Svar: Lære bedsteforældre at kende

---

Kære mor

Tak for dit brev og alle dine tanker og fine beskrivelse af jeres datters reaktioner, og hvordan I oplever hende og situationen:)

Der er bestemt ikke tale om, at jeres datter er genert eller lignende, og det er som du har læst en naturlig del af hendes udvikling, at hun kan være lidt afstandstagende overfor f.eks. bedsteforældre.

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med, at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer hende hver dag.

De første tegn på at jeres datter er i færd med at knytte sig til dig er, at hun følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, hun smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster hende, når hun bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Når hun er i din favn eller sidder på dit skød, så tør hun naturligt observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende. det at være i din favn gør hende naturligt lidt mere modig.

Man oplever især dette i 8-10 måneders alderen, hvor man taler om separationsfasen, det vil sige den periode, hvor barnet øver sig i rent fysisk at adskille sig fra mor og far og f.eks. begynder at kravle mere og mere ud i verden på egen hånd. Men man kan meget ofte også opleve at barnet allerede omkring 4 måneders alderen viser lidt tegn på separationsangst. Det handler om, at jeres datter netop med den alder hun har nu, er langt mere bevidst om, hvor hun er - om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller hos en fremmed (f.eks. bedsteforældre), og hun reagerer naturligt på dette. Hun opfatter altså meget mere af rummet, omgivelserne, personerne nu, end hun f.eks. gjorde da hun var 2 måneder gammel, og derfor oplever du at bedsteforældrene bedre kunne holde hende der, end de kan lige nu...

Du fortæller, at jeres datter blev rigtigt ked af det, da I forleden var på besøg hos bedsteforældrene. Du fortæller, at bedsteforældrene holdt hende i starten og hun fandt sig i det - men blev efterfølgende utrøstelig og kunne ikke rigtig finde ro, dog faldt hun helt til ro, var glad og pludrende, da I kom hjem.. jeg tænker her især to ting:

Det er rigtig vigtigt, at I når I er et fremmed sted og f.eks. er på besøg hos bedsteforældrene, at I lader jeres datter være hos jer. Det er vigtigt, at hun kan starte med at være i jeres favn, være hos sin sikre base, hvorfra hun så kan finde tryghed nok til at studere stedet og studere sine bedsteforældre. Hun har brug for at sidde hos sin base og blive tryg ved det nye sted og det der sker - og hun skal her hele tiden have fornemmelsen af, at du er okay med situationen. Hun vil når hun sidder hos dig, spejle sig i dig og de signaler du sender, og hvis du virker tryg ved stedet, og virker tryg ved bedsteforældrene, så vil hun gradvist også blive mere tryg.... og stille og roligt vil hun så turde at bedsteforældrene ...

---

---

... henvender sig til hende, pludrer lidt med hende og måske til sidst acceptere lige at blive holdt kortvarigt imens du f.eks. tager skiftetøj frem eller lignende. Det er meget vigtigt, at hun hele tiden kan søge tilflugt hos dig, når det hele bliver for overvældende for hende...

Når hun falder til ro, når I kommer hjem, så er det fordi hjemmet er tryghed for hende - netop fordi hun er langt mere bevidst nu og genkender rummet hun er i osv. så genkender hun jeres hjem og det gør hende fuldstændig rolig. Det oplever man ofte - at små børn reagerer, når de er ude, græder når andre holder dem eller pludrer for meget med dem - og falder så helt til ro, lige så snart man træder inden for døren derhjemme.

Der er hos jer nok ingen tvivl om, at der også er flere ting som spiller ind og de tre årsager I selv har tænkt - unge kvinder minder om mor, bedsteforældrene (og deres hjem) lugter af røg, og at bedsteforældrene er for ivrige og vil hende for meget - lyder som rigtig gode forklaringer. Og især i forhold til sidstnævnte kan I gøre meget.

Det er f.eks. vigtigt, at du og far som sagt forsøger at holde jeres datter og lade hende se bedsteforældrene an - uanset om I er hos dem eller hjemme hos jer selv. Det kan være lettere for hende at acceptere bedsteforældre hjemme hos jer, hvor hun naturligt er mere tryg ved stedet. Jo mere I kan ses, jo bedre er det - og jo mere I f.eks. spiser sammen, sidder rundt omkring bordet, går ture med barnevognen sammen, skrifter ble sammen osv. jo bedre vil det være. I starten vil det være rigtig godt, at du (eller far) skifter hende, giver hende mad, triller barnevognen osv. men hvor bedsteforældrene er ved siden af og ser hvordan - så jeres datter oplever, at det er okay at de er der, men hen af vejen kan I bytte, så det er dig der står ved siden af imens bedsteforældrene triller vognen, skifter bleen, prøver at give hende lidt skemad. Så din datter igen og igen kan spejle sig i dig og se at når du tager det roligt, så kan hun også tage det helt roligt.

---

---

---

Hvor hurtigt I kan gå frem og lade bedsteforældre holde hende osv. må komme lidt an på en prøve. Det er dog vigtigt, at I ikke presser hende til at være i deres favn, men lader hende være hos dem kortvarigt - f.eks. imens du lige laver noget praktisk - og så tager du hende igen. Hun skal helst ikke nå at være i deres favn så længe, at hun når at blive ked af det, det skal være små succesoplevelser, som I kan bygge videre på.

Derfor er det også vigtigt, at bedsteforældrene kan lade hende være og ikke er for voldsomme i deres kontakt - ikke tager hende op eller forsøger at trøste hende, når hun græder - undgå holdning som "lad nu os prøve at trøste" eller lignende, for det vil ikke hjælpe nogen af jer. Ikke for meget dikke-dikke og sjove lege for at få hende til at grine, for det vil ofte overskride hendes grænser og gør hende ekstra ked af det. Så prøve blot at være sammen, gøre det hyggeligt for alle parter og så stille og roligt udvide grænserne for, hvad bedsteforældrene kan og hvad der føles okay :)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---