Annonce

Annonce

Brev:

Amning, tryghed og soverutiner om natten


8. januar 2018

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Amning, tryghed og soverutiner om natten

Kære Helen.

Jeg har virkelig brug for din hjælp, jeg er ved at være desperat.

Min datter på 13 mdr. vil stadig kun falde i søvn ved brystet og vågner ofte hver anden time hver nat for at få brystet og vil meget gerne sove ovenpå mig. Nogen nætter småvågner hun, og hvis jeg ikke giver hende brystet med det samme, vågner hun helt op og er vågen i to-tre timer, inden jeg igen kan putte hende – med brystet. Så oftest skynder jeg mig at give hende det. Men det fungerer ikke i længden, da vi vågner alt for meget og jeg skal til at starte arbejde.

Min datter har aldrig brugt sut og har aldrig taget flaske. Hun har fra fødslen været meget tryghedssøgende og boet på mig 24-7 med en babs i munden de første måneder. Hun var altid på mig, og ikke engang far kunne holde hende, mens jeg var i bad, uden hun skreg og skreg som om det galt livet. Først efter 5 mdr. kunne jeg begynde at putte hende ved siden af mig på sofaen i stedet for ovenpå mig. Som 6 mdr. kom hun ind og blev puttet i egen seng (åben tremmeseng, der står op mod min seng). Hun fik brystet til at falde i søvn med, og så sov hun forholdsvis hurtigt. Jeg kunne så liste ud fra soveværelset ind i stuen og så springe ind med brystet til hende igen de 3-5 gange hun vågnede, inden jeg selv gik i seng. Herefter sov jeg i min seng, og hun kom over i min seng i løbet af natten. Hun vågnede 3-4 gange yderligere og ville gerne sove helt op af mig med brystet i munden hele tiden.

Problemet er: at her er vi stadig! Hun er nu 13,5 mnd. Nu er hun så mobil, at hun selv kravler over i min seng og oveni købet gerne lægger sig ovenpå mig og sover – med brystet i munden. Jeg ligger i timer i samme stilling med en 12,5 kg.´s pige på mig. Hun vil allerhelst sove ovenpå min mave, liggende op af min side med sit hoved på brystet mod mit ansigt. Men så sover jeg jo ikke særligt godt. Det går ikke i længden!

Jeg har forsøgt mig med metoden fra "sov igennem uden gråd", dvs, når hun er lige ved at sove, så skal man lirke brystet ud af munden og holde dem under hagen. Hvis de så søger brystet igen, skal man give dem det og så ellers prøve igen, indtil de accepterer. Prøver jeg at trække brystet ud og blidt sige ”godnat – slut med bab” (som hun er helt klar over hvad betyder), bliver hun blot tosset og skriger indtil hun får brystet igen – med tårer ned af kinderne. Også efter 50´ende gang. Dette er også forsøgt bare med shhh eller ikke at sige noget.

Jeg har prøvet i stedet at holde hende i hånden, ae hende, ligge tæt med hende, shhh´e osv. Intet hjælper – kun brystet. En nat prøvede jeg i 4-5 timer og lod hende være ked af det, men det fungere slet ikke. Hun bliver alt for mærket af det og også jeg. Stort set alle jeg kender er kommet ud af amme-om-natten-cirklen ved at tage en kold tyrker (ofte ved at far har taget barnet nogle nætter), men det er bare rigtig svært for mig at lade hende være ked af det. Er det mon det der skal til? Skal jeg bare være standhaftig?

Hun kan selv falde i søvn og så rulle af mig i søvne og så kan jeg være heldig at få en time eller to i en stilling, jeg selv bestemmer. Men blot for at vågne igen, fordi hun vil have brystet.

Hun vågner ca. en halv til hel time efter hun er puttet. Derefter ca, hver til hver anden time. Når jeg så er gået i seng og ligger i min seng ved siden af hende, vågner hun ca. hver 3. time – engang imellem sover hun 4-5 timer, men det er sjældent. Jævnligt har hun altså også de her to-tre-timers opvågninger. Om morgenen vågner hun ca. ved 7 tiden – men ville sikkert vågne kl.5-5.30, hvis hun ikke kunne ligge de sidste par timer og babbe ved brystet, mens vi begge halvsover.

Jeg vil helst finde en sovemetode, hvor hun ikke er afhængig af at skulle ligge helt op af mig eller på mig, så jeg snart kan prøve at sove i en selvvalgt stilling. Min krop er ødelagt og jeg går til behandlinger for at kunne fungere pga. smerter.

Jeg elsker nærhed med min datter, og jeg elsker at amme hende. Så det er ikke dér problemet ligger. Det er blot at min krop ikke kan klare det i længden. Jeg ville gerne nå frem til at løsning, hvor hun sover i sin egen seng ved siden af min og kommer over i min seng i løbet af natten – da jeg elsker samsovning – men hvor hun ikke skal ligge ved brystet, ikke skal spise og ikke vil ligge ovenpå mig.

Jeg er alene med hende, så der er kun mig til at trøste hende om natten, så det bliver altså desværre altid med brystet, og selvom far er en ...


Annonce

... stor del af hendes hverdag og kommer og besøger hende næsten hver dag, så har hun aldrig sovet med ham og ingen af os er helt glade for eller trygge ved, at han skal tage hende om natten her i mit hus. Det er mig der er hendes primære tryghedsperson, og jeg foretrækker at være den, der putter hende, og sover med hende og finder løsninger. Jeg ønsker IKKE at overgive hende til hendes far, min mor, en veninde eller hvad jeg ellers får af forslag til en kold tyrker, da det ville slå hende helt ud. Hun er stadig en rigtig puttehøne, der er på mig så meget som muligt og elsker hygge, få knus, kys, bab osv. hele dagen lang.

Resten af vores putteritual er, at hun efter aftensmad og leg kommer i bad, får nattøj på, får godnatgrød, får børstet tænder og så går vores hund med op og ligger i soveværelset.

Udover søvnproblematikken, så stortrives hun og er en meget glad pige. Hun er lidt en signalstærk pige, der meget hurtigt accelererer fra 0-100 i skrig, skrål og tåre, når noget ikke går hendes vej. Hun har altid kun været tryg ved hendes mor og far, men opstart i vuggestue, da hun fyldte et år, gik alligevel rigtig godt. Hun var klar. Jeg tror delvist fordi jeg har været så god til at møde alle hendes behov det første år. Hun er fyldt op og jeg er tappet for alt. Vi har brug for nye rutiner.

Pga. at jeg har været vant til ubetinget at møde hende i hendes behov er jeg ikke så vant til at sige ”nu er det slut”. Vi øver det i dagligdagen, hvis noget er decideret dumt eller farligt, da jeg går meget op i at være men meget tydelig voksen og en positiv leder for hende, men om natten er det meget svært for mig, og jeg har brug for at høre fra dig, om det er ok at sige ”nu er det slut med babs om natten og sådan er det” og så selvfølgelig give hende tryghed på anden vis selvom hun så vil reagere. Det er jo det alle siger, jeg skal gøre – inkl. min egen sundhedsplejerske.

Derudover spiser hun ok fint, men vil stadig gerne have brystet meget i løbet af dagen.
Jeg overvejer dog at stoppe med at amme inden alt for længe, da jeg snart skal starte på hormoner, hvis vi skal nå at få en lille-søster/bror – vi skal nemlig have fertilitetsbehandling og jeg er oppe i årene, så vi kan ikke rigtig vente.

Hun har aldrig været den store sover. Hun sover nu én lur af ca.1-1 ½ times varighed og er klar til at komme i seng om aftenen kl.ca.19.
Hun er ok let at putte i barnevognen om dagen - man skal lige køre hende enten frem og tilbage eller en lille tur. Førhen skreg og skreg hun, hvis jeg enten ikke ammede hende lige inden eller vi kørte en lang bumletur, men det er blevet meget bedre. Hun føler sig tryg i barnevognen - men kun til middagslur. Vi har prøvet at putte hende i den flere gange om aften, når vi har været ude hos venner eller familie, men dér nægter hun og bliver rasende. Så nu går vi aldrig ud om aftenen. Jeg har ikke selv haft en friaften siden hun blev født, da jeg jo skal være og putte hende hjemme hver dag kl.19.

Hun er en pige, der altid bevidsthedsmæssigt har været utrolig kvik og observeret alt, hvad der foregår i rummet omkring hende. Hun lægger mærke til ALT og kommenterer og kommunikerer (på babysprog – med enkelt ord som hej, hov, far etc.) gladelig om alt. Hun snakker faktisk hele tiden. Hun er enormt aktiv og elsker at være ude på lange ture med vores hund. Hun gik da hun var et år.

Hun bruger brystet altid både nat og dag til at ”nulstille” sig selv. Når linen knækker og hun bliver ked af at have slået sig, ikke at måtte få det hun ønsker, ikke må kravle på trapperne etc., kan hun næsten kun blive glad igen, hvis hun får brystet. Hun har en bamse, hun er glad for at have med i vuggestuen, men den kan på ingen måde erstatte brystet herhjemme.

Så problematikken er stor lige nu omkring amning. Både ift. nætterne, hvor det ikke kun handler om mad for hende, men i aller højeste grad om tryghed. Men derudover, kan jeg se frem til at skulle trappe ud af amningen inden for 3-6 mdr. pga. fertilitetsbehandlingen. Og hun er slet ikke klar tror jeg. Eller er det bare mig der er overbeskyttende og er hendes reaktioner bare vaner, som jeg burde hjælpe hende af med, så vi begge kan sove og trives bedre? Andre siger det tager en uge og så har de en sovende trold, der er glad og ikke vågner op efter brystet. Det vil jeg også gerne have!

What to do???

På forhånd mange tak.:-)

PS - Jeg vil blot tilføje, at vi har fået tjekket hendes øre og de helt fine.:-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce