Svar: Smider med maden

---

Kære M

Tak for dit brev og fine beskrivelse af, hvordan det nogle gange kan foregå, når børn begynder at spise selv :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det er rigtig fint, at jeres dreng spiser med fingrene og også spiser med gaffel og han må naturligvis også meget gerne forsøge sig med en ske. Det er dog betydeligt sværere at spise med en ske, mange børn mestrer det først rigtigt omkring 16 måneders alderen, og det hænger sammen med, at de har svært ved at styre deres håndbevægelser. Men den alder jeres dreng har nu, så er der meget stor sandsynlighed for at han drejer i sit håndled, når han fører skeen til munden, og det betyder, at maden falder af skeen - og dermed er hans succesrate ikke så stor, og han bliver ked af det. Det er derimod lettere at spise med en gaffel, fordi maden sidder bedre fast på den.

Du må gerne hjælpe ham med to gafler. Du kan komme maden på den ene gaffel, give ham den i hånden og han fører den selv til munden. Imens kommer du maden på den anden gaffel, I bytter og han spiser selv. Og han kan på den måde også spejle sig i dig og det du gør - og selv forsøge at komme mad på gaflen og dermed lære at spise selv:)

Med hensyn til at smide maden på gulvet, så gør han det, fordi han naturligt er igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer - og herunder finde ud af, hvordan I reagerer på det han gør. Han afprøver hypoteser: "Hvad mon der sker, hvis jeg smider maden på gulvet?" - Han prøver og du siger nej. Ny hypotese afprøves "hvis jeg smider med mad, så siger mor nej?"- ja det gjorde hun. Ny hypotese "hvis jeg smider med mad, så siger far også nej?" - ja det gør han....

Når I sidder ved middagsbordet, så er der rigtig mange ting, som jeres dreng naturligt vil undersøge - han er interesseret i at undersøge maden, - det betyder at han f.eks. kan begynde at tygge maden, tage den ud af munden for se se hvordan den så ser ud, han kan slå skeen ned i maden, komme maden op i vandglasset osv. Alt sammen for at undersøge og lære - og så er han naturligt også interesseret i at finde ud af, hvordan du og far reagerer på det han gør.

Hans udforskningstrang er stor, og det skal I naturligvis anerkende. Det betyder dog ikke, at I ikke gerne må have nogle regler ved middagsbordet, det må I naturligvis gerne. Men det er vigtigt, at I giver ham mulighed for at lege, undersøge og finde ud af verden uden for middagsbordet. Det betyder, at hvis han lige nu synes, at det er spændende at skabe lyd og derfor banker sin tallerken hårdt i bordet eller smider den på gulvet, så anerkend hans lyst til at udforske lyd ved at give ham en tromme, et hammerbræt eller andet, som ...

---

---

... han kan lave lyd med.

Hvis han synes, at det er sjovt at vælte sit glas, så vandet løber ud over bordet, så giv ham legetøj i hans badekar, små bøtter, en vandkande osv. så han får sin lyst til at lege med vand stillet et andet sted...

Hvis han synes, det er mere spændende at mase maden ud mellem fingrene, tørrer fingrene rundt i håret og rører ved maden i stedet for at spise den, så kan I anerkende hans lyst til at mærke og fornemme ved at du f.eks. bager boller og lader ham sidde med bolledej i hånden, eller du kan lave fingermaling eller lignende med ham, I kan lege med sand, vand osv.

Derudover så er det en god idé, hvis I kan prøve at have fokus på det han skal og ikke på det han gør forkert. Hvis I siger meget nej, ryster på hovedet og reagerer på det han gør forkert, så bliver det naturligt ekstra interessant at undersøge dette, undersøge jeres reaktioner. Det er naturligt også spændende at finde ud af, hvornår I bliver sure og hvordan I f.eks. ser ud, hvis I bliver sure... :) Så i stedet for at sige "nej", "stop", "Ikke smide med maden" osv. så prøv at sætte ord på det, som han skal gøre "ind i munden skat, ind i munden", ligesom I kan prøve at dele mad med ham "må mor smage din frikadelle?", "Vil du prøve at smage min mad?" eller lignende. Så fokus hele tiden bliver på det at spise maden fremfor at lege og kaste med maden.

---

---

---

Det er også ofte en god idé at aflede ham, gøre ham opmærksom på noget andet end det han er igang med - så han glemmer at kaste med maden og i stedet bliver optaget af at han selv kan drikke af en kop, eller at du har en ny gaffel med mad parat, som han selv kan spise.

Jeres dreng er stadig så lille, at han ikke forstår, hvorfor han ikke må smide med maden. Han gør det ikke for at være imod jer, men kun for at finde ud af, hvordan verden fungerer og hvordan I reagerer. Og det I oplever er kun tegn på, at han udvikler sig i sund og naturlig retning :) Når det er sagt, så er det naturligvis også helt okay, at I nogle gange siger nej og stopper måltidet, fordi han kaster mere med maden, end han spiser. Det er helt okay, at han så får tørret mund og hænder og kommer ned at lege, så I anerkender, at han nok ikke er mere sulten, men har brug for at lege i stedet. Og her er det naturligvis så vigtigt, at I sikrer ham mange små måltider i løbet af dagen, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han måske lidt mere til det næste...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - og jeg vil også anbefale jer min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan I læse mere om hvordan vi lærer vores børn bordmanerer osv.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---