Svar: Vores datter vil ikke sidde ved spisebordet og spise

---

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Det er forskelligt hvordan vi spiser og hvilke regler vi har - og i nogle familier er det helt normalt at spise ved sofabordet og imens man ser fjernsyn, hvor I andre familier sidder man ved middagsbordet... Og børn lærer naturligt af det de ser og måden vi gør det på. så når jeres datter sidder ved bordet i vuggestuen og i børnehaven, så er det fordi det er sådan man gør der - men når hun spiser andre steder og derhjemme, så vil hun gerne sidde ved sofabordet, - sandsynligvis fordi I nogle gange gør dette eller ofte har ladet hende spise der, når hun har ønsket det...?

Hvis I vil lære hende noget andet, så er det derfor vigtigt, at I indfører nogle nye regler og at hele familien følger disse. Hun spejler sig i det hun ser og i det I gør, og hun lærer dermed af jer.

Med den alder hun har nu, vil det være en rigtig god idé at inddrage hende i madlavningen og herunder også i borddækningen. Det at hun er med til at lave mad og dække bord er med til at signalere, at I prioriterer maden og det at spise sammen. Og hun får samtidig mulighed for at være den der kalder og siger til, når det er spisetid, ligesom hun naturligt selv kan sætte sig op på sin stol og sætte sig til bordet.

Og netop det at sætte sig til bordet gælder generelt i hverdagen. Når hun spiser morgenmad, frokost og aftensmad - når hun har brug for noget at drikke, en lille snack eller et større mellemmåltid i løbet af dagen - hver gang hun har brug for noget at spise, beder jer om noget at spise eller drikke, så vil det være rigtig fint, at I f.eks. siger "du må gerne få lidt at spise, sæt du dig hen på din stol, så kommer jeg med noget til dig" eller lignende - så hun på den måde lærer, at hun skal sidde der, når hun spiser. Og ikke give hende mad i hånden, som hun kan sætte sig og spise, hvor hun nu synes - f.eks. foran fjernsynet. Hun kan naturligt ikke finde ud af, hvis hun nogle gange gerne må spise foran fjernsynet og andre gange skal sidde ved middagsbordet, det er forvirrende for hende:)

Du skriver "vores datter vil sjældent sidde ved spisebordet og spise" og det lyder som om, at hun derfor gennem længere tid har fået lov til at sidde i stuen. Hvis I vil ændre på dette nu, så skal I derfor være parate til at rumme den frustration, som naturligt kommer, når hun mærker, at der gælder nye regler. Når hun mærker, at I ikke længere vil lade hende sidde foran fjernsynet, så vil hun naturligt blive ked af det og frustreret. Når hun mærker, at der er noget hun "skal" eller noget hun "ikke må", så hun får det, man kalder for et fortvivlelsesanfald. Verden bryder ...

---

---

... sammen for hende, hvilket vil være helt naturligt.

Når jeres datter bliver frustreret, vred, går i panik, bliver ophidset, ked af det osv. så udsendes der Adrenalin i blodbanen, hvor det påvirker rigtigt mange ting. Det gør f.eks. at hendes muskelmasse øges. Det vil I opleve ved, at hun kan blive rigtig svær at holde. Hun virker pludselig meget stærk og protesterer volsomt. Hendes puls og blodtryk vil stige, hendes pupiller trække sig sammen - og derfor vil hun ofte virke "helt ude af den", så hun nærmest får et anfald. Det er ikke farligt for hende, men det er vigtigt, at I hjælper hende med at finde roen. Frustrationerne kan ikke undgås, men hun skal hen af vejen lære at tackle, når tingene ikke altid går, som hun gerne vil have dem til.

---

---

---

Det bedste I kan gøre er derfor at lytte til hende - og hvis disse anfald opstår, fordi I holder fast i at hun nu skal sidde ved middagsbordet, så ved I jo hvorfor hun bliver fortvivlet. Og det skal I så hjælper hende med at håndtere. Det betyder, at I f.eks. kan prøve at sætte lidt ord på de følelser hun får og feks. sige "ssåå, bliver du bare så ked af det, sååå", "det er også dumt, at du ikke kan se fjernsyn nu" osv. så hun føler sig forstået og mødt, men så I stadig holder fast i at hun ikke skal se fjernsyn. Og I kan på samme måde sige "kom sæt dig her og få lidt at spise, så kan du se fjernsyn bagefter", så hun også her føler, at I lytter. I forklarer, hvad hun skal nu, men giver hende samtidig håb om at fjernsyn er okay bagefter - det er jeres regel". Jo mere hun føler sig lyttet til, jo mere vil hun falde til ro, jo mere klinger adrenalinen af...

Og så er det som sagt en god idé at inddrage hende, for jo mere hun føler sig inddraget, jo mere medbestemmelse og indflydelse hun har - jo mere anerkender I også hendes selvstændighed og lyst til at mærke, at hendes mening også tæller. Og det er vigtigt, når man er 2.5 år gammel :) Det kan f.eks. være at lade hende selv klatre op på sin høje stol og sætter sig til rette ved bordet, når det er spisetid. At I giver hende en lille kande med vand, som hun selv kan hælde af, når hun skal have vand i sit glas. At I lader hende være med til at dække bord om aftenen, få en tallerken i hånden og gå hen og sætte den på bordet - en ting af gangen osv. Jo mere hun føler sig inddraget og lyttet til, jo lettere vil hun også have ved at lytte til jer de gange, hvor det er nødvendigt :)

Rigtig meget held og lykke - og læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn" :) I den kan I også læse om at lære sit barn gode manerer, at være i byen osv.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---