Annonce

Annonce

Svar: Mad og adfærd - 22 mdr.


11. februar 2018

Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med jer

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres dagsplan og jeres tanker :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge, for der er, som jeg ser det, rigtig mange ting som spiller ind....

Jeres dreng har en alder nu, hvor han naturligt vil spise mere selektivt end tidligere. Man taler om at børn i 1.5-2 års alderen grundlæggende skal være på vagt overfor nye fødevarer - det kaldes fødevareneofobi, hvilket betyder, at man er utryg eller skeptisk overfor ny mad, mad som man ikke kender. Evolutionært kan man sige, at børn har kunne finde mad i naturen fra de var 1.5-2 år gamle og deres neofobi har tjent om beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Børn har altid været og er stadig naturligt tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag - og med den alder jeres dreng har nu, så kan det derfor være svært at få ham til at smage og spise nye retter, nye fødevarer...

Derudover så har han også en alder, hvor han naturligt er igang med at udvikle sin sin selvstændighed og viser mere og mere egen vilje. Han afprøver hypoteser, han forsøger at finde ud af, hvad det han gør, gør ved jer - f.eks. hvad det gør ved jer, når han afviser maden, skubber tallerkenen væk eller kun spiser et par bidder og så vil ned på gulvet og lege. Han er rigtig godt igang med at udvikle sig og finde ud af, hvordan verden fungerer og herunder, hvordan mor og far reagerer på det, han gør...

Og så er han rigtig godt igang med sin selvstændighed - han er stille og roligt ved at komme i "kan selv - vil selv - alderen" og det er rigtig vigtigt, at I anerkender dette. I nævner f.eks. i brevet, at I sætter ham til bordet, når det er spisetid - og det er rigtig vigtigt, at I ikke gør dette, men lader ham selv klatre op på sin høje stol og sætte sig til rette. I nævner, at når I skærer hans mad ud, puster på den osv. så bliver han ofte rigtigt ked af det, han bryder helt sammen - og det vil derfor være rigtig godt, hvis I kunne prøve at inddrage ham og lade ham tage mere del i måltiderne - så I ikke gør for meget, men prøver at lade ham selv - netop for at anerkende hans spirende selvstændighed og lyst til at kunne ting selv. Naturligvis kan han ikke selv skære sin mad ud, men I kan måske puste på maden sammen, ligesom I måske kan give ham en lille kande, så han selv kan hælde vand op i sit vandglas osv.

Når jeg ser jeres dagsplan, så ser det også ud som om, at han får en del snacks og lettere fødevarer i løbet af dagen, og jeg savner lidt mere rigtig mad. I stedet for at give ham to små måltider om morgenen bestående af grovkiks og yoghurt, så vil jeg foreslå jer, at I giver ham en portion grød eller serverer en portion havregryn med lidt letmælk. Det er fint, at han får frugt som mellemmåltider, men sammen med frugten vil det være rigtig godt, hvis han kan få f.eks. havregryns boller, grahamsboller eller lignende. Gerne boller med et højt fiberindhold. I kan bage boller selv - eller I kan købe boller som har et højt indhold af fibre uden nødvendigvis at have et højt indhold af hele kerner...

Det er fint med rugbrød til frokost, men han må meget gerne få rester af aftensmaden serveret sammen med, og det vil være rigtig godt, hvis han både til frokost og til aften spiser f.eks. kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Han må meget gerne spise de grovere grønne grøntsager som broccoli, blomkål, kål af forskellige slags (spidskål, hvidkål, savoykål og lignende), ligesom han også meget gerne må få rodfrugter, som I måske kan pensle med lidt olie og bage i ovnene, så han selv kan sidde og spise dem.

Riskager anbefales ikke... Riskiks fylder meget i en lille mave og giver ham ikke nogen næring. Samtidig indeholder ris arsen, der kan være kræftfremkaldende... Han må gerne spise kogte ris til frokost og aftensmad en gang imellem, som en naturlig del af en varieret kost - men riskiks og risdrik bør I ikke tilbyde ham...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, øllebrød eller f.eks. en portion havregryn med letmælk. Vand eller mælk af ...


Annonce

... kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, 1/2 hårdkogt æg, rejer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle) osv. Må meget gerne få rester fra aftensmaden til frokost. Må også meget gerne få varm mad til frokost, så hvis I f.eks. har fået lasagne om aftenen, så må I gerne give ham en lunet rest til frokost næste dag, suppleret med lidt forskelligt grønt. Vand af kop.

Sover middagslur

Eftermiddag 14-15: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Kan også en gang imellem blive tilbudt lidt frugtgrød eller måske lidt yoghurt her.. vand af kop.

Før aftensmad 16.30: tilbydes lidt forskelligt grønt - tomat, agurk, peberfrugt, kogte ærter og majs og lignende...

Aften 18: Almindelige børnevenlige retter som boller i karry, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks i ovnen, rødspættefileter, lakselasagne, kartoffelmos og millionbøf, spaghetti bolognese, kartoffelmos med forskellige gryderetter, svensk pølseret... Vand eller mælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Godnatmåltid ca. kl 19-19.15- kan være en grød, eller et stykke rugbrød med lidt rester fra aftensmaden, vand eller mælk af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Får børstet tænder og puttes ca. kl 19.30-20...

Det er vigtigt, at I har nogenlunde faste spisetider og faste rutiner omkring måltiderne - og her nævner I blandt andet, at I ikke er tilhængere af, at jeres dreng render rundt, når han skal spise - men samtidig fortæller I at han har tilgængelige snacks, som kan han tage, når han leger... og det er således hans hovemåltider, som foregår ved bordet. Problemet er, at jeres dreng ikke kan klokken og ikke forstår, hvorfor han nogle gange må lege imens han spiser og andre gange ikke må, og som udgangspunkt vil det være rigtig godt, at I lærer ham, at han skal sidde ved bordet, når han spiser - også selvom det er hans mellemmåltider.

I nævner, at han nogle gange selv går hen i skabet for at tage sig en kiks - og her er det vigtigt, at I anerkender, at han er sulten eller tørstig - men det er samtidig vigtigt, at I bestemmer, hvad han kan få at spise. Derfor skal kiks og lignende ikke være i et skab, hvor han selv kan nå dem og tage dem. Og det vil også være rigtig godt, hvis I - når han søger efter mad - f.eks. siger "er du sulten skat", så I anerkender dette og viser ham at I forstår hvad han vil og f.eks. så siger "sæt du dig hen på din stol, så kommer jeg med lidt mad til dig" - så han her lærer at det er ved bordet han skal sidde og spise, og så det er jer, som styrer, hvad han får.

Og det er netop vigtigt, for at få ham til at spise noget af det, om I gerne vil lære ham at spise, at hans spisetider overholdes, og også at I netop udnytter, når han er sulten. Han vil naturligt spise sundere, hvis han tilbydes sundere måltider, når han beder om mad:)

Det er vigtigt at jeres dreng spiser sundt og godt for at hans humør er stabilt. Hans indtag af forskellige fødevarer har også betydning for hans overskud og for, hvor lidt eller hvor meget der skal til før verden bryder sammen for ham... Derfor er det vigtigt, at I allerede fra morgenstunden tilbyder ham protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn for blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, og det giver vedvarende energi og stabiliserer hans humør.

Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt. Det vil være rigtig godt, at han derfor tilbydes denne slags fødevarer til frokost og om aftenen...

Og så skal I prøve at undgå unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker. Han må dog gerne få et par glas letmælk dagligt.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce