Annonce

Annonce

Svar: Larmer om natten


2. februar 2018

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Stine

Tak for dit brev, og tillykke med den lille dreng :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - velkommen til!

Vi har alle sammen et biologisk ur, det der også kaldes en cirkadisk rytme. Dette ur fortæller os, hvornår vi skal være vågne og aktive, og hvornår vi skal begynde at gøre klar til at komme i seng og sove. Hos os voksne kører det biologiske ur normalt uden problemer, men hos små børn skal det fin-tunes lidt, og du skal hjælpe din dreng med at få fin-tunet sin rytme. Han skal så vidt muligt sove om natten og være vågen i dagtimerne - han skal naturligvis have den søvn han har behov for, men det er rigtig godt, hvis du kan forsøge at hjælpe ham til at hans længste søvnstræk ligger om natten og ikke om dagen...

Som udgangspunkt skal små børn jo ikke vækkes, når de sover. Små børn sover, når de har brug for at sove og vågner naturligt, når de ikke har brug for mere søvn.. men når det er sagt, så er det samtidig vigtigt, at din dreng ikke kommer ind i en rytme, hvor han vender op og ned på nat og dag, og det lyder faktisk som om, at det godt kunne være ved at ske hos jer...

Det er rigtig fint, at han sover 2 længere lure dagligt, det må han gerne gøre i denne alder. Men det vil være rigtig godt, hvis du kan sikre dig, at der ikke går mere end 3-4 timer imellem hans mælkeindtag i løbet af dagen. Du fortæller, at der ofte går 4-5 timer imellem hans måltider, og det er lidt for længe, når han ikke er ældre. Og det vil være rigtig godt, hvis du derfor kan forsøge at aktivere ham lidt mere om dagen, hjælpe ham til at have lidt længere vågne og aktive perioder, få flaske og derefter blive puttet.

Du fortæller, at han ofte kun er vågen 1-1.5 time af gangen, så skal han sove igen.. og jeg forstår godt, at du ikke kan holde ham vågen i 2 timer mod hans vilje - og det er jeg som udgangspunkt også enig i, at du ikke skal - MEN - det er samtidig vigtigt, at han som sagt ikke vender op og ned på nat og dag, så han sover mere om dagen end om natten... Nogle gange kan det hjælpe at lægge et bad ind midt på dagen - f.eks. mellem formiddagslur og middagslur. På den måde kan du forlænge hans vågenperiode der, og så kan han få en flaske, før han så puttes til sin middagslur.

Det er helt okay at han sover lure af 3-3.5 time i løbet af dagen. Det må han gerne, og når han sover to lure dagligt, så får han på den måde 6-7 timers søvn om dagen. Om natten vil han så have behov for måske 9.5 times søvn, så han samlet får mellem 15-16 timers søvn i døgnet. Du behøver således ikke vække ham fra dagssøvnen, hvis han søvn varer 3-3.5 time, men begynder han at sove længere end det, så vil jeg faktisk anbefale dig, at du vækker ham - naturligvis kærligt og på en omsorgsfuld måde...

Når det så er sagt, så skal du også være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at han altid er rigtig vågen om natten. Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt. Søvnen er sammensat af REM-søvn og non-REM-søvn. REM står for Rapid-Eye-Movement, og når man ...


Annonce

... sover REM-søvn, kan man direkte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Når vi drømmer og kan huske vores drømme, så sker det i de perioder, hvor vi sover REM-søvn.

Vores non-REM søvn er inddelt i fire stadier. Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt, men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave".

Hos små børn er søvnen anderledes sammensat. De spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har, men skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Hos små børn betegnes REM-søvnen ofte som en "aktiv-søvn", og non-REM-søvnen betegnes som en "stille søvn". Og med den alder din dreng har nu, så er hans søvn ikke begyndt at indeholde stadier, som din søvn gør - han skifter altså mellem at sove "aktivt" og sove "stille". Og derfor kan du nogle gange godt opleve, at han sover meget uroligt. At han netop spjætter med armene, virrer med hovedet, smasker og siger mange lyde undervejs i søvnen - fordi han sover aktiv søvn. Ligesom du vil kunne se, at hans øjne bevæger sig under øjenlågene eller måske kan se, at hans øjne virker åbne...

Derfor skal du prøve at vurdere, om han reelt er vågen om natten, eller om han nogle gange sover meget uroligt (aktivt), fordi han har den alder, han har.

Jeg kan godt forstå, at det forstyrrer din søvn, og det kan være svært ikke at ligge og lytte til alle de lyde, han kommer med. Derfor kan du naturligvis også overveje, om I skal sove hver for sig, fordi I så ikke forstyrrer hinanden.... MEN jeg vil IKKE umiddelbart anbefale det. Han er stadig et spædbarn, og man ved, at riskoen for vuggedød minimeres, hvis man sover i samme rum. Derfor vil jeg anbefale, at I sover i samme rum, men i hver jeres seng (lift) som nu, fordi det er det sikreste for ham.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Måske kan du skiftes med far... da han får flaske, er han ikke afhængig af brystet om natten, og det giver jer mulighed for nogle gange at deles om nætterne, så I begge får lidt bedre søvn og dermed også mere overskud til at tage sig af ham og være der, når han har brug for det...

Måske kan du sove med ørepropper, så du ikke hører ham helt så tydeligt...

Måske hjælper det at vide, at hans lyde om natten kan være helt normale.. hvis du bekymrer dig for om noget er galt, så kan det også være med til at holde dig vågen og måske hjælper det at vide, at små børn sover en aktiv søvn.. så du med den viden måske selv vil kunne sove mere roligt og lukke af overfor alle de lyde, som du ikke nødvendigvis behøver reagere på..:)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående til at vurdere, om din dreng er ved at vende op og ned på nat og dag, og om du derfor skal gøre noget aktivt, for at hjælpe ham til at være mere vågen om dagen... eller om han om natten sover "aktiv søvn" og derfor naturligt lige nu sover meget uroligt...

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse meget mere om søvnen i forskellige aldre, hvad du kan forvente, arbejde videre med osv.

Glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce