Annonce

Annonce

Svar: 19 mdr og svært ved at sove


29. januar 2018

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Rigtig mange børn har svært ved at sove, når de når 18-20 måneders alderen. De har ofte rigtig svært ved at koble fra dagen, finde roen og overgive sig til søvnen, og når de endelig sover, så sover de ofte meget uroligt. De kan i denne alder også vågne om natten, græde og søge ekstra meget fysisk nærhed og kontakt. Og det lyder som om, at det er dette I oplever hos jer lige nu :)

Det handler meget om den store udvikling, som jeres dreng går igennem. Rent motorisk er han noget stærkere nu, han går omkring, kravler, begynder måske at løbe osv. Det går rigtig stærkt - og det gør, at han har en stor motorisk uro og svært ved at slappe af i kroppen, når han skal sove. Samtidig begynder han også at have lidt farefornemmelse, - altså lidt fornemmelse for at verden ikke kun er rar og sjov og ballade, men også er fyldt med farer og modstand. Han oplever det i løbet af dagen, hvor han f.eks. falder og slår sig. Han oplever mere og mere modstand fra andre børn, som tager legetøjet fra ham, skubber eller slår til ham, nogle børn bider i denne alder.. Og han oplever også modstand fra jer, at I siger mere og mere nej i løbet af dagen, holder fast i ham osv.

Det gør alt sammen, at det er svært for ham at slippe dagen og alle oplevelserne, når han skal sove. Det er svært at koble fra og overgive sig til søvnen. Og derfor er det rigtig godt, at I hjælper ham med at blive lagt ned og finde roen i sengen.

Får han bad om aftenen? Det kan være en god idé med et bad, fordi det kan hjælpe ham til større fysisk ro - især hvis det ligger ca. en time før han puttes, og hvis det afsluttes med god frottering med håndklædet, lidt massage, blive smurt med lidt creme osv.

Og så vil det også være en god idé med en godnatgrød efter badet og lige før han puttes. Sammen med grøden kan han få lidt vand eller mælk. Det vil være med til at sikre, at han ikke behøver komme ud i køkkenet efter vand, fordi han er reelt sulten eller tørstig...

Det lyder dog som om, at det er lidt en overspringshandling for ham, når han beder om vand, så er det mere for at trække tiden og blive parat til at sove, og derfor skal I også se lidt på hele dagens rytme - hvornår sover han til middag? Hvor lang er hans middagslur? Og hvornår vil det så være passende at han bliver puttet. Han vil sandsynligvis være parat til at blive puttet 5-5.5 time efter han er stået op af sin middagslur, og det betyder, at hvis han f.eks. er stået op af sin lur kl 15.30, så vil han ikke være parat til at sove før klokken er 20.30-21, som nu...

Det er vigtigt, at I ikke putter ham før han er parat, for ...


Annonce

... så lærer han, at potningen skal trække ud i en time eller mere, og det bliver hans nye ritual netop at hoppe rundt, lege, kalde på jer, få vand osv. Derfor er det vigtigt, at I ikke putter ham, før I ved at han med sikkerhed er parat til at sove.

Med hensyn til vand, så kan I også give ham en drypfri kop i sengen. Den sikrer, at han kan tage sig lidt at drikke, hvis han er tørstig og samtidig uden at der kommer vand i hele sengen. Han skal dog ikke lærer at drikke en masse vand i forbindelse med at han sover, men en kop med 100 ml rent koldt vand må han gerne få, hvis det kan hjælpe både ham og jer :)

Det vil være rigtig godt, at I holder fast i at han skal falde i søvn i sin egen seng om aftenen, så han bibeholder dette ritual. Og I må gerne sætte jer ved sengekanten og tale med ham lidt om dagen. Faktisk kan det være en rigtig god idé at gennemgå dagen og alle dagens oplevelser, fordi I på den måde kan hjælpe ham med at få bearbejdet lidt af det hele, så hans drømmeaktivitet måske bliver mindre om natten. Og kan han falde i søvn i løbet af 15 minutter fordi I sidder der, beroliger og betrygger, så er det bestemt givet godt ud.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At tale om dagen kan være at sige f.eks.: "I morges da vi stod op, da ... så kørte vi til vuggestuen, hvor du har leget med ...". I kan også tale om det som har været sjovt "så væltede far mælken, og der løb mælk ud over det hele, sikke noget" eller det som har været svært "så faldt ud og slog hul på knæet, av, det gjorde ondt, men så trøstede XX dig" osv. Jo mere man får gennemgået dagens oplevelser, jo mere vil han kunne give slip på dagen og jo lettere vil roen falder over ham.

I kan også læse små historier for ham nu. Godnathistorier kan være helt simple bøger med en kort tekst og et billede. Da mine piger var små, var de f.eks. glade for en bog der hed Bamse. Den handlede om en brun bamse, og der stod f.eks. "Her er Bamse, han er brun" - og så var der et billede af den brune bamse. "Bamse har et par blå bukser" - og så var der et billede af bamse med blå bukser". "Bamse har en lille seng han sover i" - og så var der et billede af sengen. "Her ligger bamse og sover i sin seng" - og så var der billede af bamse i sengen osv., - en tekst og et billede på hver side.

På den måde kan I læse lidt for ham, vise ham billederne og samtidig lære ham, at når han er kommet i seng, så skal han ligge stille og ikke hoppe rundt og "lave ballade", så han netop lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor han skal sove og bliver helt tryg og glad for at komme i seng :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce