Svar: Selvstændighedsalderen

---

Kære bekymrede forældre

Tak for brevet og den meget fine beskrivelse af jeres "lille store dreng", hans udvikling, måden både han og I reagerer på, og alle de tanker I gør jer :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Der er ingen tvivl om, at der er flere faktorer som spiller ind hos jer, og at det hele jo et eller andet sted hænger sammen - derfor findes der heller ikke kun en forklaring på jeres drengs reaktioner og dermed heller ikke kun en måde, som I bør eller kan reagere på - det afhænger helt af den enkelte situation.

Det spiller naturligt ind, at I har fået en lillebror, og at det er rigtig svært for jeres ældste dreng at dele især mor med en anden. Det viser han både verbalt, når han f.eks. direkte siger at han savner mor, og han viser det fysisk når han f.eks. bliver ved med at hoppe i sofaen, når mor ammer - og begynder at råbe, skrige som en hest eller en løve, når I forsøger at få ham til at tage hensyn til lillebror.

Man sammenligner det ofte med de følelser, der ville opstå, hvis din mand f.eks. kom hjem med en ny kvinde, erklærede at hende elskede han og det skulle du også gøre. Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? De samme følelser har storebror, nu hvor I har bragt lillebror ind i familien, og det er rigtig vigtigt, at I forsøger at sætte jer ind i de følelser - man taler om, at der især er 3 store følelser på spil, nemlig sorg, vrede og angst. Det er sorgen over ikke længere at have jer for sig selv. Det er vreden over at være sat i den situation - og den vrede vil ofte gå ud over mor (det er derfor han er særligt udadreagerende overfor dig), og det er angsten for at I vil elske lillebror mere end I elsker ham.

Det bedste du/I kan gøre her er derfor at forsøge at sætte jer ind i disse følelser og tænke "hvis det var mig, hvad ville jeg så have brug for?". Og det ville sandsynligvis være følelsen af at blive prioriteret. Hvis din mand kom hjem med en ny kvinde, så ville du have brug for at mærke, at han stadig elskede dig. Du ville sandsynligvis rigtig gerne have, at han lagde sig med dig, holdt om dig og viste dig, at han ikke havde glemt dig og at du stadig betød noget for ham ... Og det er præcis det jeres dreng forsøger at fortælle dig, når han ikke vil i børnehave, men hellere vil være hjemme sammen med dig, eller det er det han forsøger at fortælle dig, når han leger vildere og vildere, eller når han tydeligt reagerer på at skulle tage hensyn til sin lillebror.

At se dig sidde og amme er særlig svært. Det gør ondt i storebror, når han ser dig have så tæt og nær en kontakt med et andet menneske. Lillebror er naturligt en rival til din kærlighed, og når han ser dig sidde tæt med lillebror, så får han følelsen "de to har det, jeg gerne vil have, og de giver det til hinanden og ikke til mig". Det betyder, at han ikke føler sig som den foretrukne, at han kan føle sig usynlig i forhold til sin lillebror, at han føler pladsen i dit hjerte er usikker. Derfor hopper han ekstra meget rundt i sofaen, når du ammer, derfor siger han som en hest eller en løve - det er måden han sikrer sig din opmærksomhed på, det er måden han også føler, at han bliver set lidt.

Dertil kommer, at han naturligt i en alder af knap 3 år endnu ikke er i stand til at tænke rationelt og forstå særlig mange forklaringer.. Han er stadig styret rigtig meget af sine følelser, han er styret af sin mellemhjerne. Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utrolig vigtigt, hvordan vi som forældre reagerer på vores børn. Alt det vi gør sammen med vores børn, vil påvirke deres udvikling og liv fremover.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad der sker, når man har med små børn at gøre, så kan ...

---

---

... det være en god idé at se hjernen inddelt i tre dele:

Storhjernen, som også kaldes den rationelle hjerne. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

Mellemhjernen, som også kaldes Pattedyrhjernen eller det Limbiske system. Denne del af hjernen udløser store følelser, de skal styres af storhjernen. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske mv.

Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen. Den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner, som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen der styrer, at vi kan bevæge os og kæmpe eller flygte, hvis vi føler os truet.

Funktionen mellem storhjernen og mellemhjernen fungerer endnu ikke optimalt hos jeres dreng, og når han skriger, råber, siger som en tiger, en hest, kaster sig rundt og er meget udadreagerende, så er det fordi han er styret af sin mellemhjerne, og man kan sige at han næsten reagerer "dyrisk". Da mellemhjernen skal styres af den rationelle hjerne (storhjernen), så er det vigtigt, at det er den I forsøger at aktivere med jeres reaktion. Fordi I netop med jeres reaktion skaber de vigtige forbindelser mellem de to hjernedele.

---

---

---

Du nævner, at I forældre begge har stort temperament, og det er faktisk et problem i denne situation. For jo mere I råber, skriger, skælder ud, jo mere aktivere I hans mellemhjerne - og forbindelserne til storhjernen bliver ikke skabt. I er nødt til at vise ham det, som I gerne vil lære ham. Derfor er det bedste I kan gøre at tage det roligt, bevare roen og overblikket, vise ham forståelse, lydhørhed osv. Fordi det så er det han lærer.

Det er her et problem at bruge time-out, fordi jeres dreng er for lille til at være bevidst om sine handlinger og ikke reagerer som han gør bevidst, han reagerer sådan, fordi han ikke kan andet på grund af sin hjernemæssige umodenhed. Ideen med time out er, at give barnet mulighed for i enrum at "tænke over tingene". Men han er ikke klar over, hvad der sker og kan ikke sætte ord på det - heller ikke selvom han sprogligt er godt med. Og når man giver ham en "tænkepause", uden at kende eller anerkende den bagvedliggende årsag til, at han - efter jeres mening - har opført sig dårligt, så er der jo en risiko for, at I sender ham væk på et tidspunkt, hvor han har allermest brug for jer. Netop på et tidspunkt, hvor han har brug for at føle sig set og prioriteret og er usikker på jeres kærlighed...

Her kan det være bedre at give ham en time-in. Det vil sige, at det vil være rigtig godt, hvis du eller far f.eks. kan tage ham væk fra situationen, gå med ham lidt på afstand og så tage jer tid til at sætte jer ned og tale med ham om, hvad der sker, hvorfor han reagerer som han gør. Det handler ikke om at I så giver ham "opmærksomhed for at opføre sig forkert eller dårligt", men derimod om at vise hans følelser respekt. Din/Jeres opmærksomhed skal fokusere på de følelser, der udløser hans opførsel. På den måde kan I hjælpe ham med at finde ud af, hvordan sådanne situationer kan løses mere hensigtsmæssigt en anden gang.

Som jeg læser dit brev, så lyder jeres drengs adfærd ikke unormal, men helt naturligt for den situation han er i, den alder han har og den udvikling han går igennem - og det lyder også som om, at I er nødt til at ændre nogle af jeres reaktioner, hvis I gerne vil lære ham en mere hensigtsmæssig måde at håndtere sine følelser og temperament på :) Han kan ikke lytte til jer, hvis I ikke lytter til ham :)

Jeg håber, at dette hjælper jer lidt videre - det er et stort og meget bredt emne, som der kan siges rigtig meget om. Jeg vil derfor også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse".

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---