Brev:

Adfærdsændring - sygdom og vuggestue

Kære Helen,

Jeg skriver til dig da min søn har ændret sig meget over de sidste to måneder, og jeg er megabekymret.

Min søn er fra sidst i november '16, hvilket betyder at han nu er 15 mrd gammel. Han er født 6 uger før tid, men skal ikke længere korrigeres. Vi har aldrig haft nogle problematikker grundet den tidlige fødsel og han har altid være en meget udadvendt dreng med god øjenkontakt og nysgerrighed.

Sagen er den, da han er startet i vuggestue 2/1-18 - dvs. han var 13,5 mrd.

Vores dreng har aldrig været sensitiv på nogen måde - indkøbscentre, nye mennesker, høje lyde, gang i den, mange mennesker, intet af det har før påvirket ham.

Han har KRUDT bagi og skal undersøge alt. Enhver lille knap eller skrue skal trykkes på og pilles ved.

Han har aldrig været bange af sig, og har aldrig været en dreng, der hang på os. Satte vi ham ned i et legeland, ja så var han væk på 0,2 sek. Han har heller aldrig haft den der "min mor forlader lokalet"-gråd eller hvad man kalder det (du ved hvad jeg mener).

Han har kravlet siden han var 10 måneder, og har altid været med motorisk - oftes forud for sin alder, fx. pincetgreb osv.

Da han startede i vuggestue tog han den første uge i stiv arm - fuld fart frem, glad, åben, nysgerrig og tilpas. Det gik så fint med at vi gik og han var der alene. Putning og mad gik også så fint. Det gik egentligt som vi havde regnet med, dvs. sådan som vi kender vores dreng.

Han nåede lige at være der i en uge, så ramte sygdom. Og mere sygdom. Han blev passet både af os herhjemme, hans mormor og morfar herhjemme og overnattede også nogle dage hos dem (hvilket han har gjort mange gange og er tryg ved). Da han kom tilbage til vuggestuen var han jo egentligt ikke kørt færdigt ind, men vi var jo nødt til at aflevere ham. Vi er så heldige at vi kan give ham forholdsvist kort dage, fx. 7:30-13, hvilket vi selvfølgelig gjorde. Pædagogerne beskriver han de godt kunne se at han ikke var som inden han blev syg. Nu græd han når jeg afleverede ham - oftest kunne de aflede ham og han blev glad igen. Dvs. på dette tidspunkt ændrede det sig fra at han var glad, når vi gik, til at han græd ved aflevering. Dog var han glad om dagen mens han var der.

Og så kom sygdom igen. Rigtigt meget. Både vores dreng og os. Dette har betydet meget pasning, både herhjemme og hos hans mormor og morfar.

I uge 7 var han sådan nææææsten frisk - han manglede lidt stemme men havde ikke feber og hans almen tilstand var fin. Derfor besluttede vi at han skulle i vuggestue men korte dag, hvor vi kunne stå stand by, da vi begge havde ferie.
Her skreg og græd han som pisket ved aflevering. Selvom han blev afleveret hos en pædagog, som satte sig med ham, så vred han sig efter mig og græd meget voldsomt. Jeg er selv meget obs på hvordan man afleverer bedst (jeg er selv skolelærer for indskolingen), så jeg startede med han holde ham ind til mig og sagde til ham, at jeg godt kan se at han blev ked af det og at jeg godt kan se at han synes det er hårdt. Jeg gav ham herefter til pædagogen, sagde til ham at jeg hentede ham efter arbejde og ha' en god dag, og så "hejhej" og vinke.

(Faktisk begynder han allerede at reagere på aflveringen, når vi kommer ind i ...

... gardaroben, hvor han lægger hovedet ind til mig og holder fast - det har han ikke gjort før)

Sådan så alle dage ud. Om fredagen i uge 7 var vi til 1-månedssamtale med hans primære pædagog og lederen. Her beskriver de at han nu er svært at trøste om morgenen efter jeg er gået, og at han løbende igennem dagen bliver ked og skal trøstes og helst vil være hos en voksen. De siger at han fx. kravler over til noget legetøj og når døren til stuen så går op og i kommer han i tanke om at hans mor er gået og bliver ked fordi hans mindes det og fordi det ikke er mig, der kommer gennem døren.

Jeg spurgte direkte om de var bekymret og svaret var et tøvende nej. De fortæller at de nogle gange ser denne reaktion hos børn, som har været længe væk fx. pga. sygdom eller ferie.

Men, JEG er bekymret. JEG er nervøs.
Som mor til et tidligt født barn, føler jeg virkelig at jeg fik udleveret en kasse med et "det er også fordi han er født for tidligt" skilt på. I kassen kan jeg presse alle mine bekymringer ned i og så går min hjerne i selvsving.

Jeg er PISSEBEKYMRET for om det går over igen. Eller om han bare er sådan nu? Er det senfølger? Er det nu hans ægte personlighed viser sig? og hvordan skal jeg nogensinde komme det til livs, hvordan støtter jeg ham? Jeg vil jo alt det bedste for ham men jeg er jo nødt til at aflevere ham

Jeg er netop kommet hjem fra rytmik med ham - det går vi til nogle lørdage og han har altid elsket det. Bare faret derudad og prøvet alt.

I dag græd han som pisket så snart vi kom ind af døren og han ville ikke give slip på mig. De første 30 min. sad han på mig og holdte godt fast. Til sidste tøede han lidt op og kravlede rundt og prøvede ting da det var den afsluttende frie tumletid.

Jeg ved slet ikke om jeg har fået det hele med - det er svært at komme hele vejen rundt om barnet i sådan en beskrivelse. Her er lidt løse informationer:

- Han er netop begyndt at gå. Han er så stolt og elsker det. Han går ca 10-15 skridt, men kravler stadig mest. Han udvikler sig hurtig på dette punkt.

- Han er i vuggestue, da vi har valgt det tilbud, som vi mente passede bedst til hans personlighed. Pædagogerne har aldrig - heller ej nu - beskrevet at han reagerer negativt på larm eller mange andre børn.

- Han sover ikke pissegodt - dog har han fornyligt smidt natflasken. Han vågner tit og vi forsøger nu med at have hans tremmeseng ved siden af vores seng. Han sover næsten hver nat noget af natten mellem os. På det sidste med syg har han kun ville sove mellem os.

- Han er stoppet med at bruge sig sut efter en omgang halsbetændelse, og vil nu slet ikke have den på noget tidspunkt. Før han startede i vuggestue brugte han den kun til at sove med, men i vuggestuen har de givet ham den som trøst og han begyndte at bruge den om dagen også. Ikke hele tiden men tit. Nu tager han den så slet ikke, selvom han ikke har ondt i halsen mere.

Jeg ved slet ikke om mine beskrivelser eller mit behov for hjælp er tydeligt nok, men kort sagt håber jeg at du kan gøre mig klogere på hvad du tænker om ovenstående udvikling hos min søn og hvordan jeg bedst hjælper ham? Tænker du at det er en fase eller er det nu bare sådan han er?

Med venlig hilsen
En bekymret mor

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar

9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar

20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Nattesøvn og natteamning

Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...

Læs hele brevet og Helens svar

24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant

Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...

Læs hele brevet og Helens svar

6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: