Annonce

Annonce

Svar: Mad til baby på 6 mdr.


28. januar 2018

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære F & L

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af dagen og jeres datters rytme :)

Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at jeres datter får mad nok i løbet af dagen, og nu hvor hun er blevet 6 måneder gammel, vil det være rigtig godt, hvis I kan begynde at introducere morgengrød, så hun fast får morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover er det rigtig godt, at hun er glad for frugt og bær - det må hun gerne få fast som mellemmåltid.

I fortæller, at jeres datter reagerer med rødme i huden, løbende og kløende øjne osv. når hun tilbydes grød. Det er naturligvis vigtigt at finde ud af, om hun reagerer med allergi, eller om det handler om, at hendes hud bliver irriteret og rød, når den kommer i kontakt med grød. Man ved f.eks. at visse syreholdige frugter og grøntsager kan irritere huden - det gælder f.eks. appelsin eller tomat, så når barnet spiser dette, så bliver huden rød og kan begynde at klø - og nogle børn får samme reaktion, når de tilbydes grød eller mos. Hun kan også reagere på varmen, så hvis den varme mad rører hendes kinder, så bliver hun rød der...

Hvis der er tale om en irritation over bestemte fødevarer mere end en allergi, så kan det hjælpe, at I forsøger at ramme munden så præcist som muligt, så huden omkring munden ikke kommer i kontakt med maden :) Det kan også hjælpe at smøre huden omkring hendes mund med en fed fugtighedcreme eller måske lidt vaseline, før I tilbyder hende skemad. Og så kan det være en god idé, hvis I kan have en vaskeklud parat, og tørre hende om munden, hvis og når noget af maden rammer udenfor...

Det vil være en god idé, at I taler med jeres læge om, hvordan I skal forholde jer, hvis hun ikke kan få grød. Det anbefales normalt at give små børn grød, fordi det har et højt indhold af kostfibre, som er med til at holde maven igang naturligt og samtidig tilfører det os en række vitaminer og mineraler. Det er ofte også let at energiberige grød og små børn har netop brug for energiberiget mad.

Hvis hun ikke tåler grød og reagerer allergisk overfor det, så kan I naturligvis ikke give hende det. Hvis det snarere handler om, at hendes hud bliver irriteret, når den kommer i berøring med grød, så vil tiden arbejde for jer. Jeg tænker, at hun på sigt, naturligt vil blive lettere at made, og samtidig vil hun naturligt også kunne begynde at spise mad i stykker og på sigt vil hun således kunne få små brødhapsere, klatkager og lignende i stedet for grød på en ske...

Det lyder dog super fint med øllebrød, og det må I gerne begynde at tilbyde hende om morgenen. Det er også med til at vænne hende til rugbrødssmagen, så hun senere kan få rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Det vil også være rigtig godt at tilbyde hende ristede rugbrødsbjælker i hånden med den alder, hun har nu. Det at få noget i munden, gumle og styre måltidet lidt selv vil hun elske og samtidig styrker det hendes mundmotoriske udvikling. Og så giver det jer også lidt idé om, hvorvidt hun tåler rugbrød eller også reagerer på det :)

Det er perfekt med den varierede grøntsagmos - jo mere forskelligt I kan give hende, jo bedre er det. Hun må få: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men ikke i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos. Og det kan også være et alternativ til kartofler en gang imellem, da det lyder som om, at I har været lidt påpasselige med at give hende det:)

Og så skal I begynde at tilsætte kød og fisk i grøntsagsmosen. Det skal koges eller laves i ovnen. I kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og hun må også gerne få de fede fisk som laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk - det kan I også give hende, lad udgangspunktet være den mad, som I selv spiser :)

Jeg kan se i jeres dagsplan, at I ofte putter hende omkring kl 20 - og det lyder faktisk lidt tidligt, hvis hun står op kl 8-8.30 og sover ca 3.5-4 timer i løbet af dagen. Hun får jo så faktisk 11.5-12 ...


Annonce

... timers nattesøvn + de 3.5-4 timer i løbet af dagen = 15.5 time i døgnet og det er faktisk en time mere end det gennemsnitlige behov i denne alder. Så når hun har svært ved at sove om aftenen kan det også være fordi hun puttes lidt for tidligt og der er, som nævnt i mit tidligere svar, også en risiko for at dagen glider lidt for jer...

Jeg synes derfor, at I skal overveje, om I skal vække hende om morgenen... Det vil sige, at hvis hun ikke vågner af sig selv omkring kl 7, så kan det være en overvejelse værd at vække hende. Man kan godt forsvare at vække hende om morgenen, når hun har sovet så lang og god en nattesøvn. Det vil være rigtig godt, hvis hun kan få morgenmad senest kl 7.30 og I skal naturligvis vække hende nænsomt og kærligt.. Det lyder også som om, at du ofte ammer hende omkring kl 7 og i stedet for at amme hende der, så kan du stå op med hende og starte dagen med øllebrød...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre. Hvis hun ikke vågner af sig selv omkring kl 07, så vækker I hende kærligt og nænsomt...

Morgen 7.30: Øllebrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, og frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 12.30: Ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på selv, og du følger efter med grøntsagsmos. Der begyndes nu med kød eller fisk i mosen og maden får stille og roligt mere og mere bid. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13.30-14

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. kl 19.30-20 - evt. ammes, skiftes, ammes for at undgå at hun vågner efter 30-45 minutter og søger brystet igen (jf. tidligere brev)

Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så ammes igen.

Jeg tænker, at hvis hun kan sove fra ca 20 til 07, så får hun 11 timers nattesøvn og det vil passe med at hun så sover 1.5 time om formiddagen og ca 2 timers middagslur (eller omvendt), så hun samlet får ca 3.5 time i løbet af dagen, hvilket lyder til at være hendes behov. Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er 14.5 time i døgnet.

Sover hun mere om dagen, vil hendes nattesøvn naturligt skulle være kortere og modsat, men jeg tænker, at det kan give jer lidt idé om hendes behov. Ønsker I at bibeholde den sene søvnrytme, så er det naturligvis helt okay - så skal I blot være opmærksomme på, at hendes puttetidspunkt om aftenen måske skal ændres... Det er som sagt også helt okay, hvis børn har en sen søvnrytme - og er I selv B-mennesker kan det være guld værd at få lov til at sove længe! :)

Det er super med amning før hver lur, så længe hun ikke er ældre, og derfor skal skemaden være i en mængde, som stadig levner plads til brystet efterfølgende. Det betyder, at det er bedre, at du giver hende ¾ dl. skemad og vand af kop og hun så vil ammes før hun puttes, end at I giver hende 1.5 dl. skemad og hun så afviser brystet eller ikke drikker nok. På den måde sikrer I hendes behov godt hele dagen igennem, så hun kan begynde at undvære mælken midt nat.

Hvorvidt I skal forsøge med grød, afhænger af hvorfor hun reagerer på grøden - da hun lyder til at være glad for øllebrød og det går godt med dette, så synes jeg, at I skal introducere dette som en fast morgengrød nu.

Du må gerne amme hende den ekstra gang om aftenen, hvis du/I fornemmer, at det er dejligt og giver hende ro - det kan ændre sig af sig selv i takt med at hun begynder at spise mere mad dagen igennem :)

Jeg vil anbefale jer meget at læse mine bøger "Helens bog om børn og mad". I den guider jeg jer igennem fra 4-18 måneder, der er opskrifter, dagsplaner osv. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave - retningslinjerne er fra 2015 og den er genoptrykt i 2017.. Læs også gerne "Helens bog om børn og søvn". I den kan I læse mere om, hvad man kan forvente af børn i 6 måneders alderen og frem, og I kan også læse om, hvordan I kommer væk fra mælk om natten :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - og glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce