Svar: Skemad, mængder & maven
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge mit sidste svar, og at det går så fint med skemaden og indtaget af mælk :)
Det er rigtig fint, hvis I kan bibeholde de 4 flasker dagligt, og det er okay, hvis hendes indtag ligger på 550-650ml i døgnet :) Ved siden af dette tilbydes hun jo nu mere og mere skemad og drikker også vand af kop, og det lyder som om, at det går rigtig fint med maden - jeg vil naturligvis gerne svare på dine spørgsmål og svarer på dem i den rækkefølge de kommer :)
Ad 1: Med den alder hun har, så behøver hun sandsynligvis ikke komme op for at bøvse om aftenen, men kan få sin flaske og derefter falde i søvn. Det er rigtig fint, at I nu har eleveret hendes hovedgærde - det sikrer både, at der ikke sker tilbageløb af mælk til mellemøret, men det er også med til at hjælpe evt. luft op, hvis hun efterfølgende har brug for at komme af med lidt luft.
Ad 2: Det er rigtig fint, at hun begynder at melde sig selv til flasken sen aften, så hun netop får denne og får lidt ekstra mælk på dette tidspunkt. Og hvis I fornemmer, at hun begynder at vågne fast kl 23 eller lidt før, så må I gerne begynde at gøre flasken klar - hvis hun så vågner, så kan hun få den og ellers kan i prøve at give hende den mere eller mindre i søvne, men så I forsøger at undgå, at hun vågner for meget op og tror, at det er tid til at lege og være frisk... Hun skal altså have flasken før hun vågner for meget :)
I kan lave en flaske klar på forhånd og have den stående i køleskabet, så den blot skal lunes i mikroovnen, før den tilbydes. På den måde kan det også gå lidt hurtigere med at få lavet og givet hende en flaske. Vandet skal koges, hvis I vælger at lave flasken på forhånd. I kan også gøre det, at I lægger en brik med mme ned under dynen, så den har kroptemperatur og kan hældes på flaske i soveværelset...
Ad 3: Mad i hånden er rigtig god træning - det styrker hendes koordinationsevne, hendes mundmotoriske udvikling, hun lærer at bearbejde mad i munden, vænner sig til forskellige smag og konsistens, får en fornemmelse for hvor langt tilbage i munden hun kan komme maden, før brækrefleksen stimuleres osv. Så det er rigtig godt, hvis I kan give hende mad i hånden, som hun kan sidde og gumle på og øve sig mundmotorisk på. MEN, I skal naturligvis altid have hende under opsyn, og det vil være rigtig godt, hvis I kan prøve at give hende noget som ikke så let brækker i stykker. Kan i få rugbrød hvor I bor? Det kan være en idé at give hende ristede rugbrødsbjælker. De er sprøde uden på og bløde indeni og kan opblødes med spyt, når hun sidder og gumler. I kan også prøve med andre former for brødskorper, tvebakker og lignende... når det så er opblødt, så udskifter I med en ny og lader hende starte forfra:)
Nogle gange kan det dog ikke undgås, at hun får bidt for store stykker af og især hvis hun har tænder... gør hun det meget og er det svært at styre, så kan man nogle gange vælge at bruge en babyfeeder eller frugtfeeder/frugtnet. Det er en lille beholder, hvori I kan komme frugt og kogte grøntsager, og så kan hun sidde og sutte igennem ...
... beholderen. Det styrker stadig kooridinationsevnen og giver også smagsoplevelser og følelsen af at spise lidt selv, men det vil naturligvis ikke give samme læring, som at sidde med maden direkte i hånden og munden... men det kan bruges en overgang.
Ad 4: Hun må gerne få lidt grovere grødtyper nu - det kan være havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Netop de lidt grovere grødtyper er gode til at holde maven igang. Flerkornsgrød laver du ved at blande forskellige typer af korn, gryn, flager og meltyper. Knækkede korn eller gryn giver den bedste grød, hvis de har trukket i koldt vand i køleskab natten over, og da hun ikke er ældre end hun er, så skal du ikke bruge for mange hele kerner, da hun ikke vil kunne optage næringen fra disse og da det kan give diarré.
Men du kan f.eks. blande havregryn, hirseflager og rugmel. Tag ca en spiseskefuld af hver, bland det med 2 dl koldt vand og kog det op i en gryde 2-3 minutter imens du pisker i det. Tag gryden af varmen, kom smør og mme i og lidt mme på. Grøden er klar til servering.
Det vil også være rigtig godt, at du nu varierer hendes indtag af grøntsager, og gerne bruger de lidt grovere grøntsager som forskellige kåltyper, rodfrugter osv. Hun kan få alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Så brug de grøntsager I andre skal have til aften og kog en mos til hende af dem.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan med fordel lave lidt grøntsagssovs, tomatsovs eller lignende eller nogle gange blot lave en smørsovs og hælde over grøntsagerne - det kan også være med til at "smøre" lidt og holde maven igang.
Og så må hendes mad godt begynde at smage af lidt, så du kan med fordel også bruge forskellige tørrede krydderier som f.eks. mild karry, basilikum, oregano, timian og lignende. Det kan også sætte lidt gang i maven.
Og så er frugtmos og bærmos også en rigtig god idé. Du kan lave det selv eller du kan købe det på glas. Det kan gives som topping på en grød eller som mellemmåltid et par gange dagligt :)
Ad 5: Og I må gerne give hende lidt mere frugtmos end I gør lige nu. Ud over sveskemos kan hun få abrikosmos, blommemos, jordbærmos eller lignende. Og hvis I oplever, at hun godt kan spise mere end ½ dl. som I giver hende nu, så kan I roligt prøve at tilbyde hende lidt mere og se om det vil hjælpe lidt på maven :)
Jeg vil anbefale jer min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder i dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned. Bagerst er der et fødevareregister, hvor I kan slå op, hvad hun må få, hvornår og hvordan - hvis I f.eks. skal have noget, som I bliver i tvivl om hun må få :) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave - der står ny revideret udgave på forsiden.
Rigtig meget held og lykke, og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.