Svar: Kræsent barn

---

Kære Stine

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der er ingen tvivl om, at det gør noget ved os forældre, når vores børn ikke vil spise. Der er ikke noget mere frustrerende end når børn ikke spiser, vi ved jo hvor vigtigt det er for deres velbefindende og derfor bekymrer det os, når de lukker munden og skubber maden væk ... Det er præcis som du skriver en bekymring for, om han nu får de næringsstoffer som han har behov for, så han kan vokse, trives og udvikle sig som han skal.

Det er rigtig godt, at han indtil nu faktisk har spist godt og varieret. Jo mere han har fået forskellige fødevarer før han er 1-1.5 år, jo bedre forudsætninger har han for at spise varieret igen senere. Og mange børn vil naturligt, når de bliver 1.5 år gamle, begynde at lukke munden og spise mere selektivt. Man taler om at børn i 18-24 måneders alderen ofte får en fødevare-neofobi. "Neo" betyder ny, og "fobi" betyder, at man er bange, så når børn har en neofobi overfor fødevarer, så er de bange for eller skeptiske overfor mad, som de ikke kender. Evolutionært kan man sige, at børn har kunne finde mad i naturen fra de var 1.5-2 år gamle, og deres neofobi har tjent som beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Børn har altså skulle være tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag - og sådan er det stadig.

Derudover så spiller det naturligt ind, hvordan du reagerer, når din dreng afviser maden. Han har en alder nu, hvor han naturligt viser mere og mere selvstændighed og egen vilje og hvor han naturligt er præget af en stor udforskningstrang - herunder forsøger at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre. Så når han nogle gange lukker munden, afviser skeen, skubber maden væk, så kan det sagtens hænge sammen med, at han forsøger at finde ud af, hvad det gør ved dig, hvad det gør ved far, hvad det gør ved andre.

Og der kan ske mange forskellige ting - nogle forældre går med det samme igang med at lave andre retter, nogen lokker med belønning, nogen med legetøj - nogen leger flyver med maden, nogen forsøger at aflede, nogen begynder at presse skeen ind i munden på barnet, nogen tænder for fjernsynet, nogen begynder at sidde og diskuter hen over hovedet på barnet, hvad næste skridt nu skal være, hvad man nu skal gøre - alt sammen naturligt af bekymring for barnet, men ikke desto mindre naturligt spændende at udforske...

Jeres dreng vil naturligt gerne have mere og mere selvbestemmelse og det at lukke munden og skubbe maden væk er en måde at markere "jeg bestemmer også". Han kan på samme måde prostere over at skulle have sko og hue på, vil ikke ligge på puslebordet og have skiftet sin ble osv. og i disse situationer kan I tvinge ham, holde ham, fordi I er stærkere end han er - men lige omkring det med at spise, ja her kan I ikke tvinge ham, hvis han ikke vil. Det er faktisk det eneste sted, hvor barnet virkelig kan sætte egen vilje igennem, og det gør jeres dreng naturligt...

Hvordan vi spiser, ritualer omkring måltidet, maden vi indtager, tidspunkter osv. har også stor betydning. Børn har brug for at få mad på faste tidspunkter, de skal hjælpes til en rytme, hvor de også begynder at få lidt fornemmelse for, hvad det vil sige at være mæt og være sulten. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at skabe en fast dagsrytme, hvor spisetiderne ligger helt fast, netop fordi det hjælper jeres drengs indre ur til at føle sult og dermed parathed til at spise, når han sættes ved bordet.

Det vil være rigtig godt, hvis du nu kan begynde at tage bøjlen af den høje stol, så han selv kan begynde at klatre op og sætte sig parat ved bordet, når det er spisetid. Det er en anerkendelse af hans selvstændighed, og det gør det mere hyggeligt for ham, at komme hen til bordet. Han har netop brug for at det er hyggeligt og dejligt at spise, det skal forbindes med noget rart og det er vigtigt at spise sammen og prioritere spisetiden. Og derfor skal du ikke gøre det til en magtkamp, for den vinder du ikke!

Maden skal være indbydende, den skal smage af noget, der skal være farver på tallerkenen og det skal se appetitligt ud. Det vil være rigtig godt, at du nogle gange serverer maden adskilt og så skal du give ham madro, så han kan spise det, som han har lyst til - det vigtigste lige nu er at han spiser og du skal prøve at undgå fokus på hvad han spiser, hvor meget han spiser og hvordan han spiser. Giv ham lidt valgmuligheder, evt. i en tallerken inddelt i rum og lad ham spise det han vil og i den rækkefølge han vil...

Sørg også for at mængden af mad er overskuelig. Det er bedre, at han spiser lidt og tit end at han spiser få og store ...

---

---

... portioner. Det er også helt okay at du om aftenen tilbyder ham en godnatgrød, et stykke rugbrød og evt. lidt rester fra aftensmaden før han skal i seng. Selvom han ikke har spist særlig meget til aften, måske netop derfor ... Det vil dog være en god idé at du lægger et bad imellem aftensmaden og godnatmåltidet, så de to måltider er tydeligt adskilt og han ikke får en oplevelse af, at han kan afvise aftensmad og få noget andet :)

Giv ham samme mad som I andre spiser, prøv at undgå at lave specialretter til ham. Men sørg dog altid for, at der er mindst en ting, som han godt kan lide. Det betyder ikke så meget, hvad det er - det kan sagtens være lidt kogt pasta eller bare være et stykke rugbrød som serveres sammen med den varme mad. På den måde har han noget at spise, noget at gå igang med når I sætter jer til bords og stille og roligt kan der så skabes interesse om nogle af de andre fødevarer.

Jeres dreng spiser egentlig mad fra alle fødevaregrupper - han spiser kød (frikadeller, leverpostej), han spiser fisk (fiskedeller, makrel), han spiser mælkeprodukter (smør og ost og drikker måske også mælk), han spiser brød og grød, han spiser frugt (dog ikke frisk frugt, men smoothies og frugtmos).. Den største udfordring lige nu er grøntsagerne - han har tidligere spist agurk, majs og lignende, men lige nu rører han ikke rigtig noget grønt...

Jeg tænker, at du med den alder han har, godt kan få mere grønt i ham, ved at tænke lidt alternativt. Du kan lave grøntsager - kartofler og rodfrugter i ovnen, lave dem som stave, han kan sidde med og gumle på. Da han er glad for brød, så kan du med fordel bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg og på den måde få lidt ekstra grønt i ham - og han kan spise sine brødhapsere selv. Du kan også bage boller og brød hvori du tilsætter forskellige grøntsager - gulerod, kartoffel, spinat, kål, rødbeder og lignende kan sagtens tilsættes brød og smage rigtig godt.

Da han er glad for smoothies, så kan du udnytte dette og variere med forskellige slags frugt og bær, køber du færdiglavede smoothies til børn, kan du prøve at variere dem med mere af dit eget indkøbte frugt og bær - gerne serveret i en skål :) Og vis ham gerne, at du kommer det i skålen, så han ser, at det er det samme han får på denne måde og på den måde kommer væk fra at sidde og sutte på en smoothiepose, hvis det er det han gør :)

---

---

---

Du kan også give ham gammeldags frugtgrød med mælk f.eks. abrikosgrød, æblegrød, sveskegrød, jordbærgrød, rabarbergrød og lignende. Du kan med fordel bruge frugt og bær på hans almindelige morgengrød, som du allerede gør, hvilket også vil være med til at øge optagelsen af jern.

Du kan faktisk også tilsætte grøntsager til hans smoothies og på den måde få mere variation af frugt og grønt i ham. Det giver naturligvis ikke det samme som at give ham grøntsagerne kogte eller bagt i ovnen, men det er stadig bedre end ingenting. Det du skal være opmærksom på omkring smoothies og grøntsags- og frugtjuice er, at de ikke bør gives over længere tid, da syren i frugt og grønt sammen med frugtsukkeret kan give tandskader. Derfor er det vigtigt, at juice og smothies gives som en drik, og at han ikke går og nipper af glasset hele tiden. Du kan med fordel tilsætte lidt A38 som kan neutralisere syren lidt.

Da han elsker pasta med diverse sovs, så kan du med fordel også tilsætte forskellige grøntsager til kødsovse, så han også der får mere variation. Der kan f.eks. også tilsættes grøntssager til frikadellefarsen - både kød og fiskefarsen. Du kan starte i de små, så han ikke oplever forskellen for stor i begyndelsen, du behøver ikke gå fra hans yndlingsfrikadeller til rødbedefrikadeller fra den ene dag til den anden :)

Med hensyn til en vitaminpille, så behøver han som udgangspunkt ikke dette, hvis han spiser en normal sund og varieret kost. Han vil normalt få sit behov for næringstoffer dækket via kosten, det eneste han har brug for til han er 2 år er et dagligt tilskud af D-vitamin...

Hvis du gerne vil give ham en vitaminpille, så bør du vælge en multivitamin, der er lavet til børn mellem 1-10 år. Og som har et indhold omkring 100% af de forskellige vitaminer og mineraler der anbefales til børn i denne alder. Du bør ikke vælge et produkt, med højere mængder af vitaminer og mineraler, da det kan medføre forgiftninger. Hvis du vælger at give ham en daglig multivitaminpille, så kan det være en fordel at vælge en som kan knækkes i kvarte og tygges, så han ikke fejlsynker. Og du skal så ikke også give ham D-dråber, da han vil få D-vitamin nok via vitaminpillen. Vitaminpiller skal opbevares uden for hans rækkevidde.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---