Svar: Gider ikke grød mere
Kære Celines mor
Tak for dit brev :) Og hvor dejligt at høre, at du har bestilt flere af mine bøger, og at de er kommet frem - tak!
Jeg forstår godt, at du har valgt at amme lidt ekstra i den periode, hvor Celine har været syg. Det har været godt for hende med den ekstra mælk og også den ekstra tryghed og nærhed, som amningen naturligt giver hende. Der er dog ingen tvivl om, at det øgede mælkeindtag og de hyppige amninger giver hende alt for meget mælk, og at det lige nu påvirker hendes appetit og lyst til anden og mere sufficient mad.
Derfor er det meget vigtigt, at du nu skærer ned i mælkeindtaget, så hun begynder at spise mere rigtig mad. Og du skal samtidig forsøge at øge hende indtag af mere rigtig mad og også tilbyde vand af kop til alle måltider og som tørstslukker imellem måltiderne, så du også sikrer, at hun ikke behøver søge brystet så meget om natten. For meget amning om natten gør, at hun ikke spiser nok om dagen - og for lidt mad om dagen øger behovet for amning om natten, derfor skal du forsøge at finde en balance, hvor hun tilbydes tilstrækkeligt af begge dele.
Med den alder hun har nu, vil det være rigtig godt, hvis du kan amme hende 4 gange i døgnet og jeg anbefaler, at disse amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at hun ikke længere skal ammes om natten og hun skal ikke længere ammes formiddag og eftermiddag. Om natten skal hun lære at sove igennem uden brystet, og om dagen skal hun tilbydes mellemmåltider i stedet.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv og du følger efter med lidt frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først, men skal nu lære at sove uden bryst i munden - og mellemmåltidet erstatter amningen her.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, agurkeringe, rodfrugter bagt i ovnen eller lignende rester fra aftensmaden. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur som nu kl ca. 13.30-14
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagsbuketter en kartoffelbåde fra ovnen osv. Får mad, der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19-19.30
Sen aften 22.30-23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og skal herefter nu lære at sove til næste morgen tidlig kl 04/05 uden mælk...
Som du kan se, så anbefaler jeg, at du ikke længere ammer hende kl 7.30, men i stedet står op og starter dagen med morgengrød. Det vil være rigtig godt for resten af dagens rytme, hvis I ikke starter dagen for sent - og samtidig er det med til at sikre bedre plads til mere rigtig mad i maven fra morgenstunden, så dagen ikke skrider for jer, og hun starter med at få for meget mælk...
Og så til dine spørgsmål...
Ad 1) Ja, hun må gerne få lyst brød, og du må prøve at vurdere, hvad du kan købe og hvad du er nødt til at lave selv. I DK kan man godt købe både lyse og mørke brødtyper, som indeholder masser af kostfibre - uden at indeholde hele kerner. Og det er netop det, som anbefales. Du kan prøve at holde brød i hånden, - det skal føles tungt, når du holder det, da det er tegn på at der er fibre i brødet, også selvom du ikke kan se kernerne...
Hvis du bager selv, så kan du med fordel bage brød med havregryn eller grahamsmel. Du kan bruge rester af en havregrød i dejen og tilsætte ekstra meltyper som rugmel og grahamsmel, hvis du kan få det, hvor du bor. Du finder også en opskrift på havregrynsboller i min bog om børn og mad. Du kan også bage rugbrød selv, hvis du gerne vil give hende dette, men det kræver, at du kan få fat i rugmel og måske surdej... så det afhænger lidt af, hvad du kan få fat i, hvor du bor.
Ad 2) Hun behøver ikke længere amning om natten og hun burde - hvis du sikrer hende skemad, vand af kop og 4 amninger i døgnet, kunne sove igennem. Det vil sige sove ...
... måske 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 22.30 til 04. Det vil være et realistisk mål. Og så er du som sagt nødt til at stå op med hende, når hun vågner kl 7-7.30, så du får serveret morgengrød der og I kommer igang med dagen - og dagen ikke skrider for dig (og hende)...
Ad 3) Nej, du skal ikke amme hende, hvis hun kun spiser 2 skefulde grød. Det er vigtigt, at du ikke hele tiden "topper op" med mælk, men netop holder dig til at amme hende de 4 gange på faste tidspunkter. Og så skal hun tilbydes mange små måltider - 3 hovedmåltider morgen, frokost og aften og så mellemmåltid formiddag og eftermiddag. På den måde sikrer du, at der ikke går ret lang tid mellem måltiderne, og hvis hun ikke har spist så meget til det ene måltid, så spiser hun måske lidt mere til det næste. Det er derfor også vigtigt, at du følger en fast plan for dagen med nogenlunde faste spisetider. Det vil være med til at påvirke hendes indre ur, så hun begynder at få en indre fornemmelse for, hvornår det er spisetid - og dermed hjælpes hun til at føle sig sulten og parat, når du serverer mad for hende :)
Ad 4) Det vil være rigtig godt, hvis du kan begynde at tilbyde Celine et lidt større mellemmåltid om eftermiddagen og jeg vil foreslå en flerkornsgrød med lidt frugtmos som topping og derudover gerne lidt frugt i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på. Hvis du skønner, at hun ikke kan spise grød på dette tidspunkt, så kan du dog godt nøjes med at tilbyde hende frugt.
Det er naturligt, at børn ofte godt kan lide den søde smag. Modermælk indeholder meget laktose (mælkesukker) og er derfor meget sødt, så der er også noget tryghed i at spise sød mad.. Frugt kan også hjælpe på optagelsen af jern fra grøden og frugt kan derfor fint bruges som topping på en grød. du har dog ret i, at din datter ikke kun skal spise frugt, det er vigtigt, at hun også spiser ren grød, grøntsager, kød, fisk osv. Hun skal stille og roligt spise så varieret som muligt - men du skal ikke være "frugtforskrækket", der er mange gode ting at sige om frugt og bær - det kan f.eks. også være med til at holde maven lidt igang :)
Ad 5) Du kan med fordel bruge forskellig grøntsagsmos som smørbart pålæg, hvis du gerne vil sikre Celine lidt større variation af grøntsager, rodfrugter osv. Du kan lave det selv eller du kan sandsynligvis købe middagsretter på glas beregnet til babyer, som kan bruges.
Hun må også gerne få fisk fra dåse eller frossen fisk. Hun må ikke få tun, men hun må f.eks. gerne få makrel i tomat, torskerogn, sildepostej, kippers og lignende. Hun må også gerne få rejer, muslinger, og hvad du nu kan få, hvor I bor... Det bliver naturligt lettere, når hun begynder at kunne spise mere mad i stykker og når hun bliver 9-10 måneder gammel, vil hun sikkert nyde at øve pincetgreb med netop lidt rejer eller lignende... I min bog om børn og mad finder du opskrifter på smørbar laks og torskerognspostej.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan også lave leverpostej til hende eller lave forskellige patéer, så hun på den måde også tilbydes forskelligt smørbart kødpålæg... Det er her min kyllingemango også kan bruges...
Du kan også give hende smøreost på brødet - det kan du købe eller du kan lave det selv. Også her finder du opskrift i min bog om børn og mad.
Hun må også gerne få avocado som smørbart pålæg eller humus kunne være en idé...
Det er en fordel at lave pålæg selv, da du på den måde sikrer dig, at hun ikke får for meget salt.
Ad 6) Du må gerne variere mellem hjemmelavet mad og færdiglavede produkter - som er beregnet til børn. Det kan være praktisk i hverdagen og kan være med til at give hende en vis variation af fødevarer. Det er f.eks. praktisk, når I er på tur og du ikke lige har mulighed for at varme en grød eller en mos, men det er dog vigtigt, at du giver hende mad, som tager udgangspunkt i jeres mad, så hun lærer at spise det samme som mor og far - og så du på den måde forebygger kræsenhed. Så prøv at finde en balance mellem hjemmelavet og færdiglavet mad i hverdagen.
Det lyder rigtig hyggeligt med besøg af bedsteforældre - dejligt! Prøv dog om du kan holde nogenlunde fast i rytme og spisetider, selvom de er på besøg :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.