Annonce

Annonce

Svar: Baby vil amme hele natten


29. december 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære slidte mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at I er kommet rigtig godt igang med skemaden nu trods sygdom med opkastning osv. Som jeg læser dit brev, så er din dreng blevet glad for både grød og mos og sidder også gerne og gumler i rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsager osv. og det er super godt!

Det er dog vigtigt, at du forsøger at holde mængden af skemad på et niveau, som giver plads til mælk/væske nok i maven. For hvis han ikke drikker mælk/væske nok i løbet af dagen, så vil han naturligt søge dette ekstra om natten, og det kan være forklaringen på, at han søger brystet så hyppigt om natten som han gør.

Du fortæller, at han spiser 80 gram grød/mos af gangen - jeg ved ikke, hvad det svarer til i skefulde eller deciliter, men det kan f.eks. være bedre at han spiser 3/4 dl. grød eller mos, suppleres med mad i hånden og drikker vand af kop og efterfølgende så vil tage imod brystet, end at du giver ham 1.5 dl. grød eller mos og han så efterfølgende ikke drikker nok - netop for at sikre, at han får mælk/væske nok i løbet af dagen.

Derudover er det, som du selv er meget opmærksom på, rigtig vigtigt at han ikke falder i søvn med dit bryst i munden - ligesom det vil være rigtig godt, at han ikke falder i søvn i din favn. Derfor skal du forsøge at putte ham fra din favn og ned i sengen hvor han sover - og forsøge at undgå at sidde med ham i armene og hoppe på en pilatesbold. Ligesom han kan blive uhensigtmæssigt afhængig af dit bryst, så kan han også blive uhensigtsmæssigt afhængig af favn, vugning, hopning osv. Det handler alt sammen om søvnassociationer.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer din dreng at falde i søvn selv. Han lærer at sove i sin seng og han forbinder sin seng med det sted, hvor han skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør ham afhængig af dig om natten...

Han vågner naturligt mange gange hver nat - han strækker sig, sparker dynen af, triller om på siden, om på maven, får sig lagt i stillinger, som han ikke selv mestrer at komme væk fra osv. Og når han har disse små opvågninger, så registrerer han er alt er som da han faldt i søvn. Det betyder, at han registrerer om han ligger i din favn eller et andet sted, om han har dit bryst i munden eller ikke har det osv. Og derfor er det rigtig vigtigt, at du arbejder på at hjælpe ham til at sove i egen seng - så han ikke oplever at ligge et andet sted, når han vågner om natten.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan begynde at undvære bryst og favn, når han puttes til formiddagslur, så han om dagen vænnes til at sove uden dette - og hvis du så kan indføre disse rutiner til også at gælde om aftenen. Det vil være rigtig godt, hvis du kan amme ham 4 gange i døgnet og jeg vil anbefale at disse 4 amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Og du må gerne sen aften amme ham fra begge bryster, hvis du tænker, at det måske kan fylde ham lidt ekstra op til natten, så han kan sove mere sammenhængende derefter. Men stadig skal han puttes i egen seng, når du har ammet ham, så han ikke ligger sammen med dig, men fortsætter sin søvn, der hvor han er puttet fra starten.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30-10: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - men skal ikke længere ammes først. Mellemmåltidet erstatter den nuværende amning.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme efter behov osv.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 15 som nu...

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos som nu, vand af kop. Må også gerne få lidt flerkornsgrød med ...


Annonce

... frugtmos som topping. Men det afhænger af hvor meget du tænker det vil mætte ham, for et mellemmåltid med frugt er også rigtig fint her, så der måske er mere plads til aftensmaden.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Suppleres også her med lidt mad i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.

Det betyder altså at han nu skal sove uden amning kl 02 og 04. Og når han vågner og søger brystet her, så skal du forsøge at hjælpe ham videre med kærtegn, beroligende ord, putteklud osv. Start med at indføre lidt ritualer i løbet af dagen, som du så kan overføre til om aftenen og natten :)

Som du kan se, så har jeg i min plan rykket tidspunkterne lidt frem, så han tilbydes morgenmad lidt før - han spiser og sover sent i forhold til sin alder, men det lyder som om, at den rytme fungerer, så det er naturligvis helt okay - men for at han kan nå alle måltider og få et mellemmåltid om formiddagen i stedet for amning her, så vil det være fint at morgengrøden ligger lidt tidligere :)

Det er også rigtig fint at du lige nu bibeholder badet midt på dagen, så han har en lang aktiv vågenperiode her - du skal ikke ændre noget, der fungerer :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så skal du som sagt sikre dig, at han ikke spiser så meget skemad, at det fjerner hans plads i maven til mælk/væske. Du skriver, at han spiser til han selv siger fra, og det kan godt være, at du skal stoppe ham lidt før, netop for at give ham bedre plads i maven til begge dele :)

Derudover kan det være en god idé at du tager en stram t-shirt på, ikke sover sammen med ham, så han kan dufte din mælk, men prøver at give ham nærhed uden at tilbyde ham brystet. Det kan også nogle gange være en løsning at far tager over nogle nætter, fordi far ikke dufter af mælk. Så når du har ammet sen aften mellem 23-24, så kan far og søn sove sammen i dobbeltsengen og du kan sove i et andet rum, for at jeres dreng på den måde lærer, at han ikke behøver mælk kl 02 og 04, men kan vente til tidlig morgen kl 05/06, hvor du så kan amme ham igen...

Du kan også overveje, om han vil have glæde af at sove i sin tremmeseng koblet til din seng. Altså om I kan fjerne tremmerne fra han seng og sætte jeres senge sammen. Det skal naturligvis være sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det kan nogle gange hjælpe og give roligere nattesøvn, fordi det giver dig mulighed for at ligge ned ved siden af ham, berolige ham med dine hænder, kærtegn osv. så han kan mærke dig - du behøver ikke stige ud af din seng i løbet af natten og han kan blive liggende i sin seng. Han vænnes til netop at blive liggende og til ikke at skulle op i din favn. Og samtidig når du at kunne reagerer på ham, før han vågner for meget op - hvilket han måske gør, hvis han sover i eget værelset. Så det kan nogle gange være en god løsning fremfor at I løber i pendulfart mellem værelserne....

Og så skal I væk fra vuggerutinerne på bolden. Hvis han er rigtigt ked af det og kun kan finde trøst og ro på denne måde, så må du gøre det, men prøv om du så kan mininere behovet for bevægelse mere og mere. Prøv om du kan nå dertil, hvor du holder ham stille og kun hopper lidt, når han giver lyd fra sig. Lige så snart han er stille, så holder du ham stille igen. Og derfra gerne nå til, at han så kan beroliges uden at skulle op, men at du måske med dine hænder på hans krop kan nøjes med at vugge ham lidt imens han ligger i sin seng.. så du får trappet ud af behovet for at bruge pilatesbolden, når han skal sove og holdes sovende :)

Nogle gange kan det være nødvendigt at vænne ham fra bevægelse før du vænner ham fra favn. Det betyder, at du kan lægge dig med ham (eller far kan lægge sig med ham), så han får masser af nærhed og tæt kontakt, men I holder fast i at han skal ligge ned og falde i søvn liggende ved siden af jer og ikke i favn og uden at I hopper. Og når han så kan det, så kan I putte ham i egen seng og hjælpe ham med det nye ritual, hænder, kærtegn osv.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Og rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce