Svar: Overtøj
Kære Carina
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvor meget tøj man skal købe til de små - både i forhold til vejr og vind, men også fordi de jo vokser meget hurtigt, så man kan let komme til at forkøbe sig og ende med at stå med en masse tøj, som de faktisk slet ikke når at få brugt...
Til de mindste børn, så vil det ofte være en god idé at vælge en heldragt. Den sikrer, at din dreng ikke skiller ad på midten, når han kravler rundt og ikke får træk ind på kroppen. Det vil også være godt, hvis den er lavet i et blødt materiale, gerne åndbart samtidig med, at den holder ham varm. Og hvis han skal sove i samme dragt, så er det en god idé, at der ikke er alt for mange spænder, knapper, lynlåse osv. på ryggen. Den skal være behagelig at ligge i. Nogen vælger at have både en sovedragt og en legedragt, andre bruger den samme dragt.
Hvad bruger du derhjemme? Hvad han har på, når I triller ture i barnevognen? Du kan give ham det samme med i dagplejen. Du kan tale med dagplejer om, hvad I har lige nu, og hvor meget ekstra tøj han derudover vil have brug for. Det afhænger meget af, hvor meget børnene skal være udenfor.
En flyvedragt er godt, hvis de skal være meget ude, og det kan være fugtigt, koldt og måske snevejr... Her er en flyverdragt bedst, fordi den kan holde ham tør. Den vil være vindtæt, have isoleret inderfor, skærme ham mod fugtighed, regn, slud osv. og det vil han have brug for, når de er ude i haven, på legeplads osv. Også selvom han endnu ikke selv går rundt, men blot kravler rundt på jorden... MEN, når det er sagt, så er vi jo allerede i marts måned, og han behøver sandsynligvis ikke flyverdragten, når vi når til april.... Her bliver det forhåbentlig lidt varmere i vejret, og det vil derfor være voldsomt dyrt for dig, hvis du skal købe en flyverdragt nu, som han kun kan bruge i en måned... Samtidig er det måske begrænset, hvor meget de vil være ude, netop fordi det er så koldt som det er lige nu...
Han skal naturligvis også have hue, handsker, skridsikre futter osv. Og lige så snart han begynder at trække sig op ved møblerne og begynder at stå, så vil det være rigtig godt med et par små sko eller støvletter med rigtige såler, - altså bløde gummisåler. Det er vigtigt, at dagplejer kan sætte ham fra sig, og han kan stå på jorden uden at få fugt på fødderne. Derfor skal sålen være af gummi og ikke ruskind eller lignende sugende materiale. Du kan godt få det der hedder pre-walkers med gummisål.
I takt med at det bliver varmere i vejret, så vil han stille og roligt kunne begynde at undvære handsker og hue. Han vil kunne komme ud af flyverdragten, og her er det så forskelligt, hvad han har glæde af i stedet for. Nogen vælger termotøj, andre vælger at købe en softshell-dragt eller lignende... Og alt efter hvor mobil han er, så tænker jeg, at det her nogle gange godt kan være en fordel at vælge to-delt på dette tidspunkt. Altså en ...
... form for vindtæt jakke eller trøje og så et par overtræksbukser, hvis det er nødvendigt. Det kan hurtigt blive for varmt med en heldragt, og jakke eller trøje kan han bruge i længere tid. Det vil være dejligt med jakken eller trøjen en kølig sommerdag eller aften. Overtræksbukser kan evt. også bruges en dag, hvor det er regnvejr... som alternativ til at købe regntøj - med mindre vi får en meget regnfuld sommer, så kan det være en god idé at købe et sæt regntøj (smækbukser og jakke).
Det er dog især i sensommeren og i løbet af efteråret, at han kan få brug for regntøj og her vil han også have brug for gummistøvler. Det kan være en fordel med regnbukser der har elastik ved fødderne, så kan elastikken sættes omkring gummistøvlerne, så han lettere kan holde dem på, og så der ikke kommer vand ned i støvlerne...
Jeg tænker umiddelbart, at du godt kan bruge samme jakke forår og sommer, så du ikke skal bruge penge på to jakker... Derudover kan det nogle gange være rart med en trøje i stedet for en jakke, og det han kan også bruge om sommeren, hvis det er lidt køligt. Trøjer er generelt gode både inde og ude og har derfor ofte lidt længere levetid :) Det kan være f.eks. strikkede trøjer eller fleece-trøjer...
I løbet af sommeren vil han også have behov for et par lette sommersko eller sandaler, så han her kan gå på jorden, græsset osv. uden at få småsten på fødderne og stadig synes, det er dejligt at bevæge sig rundt...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Til efteråret må du så prøve at vurdere, om hans sommerjakke kan bruges som overgangsjakke, før I skifter til flyverdragt, eller om han har brug for en lidt tykkere jakke her. Det kommer også an på, hvor meget han er vokset og om det er den samme jakke du har brugt gennem foråret. Køber du en jakke til ham i efteråret, kan du nogle gange være heldig, at han stadig vil kunne passe den til foråret, men det er desværre ikke sikkert. Det kan være en nogle gange være en god idé med f.eks. en lidt tykkere trøje (f.eks. en fleece-, uldtrøje eller en termojakke) under regntøjet om efteråret, hvis vi har en del regnvejr, og så kan han få regnjakken af og bare have regnbukser og trøje på, hvis solen kommer frem og regnjakken bliver for varm...
Alt efter hvad han har haft af fodtøj i løbet af sommeren, og hvor hurtigt hans fødder vokser, så kan det være nødvendigt med et par lukkede sko eller støvletter i efteråret, og så vil han også have brug for et par rigtige vinterstøvler til den tid, hvor han så også skal have flyverdragten på igen. Det vil sige vinterstøvler med foer og tex-membran...
Som jeres situation er lige nu, så vil jeg altså anbefale dig, at du taler med dagplejer om, hvad din dreng har af overtøj nu og jeg tænker, at han sandsynligvis godt kan bruge dette den næste måned. Tal med dagplejer om, hvad han så får brug for, så du ikke behøver købe nyt overtøj nu og igen til april...
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke med start i dagpleje!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.