Svar: Søvn hos 14 mdr gamle tvillinger

---

Kære trætte tvillingemor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder godt nok som om, at I har været hårdt spændt for med sygdom - der er jo næsten ikke de ting du ikke nævner: Gentagende mellemørebetændelse - og drænanlæggelse, øjenbetændelse, lussingesyge, halsbetændelse, omgangssyge, astmatisk bronkitis - behandlet med maske... og så naturligvis de "almindelige snotnæser"... Der er altså al mulig grund til at det med søvnen har været svært hos jer. Den ene sygdomsperiode har afløst den næste...

Derudover så spiller det naturligt også ind, at jeres børn er startet i en institution, som ikke har fungeret for dem. I nævner selv, at de har virket meget stresset i de to måneder de har gået der, hvorfor I har flyttet dem, og de trives nu langt bedre. Det er en mindre institution og en lettere verden for dem at overskue - så nu går det den rigtige vej. Men det har naturligt også spillet ind på deres søvn og hvilke rutiner I har kunne lave.

Og så er der heller ikke nogen tvivl om, at deres alder og udvikling spiller ind netop nu. Faktisk oplever mange forældre netop 13-15 måneders alderen som en lidt svær periode. Børn i denne alder, vil ofte have tendens til at virke ekstra klyngende. De har brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed, strækker armene op, vil løftes op og bæres og være tæt på - og når man så tager dem op, så oplever man at blive skubbet væk, blive afvist, så vil de alligevel ikke være i favn, men vil ned og prøve at bevæge sig ud i verden igen... Det kan være svært helt at finde balancen mellem hvor meget man skal være der og hvor meget man skal give slip, ligesom det kan være svært om aftenen. For på den ene side har de brug for jer, brug for at mærke jer og på den anden side er det ikke nødvendigt. Og faktisk er jeres børn lidt forskellige på dette punkt, hvilket naturligvis er helt okay.

Og så vil børn i denne alder ofte også kunne vågne om natten og være rigtigt ked af det. Både fordi de motorisk sover meget uroligt og godt kan have behov for en hjælpende hånd med at blive lagt ned igen. Men også fordi de drømmer rigtig meget og vågne af deres drømme. Det betyder, at de om natten kan komme med rigtig mange lyde - nogle gange kan de græde, småklynker osv. De kan også nogle gange vågne med et skrig. Og så kan de også nogle gange ligge og snakke eller grine i søvne. Og det er her vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvilke lyde I skal reagere på, og hvornår I ikke skal reagere, men trække tiden lidt og se om ikke de af sig selv kan komme videre i søvnen.

Det er også sådan, at kroppen husker - så når jeres børn har haft gentagende mellemørebetændelser, så har de haft nogle oplevelser, hvor de er blevet vækket af smerter, fordi de har haft smertejag fra deres ører. Det betyder, at de har denne erfaring med sig, og at den stadig sidder i kroppen. Selvom de har fået lagt dræn, og der således ikke længere burde være grund til at vågne, fordi de ikke længere burde have smerter, så kan erfaringen om, at det gør ondt, godt stadig sidde i kroppen. Kroppen husker det sådan, tror at de stadig skal vågne med et spjæt, og det tager tid at skabe en ny erfaring. Derfor er det rigtig godt, hvis I som nu forsøger at hjælpe dem videre med kærtegn, beroligende ord osv. Så de får en erfaring med sig om, at det ikke længere gør ondt og at de roligt kan sove videre...

Når jeg ser jeres dagsplan, så fremgår det, at E. ofte sover en time til halvanden mere end O. til middag - og det er derfor naturligt, at hun godt kan bruge en time mere på at falde i søvn om aftenen. Ellers følger deres dagsplan jo hinanden :) Hvis hun trives med at ligge i sin seng og ikke bliver ked af det, så er det okay at I putter dem samtidig, men ellers kan det være en god idé, at i putter dem lidt forskudt og putter E. lidt senere, fordi hun sover det mere i løbet af dagen.

Derudover vil det være rigtig godt, hvis I kan nå at tilbyde dem en godnatgrød, som en fast del af deres putteritual om aftenen. Og I så kan komme helt væk fra at tilbyde dem flaske. Grøden skal altså erstatte flasken.

Det vil sige, at en aftenrutine kunne se således ud:

17-17.30: Aftensmad som nu - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der er mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød ca 18.30 - det kan være en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød - altså en lidt grovere grødtype. MME eller vand af kop.

Får børstet tænder og puttes til natten ca. kl 19....

En portion grød efter et bad kan nogle gange være med til at give ekstra ro i kroppen. Det kan være med til at skabe følelsen af at "skulle slå mave", som når I selv har lyst til at lægge jer på sofaen efter at have spist lidt for meget. Og det kan derfor hjælpe dem til at finde bedre fysisk ro og overgive sig til søvnen - og som sagt komme væk fra flasken, hvilket vil være relevant for deres alder, og også for at forebygge yderligere mellemørebetændelser....

Det vil være rigtig godt, hvis I kan introducere dem begge ...

---

---

... for en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at bruge en sådan bevidst, så det vil være oplagt at introducere dette nu. Dertil kommer at en bamse, klud eller lignende på sigt vil kunne fungere som substitut for mor og far. De kan nulre næse, sutte på den, kramme den osv. når de har brug for det - hvilket de jo ikke kan med jer, og det er derfor også vigtigt, at klud eller bamse følger dem hele dagen igennem. Den skal med i vuggestue, den skal være i bilen, når I kører frem og tilbage, den skal bruges, når de er trætte, ked af det, skal sidde og putte hos jer osv. Den skal blive en fast følgesvend for dem...

Og det vil være rigtig godt, hvis I kan arbejde bevidst på at give dem en substitut for jer og også en substitut for video af sig selv og hinanden på mobil, for at kunne falde i søvn. For det er en meget uhensigtsmæssig vane at give dem :)

Jeg lægger dog mærke til at du skriver: "På et tidspunkt mellem 20 og 24 bliver de så kede af det, at de må tages med i seng ... deres skrigeture kan nu på trods af dette vare op til 2 timer, hvor de vrider sig fra en og kun bremses af, at de putter helt tæt og ser videoer af sig selv og hinanden .... Det er som om at de slet ikke kan hjælpes til at komme ud af affekt, når de har deres skrigeture ...". Det lyder faktisk lidt som om, at børnene vågner af natteskræk...

Natteskræk kaldes også night terror eller natteangst, og det er en søvnforstyrrelse, som ofte ses hos små børn. Hos mange opstår det omkring 18 måneders alderen, men det kan sagtens ses hos børn i jeres børns alder. Natteskræk er en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn, og det betyder at barnet befinder sig i en slags gråzone mellem at være vågen og være sovende.

Når et barn har natteskræk, så vågner det ofte med skrig. Det starter med at skrige og når man kommer ind til barnet, så sidder det ofte op i sin seng. Jeres børn kan godt have åbne eller halvåbne øjne og derfor se vågne ud - men de sover ofte stadigvæk. De kan virke konfuse, tale usammenhængende og ofte vil de afvise jer, skubbe jer væk, når og hvis I forsøger at trøste og berolige dem. De kan virke irriteret på jer... Ofte sveder barnet også, hjertet slår meget hurtigt og de kan ofte virke skræmte at se på...

Som forældre kan man blive meget forskrækket, når man oplever dette, fordi det kan virke meget voldsomt, og derfor vil mange tage barnet op, begynde at tale til barnet osv. og får derved vækket barnet.... Og så kan det faktisk godt tage 1-2 timer, at få barnet til at falde til ro og falde i søvn igen. Og ud fra det I fortæller, så lyder det faktisk lidt som om, at det måske er dette som sker hos jer. At børnene har et anfald af natteskræk, og derfor er rigtigt svære at vække og virker til at være i affekt... og når I så tænder for mobilen, så vågner de mere op, finder ud af, hvor de er osv. og falder så hen af vejen til ro og falder i søvn igen...

---

---

---

Det vil dog være rigtig godt, hvis I kan prøve at undgå at vække dem om natten. Undgå at tænde lys, undgå at gå ud af værelset, undgå at vise film på mobilen osv. Men i stedet forsøge at få dem videre i søvnen - og med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Hvis I kan få dem lagt ned i sengen igen, så vil det være rigtig godt. Hvis det ikke virker, så kan I godt tage dem op og lægge jer med dem, men prøv at undgå for meget kontakt, som de ofte vil blive irriterede over og lad være med at tale for meget til dem. I risikerer at blive en del af deres drøm, og det kan gøre deres frustration mod jer større, og dermed sværere for jer at hjælpe dem.

Som udgangspunkt skal i forsøge ikke at vække dem, men altså få dem videre i søvnen så hurtigt som muligt. MEN, nogle gange så kan man dog også gøre det, at man planlægger en opvågning. Hos nogle børn vil anfald af natteskræk opstå så præcist hver aften, at forældre fortæller, at de næsten kan sætte uret efter det - præcis kl 22.30, så opstår anfaldet af natteskræk og barnet skriger. Og du nævner, at det ofte er omkring kl 22... Og her kan man derfor godt gøre det, som kaldes "planlagt opvågning".

Det går ud på, at I 5 minutter før I ved, at anfaldet opstår, går ind til jeres børn, får dem til at sætte sig op og giver dem lidt at drikke - og derefter hjælper dem med at blive lagt ned og komme videre i søvnen.

Ved at gøre dette, så forhindrer I, at de kommer ned i den dybeste søvn, hvor anfaldet opstår. I når altså at trække dem lidt op i søvnstadie, og kan derfor være heldige, at anfaldet helt springs over. Ofte opstår anfald af natteskræk kun 1 til 2 gange først på natten, derefter vil barnet ikke sove så dybt - og på den måde kan man nogle gange forebygge at anfaldet sker.

Det kan altså godt være et forsøg værd hos jer...

Der er altså flere ting som spiller ind hos jer, og som kan forklare nogle af de udfordringer I har - og på nogle punkter er tiden nødt til at arbejde lidt for jer :) Men der er også andre ting, hvor I kan lave lidt ændringer, og jeg håber, at I kan bruge nogle af mine råd og forklaringer :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---