Svar: Putning af både lille- og storesøster
Kære Christina
Tak for dit brev :)
Som udgangspunkt er det vigtigt at putte hvert barn på det tidspunkt, hvor barnet er parat til at sove - og ikke afhængig af, hvornår søskende skal puttes. Børns søvnbehov varierer naturligt alt efter alder, og det er man nødt til at tage hensyn til.
Så længe den yngste sover til middag, så giver det dog samlet mere søvn, og derfor kan det ofte sagtens lade sig gøre at putte børnene samtidig. De får på den måde samme mængde nattesøvn, og den yngste får så sine ekstra timer midt på dagen, så samlet går det op...
For en pige på 19 måneder, vil søvnbehovet ofte være 13-13.5 time i døgnet. De fleste børn trives i denne alder med ca. 11 timers nattesøvn og så 2-2.5 times middagslur. Jeres datter sover ofte en længere middagslur og vil derfor have behov for en lidt kortere nattesøvn, og hvis hun står op kl 7 vil hun derfor ofte være parat til at sove kl 21, som også er det tidspunkt, hvor hun normalt falder i søvn.
For en pige på 5 år, vil søvnbehovet ofte være 11 timer, og disse timer vil ligge om natten. Det betyder, at hvis hun står op kl 07, så vil hendes puttetidspunkt ofte være kl 20... Altså en time tidligere end lillesøster. Jeg forstår godt, hvis det kan give problemer om aftenen. Når man er 5 år gammel, så går man meget op i retfærdighed, og hun vil opleve det uretfærdigt, at lillesøster må være længere oppe end hun må.
I kan godt forklare jeres datter på 5, at der er tale om en periode - at lillesøster også sover midt på dagen, og at I lige nu arbejder på at lære hende at sove kl 20 ligesom storesøster gør - og at det vil være rigtig godt, hvis storesøster putter sig og viser hvordan man gør... og så skal I naturligvis også bruge tid på at læse for storesøster, tale om dagen osv. så hun også synes at det er hyggeligt og ...
... dejligt om aftenen...
Når det er sagt, så lyder det dog som om, at I skal forsøge at arbejde bevidst på at forlænge lillesøsters nattesøvn om aftenen og gradvist få afkortet hendes dagssøvn. Det er uholdbart, hvis I skal bruge flere timer hver aften på at putte børn, det er betydeligt lettere at få dagen til at hænge sammen, hvis pigerne kan have nogenlunde ens puttetidspunkt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derfor vil det være godt, hvis I kan bruge 5-6 uger på at ændre lillesøsters rytme, og det gør I netop ved at putte hende kl 21, hvor hun er træt og parat og så rykke hendes puttetidspunkt gradvist frem - og samtidig med dette, så skal I holde fast i dagsrytmen. Nogle gange vil det, at hun begynder at sove tidligere om aftenen og dermed sove en lidt længere nattesøvn gøre, at hun af sig selv begynder at afkorte sin middagslur - men det er ikke altid, og her vil det så være nødvendigt, at I afkorter hendes dagssøvn med 15 minutter af gangen, så hun f.eks. ender med at sove 2-2.5 time om dagen og så kan sove fra kl 20-07 og få 11 timers nattesøvn ligesom storesøster. På den måde kan det hænge sammen for jer alle fire :)
I kan naturligvis godt prøve at putte storesøster kl 20.30-21... i en periode, hvis det giver mest ro og alle trives bedst på denne måde, men hun vil komme lidt i søvnunderskud af dette, og I skal være opmærksomme på, at hvis hun begynder at sove længere om morgenen, så vænner hun sig jo i løbet af de næste 5-6 uger til denne rytme, og så vil det kræver ekstra meget at få hendes rytme ændret, når lillesøster så sover kl 20... Derfor vil det som udgangspunkt også være godt, hvis I kan forsøge at holde fast i de søvnrutiner og vaner, som storesøster har og som fungerer, så I ikke om nole uger står med et nyt søvnproblem :)
Men I skal naturligvis gøre det, som I tænker vil fungere bedst for jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.