
I skal derfor også se lidt på, hvordan han virker, når han vågner efter 30 minutter. Hvis han er glad, vågner veludhvilet og tilpas, så kan det godt være okay med den korte søvn om dagen, - fordi han samlet faktisk får sit søvnbehov dækket fordi han sover meget om natten... igen kan det godt være en god idé at forsøge at skabe en nogenlunde fast dagsrytme og dagsplan med fast stå op tidspunkt, netop for at sikre, at han trods alt får sine dagslure, og at dagen ikke skrider for jer ...
Du kan nogle gange også vælge at lægge dig med ham i dobbeltsengen, når han skal sove middagslur. Det kan være en måde at lære ham, at han ikke behøver blive trillet med og ikke behøver være i bevægelse, når han skal sove. Du kan lægge dig og give ham flasken imens han ligger ved siden af dig - og lade ham falde i søvn der. Så han får masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, mærker at du er der - for han lyder også til at have behov for den tryghed - men samtidig lære ham, at det er okay at ligge ned, uden at skulle være i bevægelse for at sove. Og samtidig kan du så også få lidt hvile i løbet af dagen.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.