Annonce

Annonce

Svar: Slår når han er glad


15. februar 2018

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Kris

Tak for dit brev og fine beskrivelse af, hvornår jeres dreng slår :)

Når børn reagerer fysisk - altså slår, river i hår, bider og lignende, så skyldes det ofte at de mangler ord. Og det kan sagtens, som I oplever hos jer, handle om glæde, sjov og fjolleri, det kan sagtens handle om positive følelser og kærtegn, som løber af med ham - det behøver ikke være i forbindelse med frustration og vrede.

Når jeres dreng slår, når du henter ham i institutionen, så er det sandsynligvis fordi han bliver rigtigt glad for at se dig, glad for at blive løftet op og mærke, at du er tilbage hos ham. Og her kommer han til at slå i stedet for at kærtegne. I den situation er det sandsynligvis også udtryk for, at han har rigtig svært ved at skifte verden - det er for mange børn rigtig svært at blive afleveret og at blive hentet, og det udtrykker han så fysisk ved at slå ud efter dig.

Det vil være rigtig godt, at du i denne situation prøver at give ham masser af fysisk kontakt og nærhed, så han mærker dig og at du er tilbage hos ham, men at du samtidig forsøger at undgå at han slår. Det vil være bedst, hvis I kan undgå at han kommer til at forløbe sig, jo mindre han gør det, jo bedre. Og sker det så allivel, så må du rette ham og forklare, at han skal kramme og kysse dig i istedet - "ikke slå, kysse" eller lignende, så han hører, hvad det er han skal gøre i denne situation, så fokus ikke bliver så meget på, hvad han gør forkert men i stedet på, hvad han skal gøre i stedet.

Når din dreng slår, når du siger nej, eller stopper hans arme - griner og han forsøger igen, så kan det være en god idé at du sætter ham fra dig. Det at lade en handling følge med dit nej, vil hjælpe ham til at huske, at du ikke bryder dig om at han slår - og hvis han skal være i din favn, så skal han derfor ikke slå dig. Så hvis han bevidst slår ud efter dig, så sig nej og sæt ham fra dig - og vis han igen, hvad du så gerne vil have og hvordan du synes det er rart, at I møder hinanden.

Når han slår sig selv, når bleen kommer af, så er det sandsynligvis fordi det er rigtig dejligt at mærke luften og det at slippe for bleen. Det er en måde at vise dig, at han synes det er dejligt, hvis han kan få lov til at løbe lidt rundt med bar numse og uden tøj. Det kan dog også være fordi han har fundet ud af, at han ved at slå sig selv kan få en særlig reaktion fra dig, og det er naturligvis spændende at undersøge... Han er jo rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer og her vil han naturligt gøre mange forskellige ting - og også gøre de samme ting igen og igen, for at finde ud af, hvordan du reagerer på det han gør.

Han afprøver hypoteser - og det gør han f.eks. også i forhold til jeres hund. En hypotese kan være "hvis jeg slår ud efter hunden, så kommer mor og siger nej?" - ja det gør hun. Ny hypotese "hvis jeg slår ud efter hunden, kommer fra så også og siger nej?" - ja det gør han. Ny hypotese "hvis jeg slår ud efter hunden og løber, løber hunden så efter mig?" - ja det gør den.. Alt sammen for at finde ud af, hvordan I og andre reagerer på det han gør - altså finde ud af, hvordan verden fungerer og hænger sammen. Og han skal afprøve rigtig mange gange - 117 gange og så lige en gang mere, før han har lært, hvad der egentlig sker.

Den proces, det udviklingsforløb, som han skal igennem er ...


Annonce

... blevet beskrevet af den kinesiske filosof Confucius (Konfutse) som sagde:

Jeg hører – og jeg glemmer
Jeg ser – og jeg husker
Jeg prøver – og jeg forstår

Og når børn lærer, så gør de det i etaper og i forhold til dit eksempel, hvor han slår jeres hund, så ser han hunden, den er spændende. Han går hen til den og så slår han ud efter den - nogle gange for at kærtegne og andre gange for at irritere den for at finde ud af, hvad der sker... Du siger nej - han hører det, men glemmer det, og gør det derfor igen og igen (= jeg hører, og jeg glemmer).

I løbet af de næste mange måneder (han er jo stadig ikke ret gammel:)), så vil han begynde at få en erindring, om at her plejer du at komme med en reaktion. Han vil se på dig, og du vil kunne se, at han begynder at kunne huske det lille 'nej' - huske reaktionen – og alligevel er lysten til at forsøge så stor, at det overmander det lille 'nej', som han godt kan huske (= jeg ser og jeg husker).

Til sidst når han så til, at han hører det lille nej inde i sig selv - også uden, at du behøver sige det - og han forstår, at han skal stoppe. Det er først der, når han har forsøgt sig mange gange igen og igen, at han når til 'jeg prøver og jeg forstår'. Først der formår han at kravle hen til hunden og bare ved ved siden af den, uden at røre ved den... (= jeg prøver - og jeg forstår).


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I forhold til hunden, så er det lidt problematisk bare at lade ham forsøge sig - han er nødt til at lære, at han ikke må slå hunden og I er nødt til at fjerne ham fra hunden, hvis han gør det! Igen er det vigtigt, at I fjerner ham, løfter ham væk imens I siger nej, og så vil det være rigtig godt, hvis I kan aflede ham, få ham på andre tanker, så situationen bliver helt brudt. Nogle gange kan det også være en måde at sikre sig jeres opmærksomhed på - han ved at hvis han irriterer hunden, så "kommer I efter ham" og derfor kan det nogle gange være en god idé, at I fanger ham og kilder ham "din lille bølle, skal du kiiiiildes", så han mærker jer fysisk og får den ekstra nærhed og kontakt. Andre gange kan det være bedre at invitere til at I læser en bog, tilbyder ham noget at spise ved spisebordet eller lignende.

I forold til en lille ny - stort tillykke med at du venter dig igen, hvor er det dejligt! Så vil det ofte være mor, som det går ud over, når vi bringer en lille ny ind i familien. Det er dig der har været gravid, dig der føder den lille, dig der ammer, bruger tid på den lille i starten - og derfor kan han godt slå ud efter dig - som udtryk for, at det er rigtig svært pludselig at skulle dele dig med en anden.

I skal her naturligvis også lære ham, hvordan han kan kærtegne den lille, så han ikke slår eller tager for hårdt - han gør det jo ikke med vilje, men fordi han stadig selv er meget lille og har svært ved at vide, hvad andre synes er rart. Han har heller ingen fornemmelse for, hvad kan være farligt, så han ved ikke, hvis han f.eks. putter dynen på babyen for at være sød, at dynen ikke må hen over hovedet... Derfor skal I naturligvis have et ekstra øje på børnene, når de er sammen og de skal som udgangspunkt ikke være sammen alene. Men ofte vil det som sagt være især mor at de stærke følelser går ud over :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og jeg glæder mig til at høre, hvad den lille ny bliver for en lille en :)

Fortsat god søndag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Dagplejestart - 11 mdr.

Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Bekymring for sproglig og motorisk udvikling

Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce