Svar: Far på barsel - 10 mdr.
Kære far
Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver - og tak for din ærlighed og åbenhed :)
Det er bestemt ikke et spørgsmål om, at du "bare skal knibe ballerne sammen, tage dig sammen, bide i det sure æble og se tiden an". Det er rigtig godt, at du reagerer og er så åben omkring, hvordan du har det, og hvor svært det er lige nu, for det er det bedste udgangspunkt for at hjælpe dig og jeres lille familie - og det er vigtigt, at du taler med din læge omkring, hvordan du har det. Lægen vil sammen med dig kunne finde ud af, hvad du har behov for af støtte. Behandlingen vil ofte være samtaler med lægen, en psykolog eller psykiater, og nogle gange vælger man også at give medicin. Sammen med din læge finder I ud af, hvad du har brug for, og det er også din læge, som skal henvise dig videre:)
Dansk forskning viser, at ca. 7% af alle mænd får den depression i forbindelse med, at de bliver far. Det svarer til at mellem 4000-4500 danske mænd årligt får en fødselsdepression, så du er bestemt ikke den eneste! Og faktisk mener man, at tallene nok burde være højere - at der faktisk er langt flere mænd som får en fødselsdepression, men det er bare rigtig svært at finde dem, fordi mange mænd ikke rigtigt fortæller om det, men i stedet vælger at trække sig...
Nogle af de symptomer mænd får ligner de symptomer, som kvinder også får - det gælder feks. skyldfølelse og følelsen af, at man ikke gør det godt nok, ikke kan hjælpe på den måde, som man gerne vil... Det er naturligt, at man føler at man ikke er god nok til at varetage forældrerollen og de følelser du nævner som f.eks. "manglende frihedsfølelse", "svigt og angst", "tvivl", "hvad nu hvis..." osv. er helt normale følelser og tanker, når man har en fødselsdepression. Og så får mænd også nogle gange nogle andre følelser og symptomer - det kan f.eks. være en lyst til at flygte hjemmefra, eller en følelse af at der ligger alt for meget på ens skuldre, for meget man skal tage sig af. Det kan også være følelser som, at man ikke lever op til farrollen eller kan levere det, der forventes af en som far og som mand... Nogle mænd har en daglig følelse af ikke at slå til, andre har den følelse en gang imellem. Nogle mænd græder hele tiden, andre mænd græder mindre, men går konstant rundt og føler sig kede af det indeni...
Det er også helt naturligt ikke at kunne holde sit barn ud. Du ...
... kan synes, at jeres dreng græder for meget, eller kræver for meget - nogle fædre bliver vrede på barnet, noget har negative tanker omkring deres barn...
Ting du ellers synes er sjove er måske ikke sjove mere. Det bliver sværere og sværere at se ting fra den humoristiske side. Ting der tidligere har glædet dig og interesseret dig er pludselig ikke interessante mere...
Nogen får også vredesudbrud og kan have rigtig svært ved at styre deres temperament. Nogen fædre har rigtig svært ved at sove - de føler sig enormt trætte, men falder ikke i søvn, når de lægger sig og forsøger at sove... Din stresstærskel kan være lav - ting der tidligere blev opfattet som bagateller, reagerer du måske nu meget hurtigt og voldsomt på - små ting får stor betydning, og der skal måske ikke ret meget til, før du bliver vred eller måske ked af det...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der kan være mange årsager til, at man får en fødselsdepression f.eks. kan din egen opvækst og baggrund spille ind. Det kan f.eks. have betydning, hvordan du selv er blevet reageret på som barn, hvordan dine forældre har været der for dig, reageret på dig og dine behov, da du var lille, stort barn og teenager... og er der sådanne ting som spiller ind hos jer, så er det vigtigt, at du får sat lidt ord på den historie, som du måske har med dig - og her er det rigtig godt, at du taler med din kæreste, men det kan også være rigtig godt at tale med lægen eller med en psykolog.
Derfor er det rigtig vigtigt, at du beder om hjælp og altså starter med at ringe til jeres læge. Bed lægen om at sætte ekstra tid af, så der er tid til, at I kan tale ordentligt sammen. Tag evt. det brev med, som du har skrevet til mig, hvis du synes det er svært at sætte ord på det hele igen, så lad din læge læse, hvad du skriver :) Hvis din læge ikke tager dig alvorligt, så bed om at få en anden læge. Fordi mænds reaktioner godt kan afvige fra den normale opfattelse af depressionssymptomer, så er det nogle gange svært at blive taget helt alvorligt og lyttet til - og derfor er det vigtigt, at du holder fast i, at du har det dårligt og har brug for hjælp.
Rigtig meget held og lykke - og stort knus med på vejen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du er en meget sød, omsorgsfuld og rigtig god far! Det lyser langt ud af dit brev :)
Jeg håber, at du får den hjælp du har brug for, og jeg hører naturligvis meget gerne fra dig igen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder