Svar: Lære barn at sove selv

---

Kære far

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og dine tanker omkring at få ham flyttet i egen seng og på eget værelse.. :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der sker udviklingsmæssigt meget med jeres dreng lige nu. Især 8-10 måneders alderen kan godt give lidt søvnudfordringer, og det handler om, at jeres dreng sandsynligvis er ved at øve sig i at krybe og kravle og dermed fysisk bevæge sig lidt væk fra jer forældre. Han er i separationsfasen og bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt.

Den motoriske udvikling gør, at han kan have svært ved at finde fysisk ro. Det kan være svært for ham at ligge stille og finde roen, når han skal sove, og når han endelig sover, så kan han også sove meget uroligt. Lægger sig måske op i kravlestilling og ligger og rokker frem og tilbage, eller får sig måske skubbet ud i et hjørne af sengen og har brug for at blive lagt ned igen, få dynen på som han har sparket af osv.

Og så drømmer han også meget. Han oplever verden større nu, oplever rum han er i på en ny måde, han skelner tydeligt mellem kendt og fremmede og kan derfor også blive rigtigt ked af det, hvis fremmede snakker med ham, eller han synes de kikker lidt for meget på ham, ligesom han kan blive ked af det, hvis du f.eks. går ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen.... Han begynder at kommunikere mere og mere bevidst, viser mere og mere egen vilje og selvstændighed... og alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, når han sover. Derfor vil han lige nu også drømme ekstra meget, og kan i søvne derfor både snakke, pludre, græde, klynke, grine, - og nogle gange også ligge og virrer med hovedet eller slå ud med arme osv. Alt sammen fordi han drømmer.

I skal derfor forsøge at vurdere, om han lige nu har brug for at være tæt ved jer, fordi I så med det samme om natten kan hjælpe ham videre i søvnen, før han vågner for meget op, og I på den måde alle får mest mulig søvn. Eller om det måske passer godt at flytte ham til eget værelse, fordi I så ikke forstyrrer hinanden. Han får lov til at finde videre i søvnen på egen hånd, og I kan sove videre, uden at blive vækket af hans lyde - og græder han og bliver ulykkelig om natten, så skal I naturligvis så gå ind til ham og hjælpe ham, berolige og betrygge...

Det er som udgangspunkt være godt, at du putter ham i tremmesengen fra starten, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove - og da han får flaske, kan det være en god idé at udnytte dette. Du kan godt, som du selv foreslår, sidde med ham, give ham flaske imens du har ham i din favn og derefter flytte ham ned i sengen, holde hænderne beroligende på ham, så han mærker, at du stadig er der og han på den måde er tryg ved at falde i søvn i sengen. Men du kan også gøre det, at du med det samme putter ham i tremmesengen og så giver ham flasken, imens han ligger der - så han ikke oplever et skift fra din favn, og ned hvor han skal sove, men får lov til at falde i søvn, hvor han ligger. I givet fald, bør du elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Han er for lille til en hovedpude, men du kan lægge en lille pude ind under madrassen i hovedenden, så hans hoved på den måde bliver løftet lidt op. Det gør også, at han kan komme af med evt. luft/bøvs, hvis han har behov for det.

Hvis du giver ham flaske direkte i sengen, så er det også godt, hvis du ikke putter ham før, han tydeligt er parat til at sove. Han skal ikke lægges spilvågen i seng, men skal være træt og parat, og flasken skal så hjælpe ham det sidste stykke vej. Det skal helst være sådan, at han puttes, får sin flaske, falder næsten i søvn, men lige når at slippe flasken, smile til dig, triller om på siden og så sover.

Det er ikke nogen god idé, at I giver ham flaske i stuen og derefter går til værelset. ...

---

---

... Det at skulle i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er naturligt svært for små børn og især svært netop i separationsfasen. Derfor er det en god idé at lade putterutinerne foregår i det værelse, hvor han forventes at sove. Hvis du giver ham flaske i stuen og derefter går til værelset, så er der en risiko for, at han oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer derved, at nu slutter det dejlige og i stedet starter "den forfærdelige" separation.

Det samme kan ske, hvis han f.eks. starter med at falde til ro hos mor - at mor giver flasken, og du så tager ham og bærer ham ind i soveværelset eller omvendt, at du giver ham flaske og derefter overgiver ham til mor.. Det skift kan godt forvirre ham og gøre ham unødigt ked af det.

Derfor vil jeg anbefale, at du som nu skifter ble, skifter til natdragt og gør ham klar til at sove, spiller den samme melodi, som I plejer at bruge, sætter dig på værelset med ham i en stol ved siden af sengen og giver ham flasken der, og derefter putter ham i seng med sut og kærtegn. Eller at du putter ham direkte i sengen og giver ham flasken, imens han ligger der, lader ham slippe flasken, få sint sut i stedet, og du så holder hænderne beroligende på hans krop, måske synger en sang, og på den måde hjælper ham det sidste stykke vej ind i søvnen, så han mærker, at du stadig er der, men lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor han sover.

---

---

---

Og du må prøve at vurdere, om I på grund af den udvikling, som han går igennem lige nu, har glæde af at I starter med at putte ham i tremmesengen i soveværelset, fordi I så f.eks. kan være der og hjælpe ham med at koble fra både fysisk og mentalt og sikre, at han ikke vågner for meget op... og efter et har uger så kan flyttes til eget værelse, eller om det vil gå fint at forsøge med eget værelse med det samme.

Hvis separationsfasen er lidt voldsom for ham, og han virker meget klyngende og til at have behov for ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt, så kan man også nogle gange i denne periode vælge at gøre det, som du lige nu gør - lægge dig med ham i din seng og lade ham falde til ro der og så efterfølgende flytte ham til egen seng. Der sker ikke noget ved, at han falder i søvn tæt med dig, så længe han ikke er uhensigtsmæssigt afhængig af din favn for at kunne sove. Det er altså ikke noget problem, at han har behov for din favn for at falde i søvn, hvis han derefter kan sove flere sammenhængende timer, og det netop er det, som er med til at gøre, at han kan sove igennem. Det er kun et problem, hvis han begynder at vågne en gang i timen og ikke kan sove videre, uden at du tager ham op i din favn igen - og det lyder ikke til at være tilfældet hos jer. Så på den måde er det ikke et no-go at du lægger dig med ham og først flytter ham, når han mere eller mindre er faldet i søvn... men du skal holde øje med, om han bliver uhensigtsmæssigt afhængig af din favn for at kunne sove.

Og så skal I naturligvis forsøge at skabe nogle søvnrutiner, som kan fungere for jer alle, men uden at gøre det til en kamp. Det er vigtigt, at jeres dreng stadig forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Det er en forudsætning for at kunne sove igennem om natten, at han er glad for at komme i seng og er glad for at sove. Og det er sandsynligvis netop den tryghed I allerede har givet ham, som gør at han er i stand til at sove nogle gange 10 timer om natten. Det er vigtigt, at I holder fast i dette og forsøger at følge hans signaler og behov, så han lærer de nye rutiner, men også føler at I lytter til ham og er der for ham :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - og så vil jeg også lige gør opmærksom på, at jeg har skrevet en bog "Helens bog til far".. hvis ikke du har set det :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---