Svar: 1årig kræver sin mor

---

Kære Line

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :) Jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker med på vejen, som måske kan forklare, hvad der sker, og også gerne give jer lidt idéer til at komme videre :)

Det er ingen tvivl om, at jeres dreng elsker mor rigtig højt, og som du skriver, så er det naturligt vigtigt for ham at "tanke op", når I er sammen, så han har noget at tære af, når du ikke er der. Og netop den alder han har nu, kan det godt være lidt svært.

Netop i 13-15 måneders alderen vil børn ofte være lidt mere klyngende og tryghedssøgende. Nogle lidt før og andre lidt senere, og det hænger ofte sammen med, at han begynder at gå mere rundt og derfor oplever verden lidt mere på egen hånd. Og det er vigtigt, at du lige nu forsøger at vise ham, at du er der og gerne vil ham, prioriterer ham, så du lige nu forsøger at knuse og kramme ham lidt ekstra :)

Man taler om at der i denne alder er en separation-gentilnærmelsesfase, hvor han på den ene side vil søge dig (jer) ekstra meget, have behov for at have jer tæt på fysisk og f.eks. vise behov for at blive løftet op på armen, en lige så snart du så tager ham op, så vil han alligevel ikke være oppe, men vil ned igen. Det kan føles lidt som op-ned-op-ned og som om at han ikke rigtig selv helt kan beslutte, hvad han egentlig har behov for. Og det er rigtig svært at finde balancen mellem at være der og også lade ham forsøge sig lidt selv, men du er nødt til at prøve...:)

Når du f.eks. står og laver kaffe, smører madpakken, børster tænder osv. så vil det være rigtig godt, hvis du nogle gange lige kan bøje dig ned og give ham et kram, så han mærker, at du er der for ham, hvorefter du så kan gå videre med det, du er igang med. Andre gange vil det være rigtig fint, hvis du med din stemme kan berolige ham "hej skat, jeg er lige her, jeg laver mad" eller hvad du nu kan sige, så du igen viser ham, at du ser ham og ikke har glemt ham. Nogle gange kan du måske sætte ham i den høje stol i nærheden af dig, så han kan følge med i, hvad du laver og på den måde føle sig lidt inddraget...

Det er netop vigtigt, at du lader ham mærke, at du er der. At du lader ham høre og se, at du godt ser ham og ikke har glemt ham. Det værste du kan gøre er faktisk at skubbe ham væk og blive irriteret på ham - for hvis han mærker, at du afviser ham, så vil han søge dig ekstra meget. Han vil ikke kunne forstå det og samtidig bliver han naturligt også mere og mere bevidst og dermed interesseret i at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre - og det er naturligt interessant at undersøge, hvad der gør mor irriteret...:) Prøv derfor om du kan vise dig tilgængelig og samtidig også opfordre til, at det er helt okay, at du også er ved siden af ham, du kan stadig se ham...

Det er super dejligt, at du og far deles så meget om at være der i hverdagen og hjælpe jeres børn. Det er ...

---

---

... guld værd for jer alle fire, og det skal I endelig blive ved med. Jeres dreng er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du er, når han ikke kan se dig. Han ved ikke om du er på arbejde, i stuen eller et andet sted - når han ikke kan se dig, så er du forsvundet, og derfor bliver han naturligt glad, når du pludselig kommer hjem eller dukker frem i døren. Han kan heller ikke forholde sig til tid, så når du går, så ved han ikke om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage - du forsvinder bare....

Nogle børn bliver derfor oprigtigt glade, kaster sig om halsen på mor, når hun kommer og man atter mødes, og andre børn reagerer på dette ved at blive ekstra pylrede, klyngende osv. Det er deres måde at fortælle "du forsvandt fra mig, jeg vidste ikke hvor du var, og det synes jeg faktisk ikke var okay", så derfor græder og pjevser de, når de ser os igen... Det behøver altså ikke betyde, at du har "sat gang i en negativ spiral", men kan være en helt normal reaktion. Igen er det rigtig vigtigt, at du reagerer med fysisk kontakt, nærhed og forståelse, så han mærker dig og mærker, at du ikke forsvinder, men at du nu er der.

Det kan også være en god idé at lege lidt gemmeleg med ham. Det er med til at give ham lidt bevidsthed om, at du er der, selvom han ikke kan se dig - så han ikke behøver blive ked af det eller reagere så voldsomt, når han ser dig igen. Mor er der stadig, selvom hun er ude af syne. I kan lege gemmeleg alle fire, hvor I skiftes til at gemme jer og skiftes til at hjælpe jeres dreng med at finde jer. I kan sige små lyde, så han også lærer at man kan lytte, gå efter lyden for at finde ud af, om der er nogen på den anden side af væggen... På samme måde er det vigtigt, at du taler til ham, når du går ind i et tilstødende lokale, på toilet osv. så han kan høre, at du er der, at du ikke er forsvundet.

---

---

---

I kan også lege en "gi-tag-leg" mellem jer, hvor jeres dreng feks. sidder hos far, men vil over til mor og mor lader som om hun tager imod ham, men far drejer ham væk og holder fast i ham eller modsat - han sidder hos mor og far lader som om, at han vil tage ham, men mor vil ikke slippe ham. At lege med ham på denne måde kan også være med til at forstærke hans følelse af, at I naturligt begge rigtig gerne vil ham og er der for ham.

Og så skal I holde fast i at støtte hinanden i at I begge godt kan hjælpe ham. Hvis far er ved at give ham tøj på, og jeres dreng signalerer, at han vil have sin mor, så er det fint at mor bakker op om, at nu hjælper far ham, ligesom far så kan sige "jeg skynder mig, du kommer over til mor bagefter", så I på den måde anerkender, at han er glad for sin mor og nok skal komme over til mor, men samtidig også holder fast i, at naturligvis kan I begge hjælpe ham og lige nu er det altså far... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---