Svar: Råd til putning ved samsovning
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det er for det første vigtigt, at I sikrer jer at jeres datter puttetidspunkt passer, så hun er træt og parat til at sove, når I putter hende. Hvis hun ikke er parat til at sove, så vil hendes behov for at kravle og hoppe rundt, naturligt være større :)
I skal regne med, at hun nu har brug for ca 14 timers søvn i døgnet, og at dette ofte vil være rigtig godt fordelt, hvis hun sover to lure dagligt - ialt måske ca 3 timer og så sover ca 11 timers nattesøvn f.eks. fra kl 20 til 07. Sover hun mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere, står hun senere op, skal hun puttes senere osv. Men det kan måske give jer lidt idé om, hvornår hun er putteklar :)
Derudover vil det ofte være en rigtig god idé, hvis hun om aftenen kan få aftensmad, derefter få et bad, hvor I frotterer hende godt med håndklædet, smører hende med lidt creme osv. fordi det vil hjælpe hende til en større fysisk ro i kroppen. Og så efterfølgende tilbyder hende en godnatgrød. Det at gå grød i maven lige før hun puttes, kan være med til at give hende følelse af behov for at ligge stille - behov for at "slå mave", ligesom vi voksne også kan føle behov for at ligge på sofaen, når vi har spist lidt for meget :) Og sammen med badet kan det være med til at gøre, at hun bedre kan finde ro, når hun skal sove.
Og så skal I naturligvis sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at hun puttes i sin seng. Det er rigtig dejligt, at I har forsøgt at koble sengene sammen, fordi det kan hjælpe hende til ro, hvis hun kan mærke, at I er der, holder hænderne på hende osv. og hun på den måde kan få nærheden og samtidig lære at sove i egen seng. Det er også rigtig dejligt, hvis hun om natten kan kravle ud af sin seng og putte sig ind til jer, fordi hun har behov for nærheden og den fysiske kontakt. Men det er ikke nogen god idé, hvis hun risikerer at kravle ud over kanten og falde på gulvet... Og det lyder som om, at det faktisk er tilfældet hos jer. Derfor bliver I nødt til at sætte tremmerne på sengen igen, så I på den måde sikrer jer, at hun ikke kommer til skade.
Og ...
... så må I prøve at vurdere, hvorvidt I skal sidde hos hende stadig væk, eller om hun måske har behov for at tumle lidt omkring, lige komme af med lidt overskudsenergi og lignende, før hun så er parat til at sove. Det kan også være, at hun ser jeres tilstedeværelse som en mulighed for underholdning, så hun tror, at I sidder der for at lege. Derfor kan det nogle gange være en god idé at bruge det, som jeg kalder for "se-til-metoden", hvor I går kortvarigt fra hende, men hele tiden kommer tilbage. Hun skal ikke blive ulykkelig, men lære at det er sovetid og ikke legetid - jf. tidligere svar omkring dette.
Får hun flaske eller bliver hun ammet? Hvis hun får flaske, så kan det nogle gange være en god idé at tilbyde hende denne i sengen, så hun ikke oplever at blive flyttet fra favn og ned, hvor hun skal sove, men puttes og tilbydes flasken imens hun ligger i sin seng. Den kan også hjælpe hende til at finde ro og koble fra - og kan gives lige før hun sover helt. Hun skal helst nå dertil, at hun slipper flasken, smiler til jer, triller om på siden og sover. Og derfor skal hun måske lige nu også puttes en lille smule senere end I gør, så hun netop får mælken lige før hun er putteklar, så mælken på den måde bruges til at hjælpe hende ind i søvnen - uden at hun vænnes til at skulle have bryst eller flaske i munden. Du kan på samme måde også vælge at amme hende lige før hun skal sove og så putte hende i egen seng, lige før hun sover helt og kan lulles til ro med hænder, kærtegn, beroligende ord osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan altså godt være nødvendigt at putte siden på hendes seng igen, så I på den måde hjælper hende til at blive der, så hun ikke triller ud og kommer til skade, samtidig med at hun får mulighed for at tumle rundt og kommer af med lidt overskudsenergi før hun skal sove. Det er ikke altid løsningen at koble sengene sammen og det som tidligere har fungeret godt, lyder til ikke at fungere så godt mere...:)
Det kan også være, at hun måske skal på eget værelse, hvis I forstyrrer hinanden for meget om natten...
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.