Svar: Opdragelse - gør vi det rigtige?

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om, at jeres dreng udvikler sig i rigtig god retning, og det er meget dejligt at vuggestuen også roser ham - jeg kan godt forstå, at I er glade og stolte, det må man meget gerne være som forældre! Men det betyder naturligvis ikke, at I ikke også nogle gange kan blive frustrerede og føle jer magtesløse - det hører også med, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer her :)

Jeres dreng er lige nu rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer og for at finde ud af dette, så bruger han alle sine sanser - han mærker, hører, ser, smager, lytter og alt skal undersøges, jo mere jo bedre. Det betyder, at han f.eks. vælter det rene vasketøj på gulvet - han har set at du har lagt det sammen, og det er spændende at røre ved det, som du har rørt ved. Det er spændende at se tøjet folde sig ud igen, havne i en stor bunke, det er spændende at lytte efter, om det giver lyd, når det rammer gulvet, ligesom det er spændende at finde ud af, hvad det gør ved dig...

Det er vigtigt, at I forsøger at undgå alt for mange "Nej´er" i løbet af dagen og det er rigtig fint, at I forsøger at forklare ham, når det er noget han ikke må. Det er her en rigtig god idé, at I netop fjerner ham - fordi når I på den måde lader en handling følge med jeres nej, så husker han det bedre. Men det betyder ikke, at han ikke vil forsøge sig igen og igen, for han skal prøve 117 gange - og så lige en gang ekstra, før han forstår, at det her vil I ikke have...

Han afprøver hypoteser "Hvis jeg vælter vasketøjet ned, så siger mor nej?" - ja det gør hun. Jeg prøver lige igen - og det samme sker... Ny hypotese "hvis jeg gør det igen, siger far så også nej?"... Ja far siger også nej. Han afprøver, gør det samme igen og igen for at finde ud af, hvilken reaktion han kan få fra jer og dermed finde ud af, hvordan verden hænger sammen.

Det er vigtigt, at I anerkender hans lyst til at undersøge og udforske. Og det vil være rigtig godt, at du forsøger at finde ting han kan undersøge og lære af - som alternativ til det han gør, som du ikke vil have. Det vil sige, at hvis han f.eks. synes det er spændende at røre ved tøj, så kan du måske bede ham hjælpe dig med at komme vasketøjet ind i vaskemaskinen eller give ham lov til selv at komme sit tøj til vask. Hvis han synes det er spændende at vælte ting og derfor vælter tøjbunken, så kan du vise ham, hvordan han i stedet kan bygge og vælte et tårn af klodser.... Når han gør noget, som du ikke bryder dig om, så er det rigtig godt, hvis du kan tilbyde ham et alternativ, så du stadig anerkender hans lyst til at undersøge og herunder lege, mærke, føle, fornemme - bruge sine sanser, sin krop...

Derudover så kan man sige, at børn lærer i etaper - som er beskrevet af den kinesiske filosof Confusius (konfutse):

Jeg hører - og jeg glemmer
Jeg ser - og jeg husker
Jeg prøver - og jeg forstår

Det betyder, at når jeres dreng går hen til stablet af rent vasketøj, der er lagt sammen og kikker på den - og du siger nej - så hører han det, men glemmer det, og vil derfor vælte bunken med tøj igen og igen (= jeg hører, og jeg glemmer).

Stille og roligt når han dertil, hvor han har en erindring om, at du plejer at komme med en reaktion. Du vil opleve, at han går hen til bunken med vasketøj, kikker på dig, smiler til dig - og du kan se, at han begynder at huske, at du vil sige nej - og alligvel er lysten til at ...

---

---

... forsøge så stor, at det overmander det lille nej, som han godt kan huske (= jeg ser, og jeg husker).

Til sidst når han så til, at han hører det lille nej inde i sig selv - også uden, at du behøver sige det - og han forstår, at han skal stoppe. Det er først der, når han har forsøgt sig mange gange igen og igen, at han når til 'jeg prøver, og jeg forstår'. Først der formår han at gå forbi bunken med vasketøj uden at skulle vælte den ned... (= jeg prøver - og jeg forstår).

Det er altså helt normalt, det I oplever og han reagerer sundt og helt forventeligt af sin alder. Hans lyst til at prøve grænser vil naturligt være større derhjemme og han vil også have sværere ved at beherske sig, hvis han er træt eller savner opmærksomhed eller måske er sulten (har lavt blodsukker). Det er derfor rigtig godt, hvis I kan hjælpe ham til at have en nogenlunde fast rytme med faste spisetider, faste lege og aktivitetstider, fast tidspunkt for middagsluren osv. og forsøge at skabe en hverdag som er nogenlunde ens uanset om det er hverdag eller weekend.

Der vil naturligt være dage eller tidspunkter, hvor han har overskud til at hjælpe mere og hvor I f.eks. hjælper hinanden med at bære ud og rydde op - og så vil der også være dage, hvor det vil være for stort et krav at stille til ham, og hvor I derfor ikke kan kræve dette af ham, men i stedet bare skal lade ham være og gøre det, som han nu har behov for den dag. Hvad I kan forvente af ham afhænger helt af, hvad der i øvrigt er sket i løbet af dagen, hvor træt han er, hvor godt han har sovet, hvad han har fået at spise, om han har oplevet konflikter i vuggestuen, om der er forkølelse på vej osv.

I nævner, at I nogle gange giver ham en timeout... Og jeg er ikke tilhænger af dette til så lille et barn. Time-out kan evt. bruges til større børn f.eks. 5 årige børn, som kan forholde sig til ting og det de har gjort på en anden måde end små børn kan. Det vil sige, at man f.eks. godt kan sende en 5 årig på værelset i 5 minutter - samtidig med at man selv sørger for at være lige uden for døren, så barnet ved, at man stadig er der - og så giver man barnet en forklaring "Jeg sætter dig herind fordi du sparkede mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre". Timeout bruges altså kun, hvis barnet har gjort andre ondt og gjort noget, som det godt ved, at det ikke må.

---

---

---

At bruge time-out er ikke det samme som hvis I flytter jeres dreng. Når jeg skriver, at I sammen med jeres nej f.eks kan flytte ham, så sender I ham ikke væk og I skælder ikke ud, men flytter ham fra det han er igang med, for at få ham til at forstå, at I ikke vil have at han gør det. Hvis han f.eks. hopper i sofaen, så vil det således være en god idé, at du går hen, tager ham ned (flytter ham væk fra sofaen) og siger f.eks. "Jeg vil ikke have, at du hopper i sofaen, den går i stykker".

Jeres dreng er stadig så lille, at det allerbedste I kan gøre er at vise ham forståelse, anerkende hans lyst til at udforske, og så forsøge at guide og hjælpe ham. Og herunder vise ham alternativer - så når han gør noget, som han ikke må, så vis ham, hvad han kan gøre i stedet. Hjælp ham med at skifte fokus, få sin opmærksomhed drejet hen på noget andet og mere hensigtsmæssigt :)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Derudover vil jeg anbefale jer at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---