Annonce

Annonce

Svar: Kræsen toårig


23. februar 2018

Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste brev og at det gav lidt ro med på vejen :) Håber at NAN HA vil fungere godt for lillebror :)

Med hensyn til storesøster, så er det som du skriver, helt normalt, at hun nu spiser langt mere selektivt, end hun tidligere har gjort. Man taler om at børn i 1.5-2 års alderen begynder at have en naturlig afstandstagen overfor fødevarer. Evolutionært har børn i den alder kunne finde mad i naturen, og derfor har deres afstandstagen mod nye fødevarer været en beskyttelse mod giftig eller dårlig mad.

Der er dog ingen tvivl om, at hun også sagtens være selektiv i forhold til fødevarer, som hun ellers har været glad for at spise, ligesom det naturligt spiller ind, at hun nu forsøger at finde ud af, hvordan verden hænger sammen, herunder hvad det gør ved jer, hvis hun afviser maden... Ligesom det også spiller ind, at hun har fået en lillebror og nu skal dele mor og far med en anden - og gerne stadig vil have opmærksomhed, og en måde at sikre sig dette på kan være ved f.eks. at lukke munden eller afvise maden ved middagsbordet. Der er således rigtig mange faktorer som spiller ind hos jer lige nu.

Og der er flere ting, som I kan gøre...

Det vil være rigtig godt, hvis I kan inddrage hende i madlavningen, borddækningen osv. fordi hun på den måde oplever at det at spise, sætte sig til bordet og spise sammen er noget I prioriterer og har betydning. Samtidig vil hun, hvis hun er med til at komme udskåret grønt og lignende i små skåle, bære dem hen til bordet osv. kunne smage på lidt grønt undervejs, og så gør det ikke så meget, hvis det mest er pasta og frikadeller der glider ned, når I sidder ved bordet.

Det er også vigtigt, at I sørger for nogenlunde faste spisetider og fast rytme. Det er med til at stabilisere hendes indre ur og dermed med til at sikre, at hun faktisk er sulten og parat til at spise, når det er spisetid. Hvis hun er parat til at spise, så vil hun naturligt spise mere. Og hvis hun f.eks. ofte beder om mad ½ time før I spiser aftensmad og I her beder hende vente "nu må du lige vente lidt", så risikerer I at passere det tidspunkt, hvor hun er sulten og kan spise mere og også mere varieret. Derfor kan det nogle gange være en idé at overveje om spisetiderne skal ændres lidt eller om hun måske kan have glæde af et lille ekstra sundt mellemmåltid.

Det er vigtigt, at du forsøger at servere mindst en ting, som du ved at hun godt kan lide. Og hvis det lige nu er pasta, ris, brød eller lignende, så sørg for at det er muligt for hende at få dette. Det gør, at hun får noget at spise og netop forbinder det at sætte sig til bordet med at det er spisetid - og uden at I skal kæmpe og skabe utryg stemning.

Hvis hun beder om mere mad, så kan I godt f.eks. sige "du må gerne få lidt mere pasta, spis lige lidt af din frikadelle, så får du pasta bagefter" eller lignende. Men det er ikke nogen god idé, hvis I gør maden til en kamp og det er generelt ikke nogen god idé, at I har fokus på hvad hun spiser, i hvilken rækkefølge hun spiser og hvordan hun spiser. Det er meget vigtigt, at hun får madro og får lov til at koncentrerer sig om sin mad, styre det selv.

Og det betyder også, at det ofte ikke er nogen god idé, hvis I kræver at hun skal smage på maden. Hvis I kræver, at hun smager eller spiser noget, hun på forhånd har afvist, så opnår I ikke at hun bagefter ...


Annonce

... siger "ih ja, hvor smagte det godt!". I opnår kun, at hun vil afvise maden mere og mere og at måltidet bliver en kamp, og så er det meget svært at skabe gode spisevaner fremadrettet. I kan kan ikke overtale hende til at noget smager godt, hvis hun på forhånd har en indstilling om, at hun ikke kan lide det. Derfor skal det ikke være et krav "du skal smage! Du kan ikke sige, at du ikke kan lide det, hvis ikke du har smagt det! Du får ikke mere mad, før du har smag på...!" eller lignende. Det gør ikke.

MEN det vil være rigtig godt, hvis I generelt taler om maden, sætter ord på hvordan det smager, tilbyder hende at smage - men accepterer, hvis hun siger nej. Og netop når I står og laver mad sammen, så lad hende smage maden til. Tal med hende om, hvordan det smager - lad hende smage sure ting, søde ting, bitre fødevarer osv. Tal også med hende om madens lyd og tal med hende om hvordan maden føles osv. Så det at smage bliver en naturlig ting ligesom at røre ved maden eller lytte til maden eller dufte maden...

Og så er det, som du selv er inde på, en rigtig god idé, at I selv spiser varieret, og lader jeres datter være med ved bordet, se at I spiser forskellige ting. Jo mere hun møder forskellige fødevarer, ser jer spise det og oplever det hyggeligt og trygt - igen og igen, jo mere mod vil hun naturligt selv få hen af vejen til at smage på og spise forskellige ting.

Det kan være en god idé at servere mad i en tallerken med inddelte rum. På den måde anerkender I hendes lyst til at maden lige nu ikke skal rodes for meget sammen, og det giver hende lidt overblik. Det kan være at komme lidt pasta i et rum, stykker af kød i et andet, grøntsager i et tredje rum, lidt sovs i et fjerde rum... og så lade hende selv styre det og i hvilken rækkefølge hun spiser. Og acceptere, hvis der er noget af det, som hun ikke vil spise eller måske kun rør lidt ved...

Det er også vigtigt, at I ikke lyver for hende. Hvis hun spørger hvad noget er, så vær ærlig og fortæl, hvad det er. Ellers vil hun ikke være tryg ved at spise noget senere hen, fordi hun vil være bange for at I snyder hende. Lad derfor være med at sige f.eks. "det er ikke fisk, det er kylling", hvis det faktisk er fisk.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når det er sagt, så kan I i denne alder godt nogle gange med held få lidt ekstra grøntsager i hende ved at hakke dem fint og komme dem i frikadellefars eller f.eks. i hjemmebagt brød. Nogle børn vil også hellere drikke deres grøntsager, så du kan også nogle gange vælge at lave grøntsags-smoothies til hende, så hun på den måde får lidt ekstra indenbords...

Og ja, ellers kan du godt vælge at tilbyde hende en multivitaminpille til børn i alderen 1-10 år. Det bør være en tyggetablet, som du evt. knækker, når du giver hende den. Generelt vil børn dog få deres behov fint dækket via en almindelig sund og varieret kost, og de behøver ikke vitaminpiller...

Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den skriver jeg også om at lære vores børn gode manerer og blandt andet om nogle af de konflikter, der kan være ved middagsbordet:)

Jeg har også lavet to billedbøger "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind". De vil også være rigtig gode i forhold til jeres datters alder og få hende gjort lidt opmærksom på fødevarer, smag osv.

Håber du/I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce