Svar: Svært at være mor til to

---

Kære Mor

Tak for dit brev og alle dine åbne og ærlige tanker :) Det er bestemt ikke unormalt, at du har det, som du har det - det er for de fleste forældre rigtig svært at skulle finde den balance, der ligger i at give sine børn samme opmærksomhed og nærhed, og jeg tænker, at mange vil kunne nikke genkendende til de følelser, du beskriver....

En af fordelene ved at få flere børn, at få flere søskende er netop, at børn naturligt lærer at tage hensyn til andre. Når man vokser op med søskende, så lærer man, at man nogle gange må vente på, at det bliver ens tur, at man nogle gange skal give plads til en anden, at den anden nogle gange har mere brug for mor og far. Det sker helt naturligt allerede fra nu, hvor lillebror nogle gange må vente på at blive taget op, fordi du ikke kan gå fra storesøster lige der, eller at storesøster nogle gange må vente på, at du bliver færdig med at amme lillebror, før du kan være der for hende.

Det betyder dog ikke, at du ikke stadig skal give dem begge masser af nærhed, opmærksomhed, tæt kontakt, anerkende dem hver især osv. For de har naturligt begge brug for at blive set som de små mennesker de er, og de har brug for at blive holdt, de har brug for at mærke at du er der for ham. Brug for at du prioriterer dem.

Da jeres børn begge er meget små børn, så er de begge fuldstændig afhængig af din hjælp. Og faktisk kan det være en fordel for storesøster, at hun netop er 14 måneder og ikke 24 måneder. For med den alder hun har, så vil hun netop ikke kunne vente, men skal nok få den hjælpe og omsorg, som hun har behov for. Var hun derimod 24 måneder, så ville du måske have lidt mere tendens til at sige "Nu må du lige vente lidt" eller "prøv nu selv" osv. Og den situation havner I ikke i nu. Så det er rigtig hårdt for dig, fordi du skal være så meget omkring dem begge - men det er ikke så skidt for dem :)

Det vil være rigtig godt, hvis du f.eks. kan prøve at inddrage storesøster i tiden, hvor du sidder og ammer. I takt med at amningen bliver bedre og bedre etableret, så vil du f.eks. kunne sidde og læse historie for storesøster, imens du ammer lillebror. På den måde bliver ammetiden ikke noget, som kun er for lillebror og mor, men en hyggestund for jer alle tre. Og det er netop super fint og vigtigt, at du lægger mærke til storesøsters signaler. Når du kan se at hun sidder "og ser på dig mut og med store øjne", så er det vigtigt, at du inviterer hende med, så hun ikke føler sig sat ud på et sidespor, men netop føler sig inddraget - og det er så superfint, at du netop ser det! Det sikrer jo lige præcis det du gerne vil sikre, at hun ikke føler sig svigtet :)

Det er rigtig fint, at I har lavet et sovested for lillebror i stuen, så han er i nærheden af jer, når han sover, og du på den måde hele tiden har lidt øje på ham og kan sikre dig, at han har det fint. Og han må gerne sove lidt på afstand af jer i sin lift, kravlegård osv. Når det er sagt, så er det naturligvis også dejligt, hvis han en gang imellem kan ligge på brystkassen af både mor og far og få den ekstra nærhed og tætte kontakt, og det vil være godt, at du og far prioriterer den fysiske kontakt med ham, men han må også gerne ligge lidt for sig selv - det er helt okay :) Det er naturligvis en balance, og som du skriver, så forsøger du jo at være der for ham, når han er vågen og skal have mad, spise, pludres lidt med osv.

Når han bliver ældre vil han også have glæde af at sove udenfor i barnevognen eller kan måske ligge i soveværelset og sove, imens I er i stuen, så han ikke vækkes af jeres lyde og uro - det kan I tage som det kommer, og se hvad der er behov for. Lige nu lyder det du fortæller rigtig fint. Nogle børn sover bedst, hvis der er lidt uro omkring dem, andre sover bedst hvis der er helt stille. Derfor må I se, hvad tiden bringer. Så længe han er så lille er det fint, at du har et øje på ham, når han sover :)

Og storesøster vil ret hurtigt vænne sig til at lillebror er der - og netop fordi hun ikke er ældre end hun er, så vil hun ikke kunne huske, hvordan det var før han kom. Så på den måde vil hun ikke savne jeres tid alene. Men hun vil naturligt stadig godt kunne føle behov for at have jer lidt for sig selv en gang imellem, og hun vil godt kunne have glæde af, at I laver noget med hende, og hvor ...

---

---

... lillebror ikke altid er med. Det kan f.eks. være fint at far og datter tager op at handle sammen, imens mor bliver hjemme sammen med lillebror - hun vil nyde tiden med far alene (og far vil også nyde dette:)) og så kan du netop, når de ikke er hjemme, bruge ekstra tid på lillebror og give ham noget af den nærhed osv. som du gerne vil sikre ham - og dermed så også med bedre samvittighed overgive ham til far, når han er hjemme, eller lade lillebror sove lidt for sig selv, imens du så tager dig af storesøster... :)

Den symbiotiske følelse du har haft med storesøster kommer aldrig dårligt igen, og det vil altid være noget særligt. Du skal tænke på, at hun jo er ældre nu og båndet mellem jer vil naturligt strækkes. Hun bliver mere og mere selvstændig, kan flere og flere ting og vil naturligt bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd. Og jeg siger nogle gange, at vi skal prøve at se båndet som en elastik. Nogle gange skal elastikken være lidt løs, vi skal lade den strække sig og give lidt slip. Andre gange vil det være nødvendigt at stramme elastikken lidt, holde lidt fast - og jeres datter er nu i en alder, hvor du netop skal øve dig i at give lidt slip, og det skal du faktisk også, selvom I ikke havde fået en lillebror, hvilket for mange kan være rigtig svært.

Det er således naturligt, at det lige nu kan være lidt svært - ikke kun fordi I har fået en lillebror, måske kan det faktisk gøre at du lidt mere naturligt bliver nødt til at give slip... For det er generelt rigtig svært at løsne båndet, at give slip og lade barnet prøve mere og mere selv, at opleve symbiosen bliver naturligt mindre...

Du fortæller, at hun er et ønskebarn, som I har brugt lang tid på at få, og der er ingen tivl om at I elsker hende højt og vil hende det allerbedste. Det er også derfor, at du nu er bekymret for, om det at skulle dele dig med lillebror kan skade hende... :) Det at kunne give slip handler alt sammen om, at du netop ved at din datter har en sund og god tilknytning til dig. Kontakten mellem dig og hende er helt unik, og det bånd I har, den følelsesmæssige relation som er mellem jer, er der ikke andre som har - man taler om, at der er et "hengivenhedsbånd" imellem mor og barn.

Men samtidig er det også vigtigt, at jeres datter finder ud af, at hun godt kan søge trøst hos andre, når mor ikke er der. Det er vigtigt, at hun kan bruge far, en bedsteforælder, en pædagog i en vuggestue osv. når du ikke er der til at hjælpe hende. Og det er denne udvikling, som I er igang med nu - og det er naturligt, vigtigt og helt okay.

---

---

---

Lillebror skal naturligvis også have masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, men der vil naturligt være stunder i løbet af dagen, hvor du ikke kan være optaget 100 pct af ham. Jeg sammenligner det ofte med det kærlighedsforhold vil har til vores mand. Sammen med ham, vil du have intense øjeblikke, hvor I ser på hinanden, føler og mærker hinanden og båndet imellem jer, men der vil også være perioder i løbet af dagen, hvor I bare er sammen. I nyder at være sammen, og I registrerer hinanden og er der for hinanden, men ikke på en intens måde.

Og på samme måde er du også sammen med både din søn og din datter. I perioder er I intense i jeres kontakt, og du er der 100 pct. for hvert barn. Du reagerer på ham (eller hende) og på de signaler, som han sender. Men der vil også være perioder, hvor du ikke er intenst på ham, og hvor han bare ligger for sig selv eller ligger ved siden af dig, imens du så er sammen med storesøster eller måske foretager dig nogle praktiske ting. Og det er helt okay og helt naturligt. Ligesom du heller ikke ville kunne sidde og kikke din mand dybt i øjnene hele tiden, så kan du heller ikke være på din søn eller datter med samme intensitet hele tiden.

Man kan desværre ikke sætte tid på hvor mange vigtige og nære øjeblikke der skal være. Det vigtigste er dog, at du er der for dem, når de har brug for dig og at du kan prioritere dem, når du mærker, at det er nødvendigt og det er jet slet ikke i tvivl om at du kan. Lige nu har far barsel og I er to til at dele hverdagen, hvilket er guld værd for jer alle fire. Og så arbejder tiden naturligt også for jer...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at de også giver lidt ro med på vejen :)

Stort knus fra mig til dig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---