Svar: Hvor hård skal jeg være?

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Det er nogle fine eksempler du giver, og jeg vil i mit svar tage udgangspunkt i disse.

Når du henter din dreng i vuggestue, så er det rigtig godt, hvis du de fleste dage har tid til at lade ham afslutte dagen - og det gør han ofte ved at vise dig lidt rundt, vise dig hvad han har lavet i løbet af dagen, eller måske er han igang med en leg eller aktivitet, som han lige skal have lov til at afslutte, før han er parat til at gå hjem. Du kan sammenligne det med, at du selv er på arbejde og lige har en opgave eller nogle ting du skal afslutte, før du kan holde fyraften, sådan har din dreng det også.

Derfor er det rigtig godt, at du f.eks. lader ham gå lidt rundt på legepladsen, kikker lidt på spande, taler lidt om tingene og derefter går hjem. Når han bliver ældre, så vil han måske gerne lige gynge lidt, eller rutsje lidt på rutsjebanen eller lignende og det er naturligvis også okay - I kan her lave en aftale om, at han f.eks. må rutsje tre ture og så er det hjemad, så du både anerkender hans behov for at vise dig at han kan rutsje og hvordan han har gjort det i løbet af dagen - men også holder fast i at I skal hjemad.

Nogle gange vil det naturligvis ikke være muligt at lade ham lege færdig, der er ikke tid til rutsjeture på legepladsen osv. - I har noget I skal nå, og det kan ikke vente. Og her er du så nødt til at sige nej, og nogle gange tage ham op og bære ham ud til bilen - hvor han så måske vil protestere - men det er nødt til at være sådan. Det er dog vigtigt, at du anerkender hans følelser og frustration og sætter lidt ord på samtidig med at du holder fast i, at i dag er I altså nødt til at nå noget andet. Det kan f.eks. være at sige "du vil bare så gerne rutsje, det er også dumt, at vi ikke kan det i dag" - på den måde anerkender du hans følelser og viser at du forstår ham. Og så kan du også sige f.eks. "vi skal nå at handle før de lukker" eller "vi skal skynde os, mormor har fødselsdag" eller hvad det nu kan være - så han hører, hvorfor I er nødt til at skynde jer i dag. Og nogle gange er det I skal jo faktisk nok mere sjovt og spændende end legepladsen, så det kan også nogle gange være en god idé at holde fokus på det I skal nå, fremfor det I må slippe...

Dit eksempel om når I skal ud at køre og han peger på legepladsen og er på vej derhen. Her kan du prøve at vurdere, hvad I har tid og mulighed for. Nogle gange vil det være fint, ...

---

---

... at I går på legepladsen - når han mærker, at han nogle gange kan få lov, så vil han også bedre kunne acceptere et nej andre gange. Og andre gange vil det være rigtig fint at du melder klart ud "Nej. Vi skal ikke på legepladsen i dag".

Det er helt naturligt, at der opstår en frustration og fortvivlelse hos ham, når han mærker, at du siger nej og når han mærker, at du vil noget andet end han vil. Det hører med til hans alder. Når små børn bliver frustrerede og fortvivlede, så kører hormonerne rundt i kroppen og et af disse hormoner er Adrenalin, og det påvirker rigtig mange ting i kroppen. Det gør f.eks. at hans muskelmasse øges. Det vil du opleve ved, at du får svært ved at holde ham. Han virker ekstra stærk, han stritter imod, protesterer. Du kan evt. også se, at hans pupiller trækker sig sammen, hans puls og blodtryk siger, og du vil opleve, at han kan virke "helt ude af den". Det er ikke farligt for ham, men du skal prøve at hjælpe ham til ro, når du oplever, at han får det sådan.

Her er det vigtigt, at du igen tager hensyn til, hvad det er han vil og prøver at sætte ord på, så han hører, at du forstår ham. "Så skat, bliver du bare så ked af det", "såå det er også dumt, at vi ikke kan komme på legepladsen i dag" og lignende. Det er vigtigt, at han fornemmer, at du er der, at du gerne vil hjælpe og at du tager det roligt, når han ikke kan tage det roligt. Adrenalin virker som ild - hvis du puster til det f.eks. ved at sige "hold så op!" eller "lad være med at skabe dig", "hvor er du dog hysterisk" eller lignende, så bliver det værre, og det hjælper ham ikke på sigt. Hvis du derimod tager det roligt og viser ham, at du kan rumme ham og de store følelser han har, så vil han spejle sig i dette og "ilden går ud".

---

---

---

Med den alder han har, så vil afledning ofte også være en god idé. Han husker ikke så længe af gangen, så nogle gange kan du ved at vise ham noget andet, få ham på andre tanker, nogle gange fjolle lidt eller lignende, så kommer I hurtigt videre:)

Det kan også være en god idé at inddrage ham, fordi det appellerer til hans selvstændighedstrang.. Det kan være at du f.eks. siger "kan du selv bære din taske ud til bilen?" eller "vil du selv kravle op i autostolen?". På den måde får du drejet hans behov for at komme på legepladsen væk, du holder fokus på det I skal nu og anerkender hans behov for medbestemmelse :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---