Svar: Natteroderi - 13 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og hverdag :)
Der er flere ting som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. For det første, så er der ingen tvivl om at alder og udvikling spiller ind netop nu, og det du oplever om aftenen - at hun "ikke vil sidde hos dig, og heller ikke ligge i sengen" og at hun om natten ikke kan finde ro i jeres seng "men ofte bliver sur over det" handler om at hun lige nu går igennem en periode, som man kan kalde separation-gentilnærmelses-fasen.
Ligesom børn i 8-10 måneders alderen går igennem separationsfasen, i takt med at de begynder at kravle, rejse sig ved tingene osv. så går børn i jeres datters alder nu også igennem en fase - ofte i takt med at hun nu begynder at gå mere rundt, oplever verden mere og mere på egen hånd. Separations-gentilnærmelses-fases ses ofte i 13-15 måneders alderen, og det er helt naturligt, at I her oplever, at hun nogle gange vil op, vil sidde på skødet, har brug for at observere verden lidt fra jeres arm, og måske klynger sig lidt ekstra - og andre gange, så vil hun alligevel ikke op, men skubber jer fra sig, vil ned igen, vil prøve på egen hånd og bliver irriteret. Og det er faktisk rigtig svært at hjælpe hende og finde ud af, hvornår I skal være der og hvornår I ikke skal... Det er op ned, op ned, som om at hun ikke rigtig selv kan finde ud af, hvad hun egentlige har brug for.
Derudover så er der ingen tvivl om, at hendes dagsrytme spiller ind. Du fortæller, at hun lige nu er i overgangen mellem at sove to til kun en lur dagligt - og det lyder for mig som om, at det måske er lidt for tidligt med kun en lur. De dage, hvor hun sover en lang formiddagslur, kan hun nemlig ikke nøjes med denne lur, men har brug for at få en ekstra lille lur om eftermiddagen, hvor hun så ofte sover mellem 15-16.30... Og det giver jer faktisk problemer.
For det er sådan, at når børn på jeres datters alder sover så sent (efter kl 16), så vil denne søvn ofte "æde" af nattesøvnen. Det betyder, at hun kan blive svær at få til at sove om aftenen, eller at hun vågner og tydeligt har en vågenperiode, hvor hun egentlig skulle sove, eller at hun vågner tidligt morgen og ikke kan sove videre. Alt sammen på grund af at hendes 2 lur ligger så sent. Derfor er det langt bedre, at I hjælper hende til to lure dagligt og her sikrer, at hun netop får en formiddagslur og en middagslur.
Og samtidig er det så også vigtigt, at formiddagsluren ligger om formiddagen og middagsluren ligger så tidligt, at hun kommer op af sin middagslur før kl 16. Og normalt siger man jo, at man ikke skal vække børn som sover - ...
... men det kan faktisk godt være nødvendigt her. Og i stedet for at du vækker hende fra middagsluren kl 16-16.30, så vil det faktisk godt kunne være en løsning, at du vækker hende fra formiddagsluren, så hun om formiddagen stadig får en lur, men en kortere lur, og til middag stadig får sin middagslur, men her kommer op i god tid, så hendes rytme på den måde hjælpes på vej og giver bedre puttetidspunkt og sammenhængende nattesøvn.
Det er her vigtigt at sige, at det IKKE er et spørgsmål om at fjerne søvn fra hende. Hun skal ikke vækkes af sin formiddagslur, fordi I vil fjerne dagssøvn. Det er for at sikre hende en længere middagslur og en bedre rytme, så hun stadig får sit søvnbehov om dagen dækket - men på tidspunkter som gør at døgnet kan hænge bedre sammen for både hende og jer.
Det betyder, at en dagsplan f.eks. kan se således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand eller letmælk af kop.
Afleveres i vuggestue
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt.
Puttes til formiddagslur og vækkes her efter ca 1-1.5 time.
Frokost 11: Rugbrød med forskellige pålæg og tilbehør eller varm mad med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl 13 og sover her til kl ca. 15.30...
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtgrød med lidt mælk eller lidt tykmælk med lidt rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes godnatgrød ca 19.30 som nu - får derefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca kl 20 som nu...
Som I kan se i min dagsplan, så foreslår jeg altså, at hun får 1-1.5 times formiddagslur (svarende til den lur hun normalt tager mellem kl 15/15.30-16.30) og at hun så får ca 2-2.5 times middagslur (svarende til den lur hun normalt tager om formiddagen). Så hun samlet får præcis samme søvn som hun plejer og som hun viser behov for, men på tidspunkter der ikke ødelægger hendes nattesøvn.
Jeg tænker, at I godt kan forsøge at bruge dagene her mellem jul og nytår på at skabe denne nye rytme, så hendes indre ur begynder at vise dette behov før hun starter i vuggestue igen efter juleferien... men det kræver sandsynligvis også lidt samarbejde med vuggestuen, når hun starter op igen :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende:)
Rigtig glædelig jul og godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







