Svar: Tryghed i barnevogn
Kære Milos mor
Tak for dit brev :) Det er rigtig fint, at du skriver tilbage, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt flere tanker med dig.
Det er rigtig vigtigt, at du forsøger at ramme det rette puttetidspunkt, når du putter Milo, og det kan nogle gange være svært. Nogle børn sender tydelige signaler om, at der er ved at være trætte og andre børn er meget svære at aflæse. Nogle gange kan man derfor komme til at putte for sent, så barnet er nået at blive overtræt og derfor ikke kan finde ro, andre gange kommer man måske til at putte for tidligt, så barnet ikke er træt og parat nok til at sove. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt ikke kun at kikke på Milo, men at kikke lidt på klokken, fordi det kan være med til at give dig et fingerpeg om, hvornår han måske er putteklar.
Du skal forestille dig at der kører et søvntog. Det vil sige et tog som indeholder søvnhormonerne og når toget kommer forbi, så er det fordi vi er parate til at sove. Det handler derfor om, at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for sent til toget, så er det enormt frustrerende at vente på det næste tog. Kommer man for tidligt til toget, så er det ligeså frustrerende og man kan naturligt ikke sove.
De gange, hvor Milo falder i søvn inden for ca. 10 minutter, så har du ramt søvntoget og de gange, hvor han ikke falder i søvn før efter 1 time eller måske slet ikke falder til ro, selvom du triller med ham i vognen - ja så er du enten kommet for tidligt eller for sent til toget...
Det er rigtig godt, at du ammer ham som en fast del af hans putteritual, fordi det at blive ammet hjælper ham med at koble fra, finde roen og overgive sig til søvnen. Og du beskriver også, at han ofte er meget tæt når han ligger ved brystet - og det lyder som om, at han ofte er ved at overgive sig til søvnen, nogle gange powernapper han måske endda under amning.. men når du så efterfølgende putter ham i voksiposen og vil være ham ned i gården, hvor barnevognen står, så får han store øjne og har svært ved så at sove. Det lyder derfor som om, at tiden mellem amning, putning i voksipose og videre ned i barnevognen er for lang for ham og derfor virker modsat hensigten.
Jeg vil for det første anbefale dig, at du prøver at putte ham i voksiposen først, og så ammer ham derefter, så han ikke oplever at blive flyttet fra din favn og derefter ned i sin voksi. Det kan hyjlæep ham, at han ikke oplever dette skift, men at han netop er puttet i sin pose, når han ammes, så han kan få lov til at sove, hvor han ligger.
Nogle gange vil det være rigtig godt, hvis du med det samme bærer han med i barnevognen og du så med dine hænder luller ham til ro eller triller lidt med vognen for på den måde at hjælpe ham videre ind i søvnen. Andre gange kan du forsøge at lade ham falde i søvn i voksiposen i lejligheden og først når han sover dybt, bære ham ned i gården og putte ham i barnevognen. Det kan altså godt være, at du nogle gange kan vente med at flytte ham i barnevognen til han sover - lige nu er det så voksiposen som han lærer at forbinde med søvn og som gør ham tryg ved det at skulle sove, og så kan han i princippet sove hvor som helst, hvis bare han er puttet i denne...
Nogle gange kan du også vælge at sætte dig med ham i gården og amme ham en ekstra gang, før du putter ham i barnevognen, så han får lidt ekstra mælk lige før du putter ham... hvis han vil acceptere en sut, kan du også forsøge med denne. Det bliver naturligt lidt lettere at amme ham udenfor nu, hvor det bliver gradvist varmere i vejret, er det koldt og snevejr, så går det naturligvis ikke...
og så vil det faktisk også være en rigtig god idé, hvis du nogle gange vælger at lægge dig med ham i dobbeltsengen, ammer ham der og lader ham falde i søvn ved siden af dig. du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ud af ...
... sengen og det skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvis du lader ham ligge i din seng alene. Men han må gerne falde i søvn med brystet i din seng. Det kan netop være en måde at lære ham at falde i søvn, imens han ligger ned, og uden at du skal have ham i favn, uden at du skal svøbe ham, putte ham i sovepose eller lignende - og uden at du behøver trille ham i timer i barnevognen...
Det er naturligt, at han nogle gange har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Hans søvn begynder netop at indholde flere stadier nu, og det gør at han nogle gange vil få tendens til at vågne op - også selvom han egentlig er træt og har brug for mere søvn. Her er det rigtig godt, at du hjælper ham videre med kærtegn, beroligende ord, vugger lidt med barnevognen eller lignende, så du hjælper ham til at sove et lidt længere søvnstræk. Det vil være rigtig godt, hvis du kan sikre, at han sover ca. 3 lure dagligt og at mindst en af hans lure varer 1.5 time, gerne mere.
Hvor lange lure han kan tage og hvor lange vågenperioder han kan have, afhænger helt af hans rytme, og hvor meget han generelt sover. Du skal gå ud fra, at han samlet har behov for ca 15 timers søvn i døgnet. Det kan ofte være fordelt sådan, at han sover 10 timer om natten og 5 timer om dagen, fordelt på 3 lure. Og mange børn går i denne alder sent i seng. Det vil sige, at han måske vil sove 10 timer fra kl 22 til 08 med den alder han har nu.. og så vil han måske sove 1 time om formiddagen, 3 timer til middag og 1 time sidst på dagen - det kan variere, men så han samlet sover ca. 15 timer.
jeg forstår godt, at du gerne vil gøre ham tryg ved barnevognen, og det er derfor rigtig fint, hvis du kan vænne ham til at trille en tur dagligt, netop for at gøre dette til en genkendelig og dermed tryg rutine. Når han bliver ældre og stærkere, vil han begynde at kunne sidde op, kikke på verden, opleve, sanse osv. og så kan du trille ture, hvor I er på oplevelse sammen og hvor du så først putter ham, når du fornemmer, at han er parat til at sove. Det kan også på sigt hjælpe dig til at finde ud af, hvornår han egentlig er putteklar.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I takt med at han i løbet af de næste 1-2 måneder begynder med skemad, så vil dette også påvirke og hjælpe jer til mere rytme. Det vil være godt at skemaden gives til nogenlunde samme tidspunkt hver dag og gradvist skal du forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner af en lur og stadig tilbydes mælk før han puttes til lur. På den måde arbejder tiden også for jer :)
Har du mulighed for at have barnevognen i lejligheden? Måske en altan? Nogle gange kan det være en løsning, netop for at vænne ham til at sove i barnevognskassen, hvis du putter ham i den i lejligheden - du får også mulighed for at se til ham med det samme han giver lidt lyd fra sig og dermed hjælpe ham videre, før han når at vågne for megt op. Og her vil det netop være rigtig godt, at du ikke triller vognen, hvis han er stille, men kun bevæger den, hvis han giver lidt lyd fra sig. Han skal naturligvis ikke begynde at blive helt ulykkelig. Det handler mere om, at du prøver at undgå at gå med ham, trille ham i timer, men faktisk øver at trappe ud af behovet for konstantbevægelse. Så han netop lærer, at det er trygt og dejligt at være i sin barnevogn, også selvom den holder stille...
Hvis det eneste der lige nu får ham til at sove er, at du går med barnevognen, så må du gerne fortsætte med at gå med ham - men forsøg at passe tiden ind, så du rammer søvntoget og derfor ikke behøver gå i en time før han sover eller du ender med at give op. Og forsøg at vugge/trille og så holde pause, så han ikke er i bevægelse hele tiden, når han ligger i sin vogn, så han vænnes til at det er okay bare at ligge stille.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder