Svar: Opfølgende spørgsmål - hjælp med at sove i egen seng
Kære Maria
Dejligt at høre, at det går bedre med søvnen og at jeres dreng ikke længere vågner helt så hyppigt - to skridt frem og et tilbage er stadig frem, selvom det går langsomt og kan være hårdt :)
I skal nok regne med, at jeres dreng har brug for ca. 14 timers søvn i døgnet. Og som jeg læser jeres dagsplan, så sover han lige nu ofte en time om morgenen, en time til frokost og så ca. 2 timer til middag. Det betyder, at han sover ca. 4 timer i løbet af dagen. Hvis han så sover fra ca. 20 til 06, så får han de ca. 10 timers nattesøvn, som han naturligt mangler og regnskabet går op - sover han nogle gange mere om dagen, så vil nattesøvnen naturligt være kortere, hvilket så kan forklare, hvorfor han så vågner allerede kl 05. I er derfor nødt til at se lidt på, hvordan og hvor meget han sover - og lægge timerne sammen. Samtidig fortæller du også, at han generelt sover lidt mindre end gennemsnittet, hvilket man naturligvis også må tage lidt hensyn til...
Er der mørkt i jeres soveværelse? Lys har betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om, hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid og lys om morgenen, hvor dagen skal starte... Men når børn vågner tidligt om morgenen, så kan det nogle gange være en god idé med et mørklægningsgardin, fordi det er med til at holde dagslyset ude. Med den årstid vi har nu, så er det dog mørkt om morgenen kl 04.30, så det er ikke dagslyset som vækker ham, men fremadrettet kan det være en god idé at medtænke om et mørklægningsgardin kunne give mere ro om morgen hos jer :)
Det lyder også som om, at jeres dreng er i begyndende separationsfase. Er han igang med at krybe og kravle og øver han sig i at bevæge sig fysisk lidt væk fra jer? Det er alt sammen tegn på separationsfasen. Ofte oplever man også, at han måske bliver ked af det, når han ikke kan se jer - hvis du lader ham blive i stuen og selv går på toilettet eller i køkkenet, uden at tage ham med, så kan han blive dybt ulykkelig. Han har brug for at se dig/jer for at føle sig tryg. Når han ikke kan se dig, så føler han sig alene og forladt - derfor bliver han ofte også oprigtigt glad, når du så vender tilbage :)
I denne periode, hvor han øver sig i at separate sig, så vil han naturligt klynge sig lidt ekstra og have brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed. Og det betyder, at det kan være lidt sværere at putte ham. Han vil måske ikke ned i sin seng eller barnevogn og protesterer mod at blive lagt - han har brug for at mærke jer tæt på. Og det kan til en vis grad være okay, fordi I er nødt til at imødekomme hans behov for nærhed og kontakt - men det vil være rigtig godt, hvis han stadig kan nå at registere, at han bliver lagt til at sove i sin seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove - og ikke falder i søvn i jeres favn - og det er her super godt, at I har koblet tremmesengen til jeres seng, fordi det netop giver mulighed for at putte ham i egen seng og berolige med nærhed, kærtegn osv. Derfor skal I holde fast i dette, fordi det også er med til at hjælpe ham, når han har sin vågenperiode om morgenen.
Den store motoriske uro kan også spille ind på hans opvågninger tidlig morgen. Han øver sine motoriske færdigheder, øver sig i at kravle, rejse sig osv. hele tiden - både når han er vågen, og når han sover. Derfor får han lagt sig i stillinger om natten, som han ikke selv kan komme væk fra - og her har han behov for at blive lagt rigtigt igen. Når han vågner om natten, kan det ...
... altså nogle gange godt være stillingsskift, som han har brug for hjælp til, og det må I naturligvis gerne hjælpe ham med.
Det er bedst, hvis du/I kan hjælpe ham videre ind i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Det vil sige lægge en beroligende hånd på ham, vugge ham blidt imens han ligger i sin seng, synge lidt for ham eller lignende, så han mærker, at du er der - men så du ikke får skabt nogle vaner med at tage ham op og vandre rundt i stuen med ham i længere tid... Hele tiden berolige og betrygge, give ham den nærhed han har behov for, men stadig forsøge at holde fast i, at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove...
Med den alder han har, så skal han stadig ammes aften, sen aften og tidlig morgen - og lige nu er det rigtig fint, at du forsøger at hjælpe ham videre med en amning, når han vågner allerede mellem kl 04-05... Denne amning skal gradvist trappes ud i 8-9 måneders alderen, lige nu er den dog god at bibeholde... og det er, som du selv er inde på rigtig godt, hvis du efter amning kan få ham videre i søvnen i egen seng - så han ikke vænnes til at skulle sove hos jer... Når det så er sagt, så kan det godt være, at han kan sove i egen seng fra kl 20-05 og derefter komme over og sove videre hos dig, sådan kan det sagtens fungere for nogen. Det vigtigste er, at han ikke pludselig ligger hos dig fra kl 24, men stadig kommer over i egen seng efter den sene aftenamning...
Det vil også være rigtig godt, hvis I kan forsøge at afkorte hans vågenperiode om natten, og hvis amningen kan hjælpe på dette, så er den lige nu værd at prioritere. Det er godt hvis han kan undgå at vågne for meget op, og hvis I kan undgå at skulle gøre alt for meget for at han kan sove videre. I skal altså forsøge at arbejde på, at hans vågenperiode kan ændre sig og blive til en opvågning i stedet - det vil forlænge hans nattesøvn og jo mere vil resten af dagens rytme så også følge med, så han måske kan nøjes med to lure og ikke længere behøver tre... men samlet set stadig får sit søvnbehov tilstrækkeligt dækket.
Nogle gange kan det være en god idé at indføre en godnatgrød som en fast del af hans putteritual. Den kan være med til at mætte ham lidt ekstra og faktisk være med til at gøre, at han ikke længere behøver den tidlige morgenamning. Jeg anbefaler dog ikke, at man tilbyder denne grød før 8 måneders alderen, da den så kan give for meget uro i maven, men jeres dreng bliver jo også snart 8 måneder, så måske vil det have en vis effekt hos jer.
Det betyder, at en aftenrutine i 8-9 måneders alderen kunne se således ud:
Aften 18: Kød, fisk, grøntssager, ris, pasta, - mere og mere familiemad, almindelige børnevenlige retter med masser af smag og bid. Der skal stadig være mos men også mad i større og mindre stykker. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. Og gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ca 20.30. Vand eller mme af kop. Får derefter børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl 20.
Sen aften 24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge sider og sover derefter videre til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød...
Det er vigtigt, at I ikke giver ham morgengrød allerede kl 05, men forsøger ikke at tilbyde det før kl er mindst 06.. ellers vænnes hans indre ur til at skulle vågne fordi han er sulten tidlig morgen...
Der er altså flere ting, som kan spille ind hos jer - og som kan forklare, hvorfor jeres dreng vågner så tidligt netop nu. Jeg håber dog, at I kan bruge dette lidt videre.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.