Annonce

Annonce

Brev:

Baby vil ikke spise - 4 mdr.


19. november 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Baby vil ikke spise - 4 mdr.

Hej Helen,

Jeg skriver til dig fordi vores søn ikke vil spise ordentligt.

Han er irriteret meget af tiden og det er jeg sikker på er fordi han er sulten. Hvis han gider spise et stort måltid så har han det rigtig godt bagefter og er glad og tilfreds i noget tid.

Jeg fuldammer ham og problemet er at han afviser brystet, jeg kan kun få ham til at spise hvis han er søvnig - lige før en lur eller lige efter, men det er ikke altid han gider spise en særlig stor portion. Om natten er der ingen problemer fordi han netop så bare sover imens han drikker. Men i dagtimerne hvor han er vågen vil han ikke spise. Han begynder at skrige og vender sig væk hvis jeg prøver, og laver flitsbue med kroppen. Jeg har prøvet al verdens stillinger og lige for tiden er det kun i gående stilling jeg måske kan få ham til at spise hvis han er vågen.

Han sover heller ikke ligeså godt og længe mere, men det tænker jeg er fordi han ikke får spist nok.

Det hele startede da han var ca 10 uger. I starten troede jeg bare det var et udviklingstrin han skulle igennem, måske har det også været en kombination. Men siden det fortsatte i mange uger tænkte jeg at han måske var gået i ammestrejke fordi der var en uge hvor han ret tit kastede op, så tænkte at han måske var blevet forskrækket af det..
For et par uger siden begyndte han at blive bedre og ville hele tiden spise når jeg prøvede at lægge ham til og han var slet ikke ligeså irriteret.

Men for 4 dage siden begyndt han at afvise igen og skrige mere igen.. lige før han startede igen havde han kastet en stor omgang op om aftenen og så tror jeg måske jeg ikke havde så meget mælk tilbage den aften hvor han prøvede at drikke, så måske tror han jeg ikke har mælk?
Han gider ikke rigtigt bruge ...


Annonce

... sutteflasken, han sidder kun og tygger lidt på den

Når jeg tænker tilbage så startede han faktisk efter jeg havde fået brystbetændelse og fik antibiotika, kan dette være skyld i noget? Lægen og sundhedsplejersken har tjekket at han ikke har svamp i munden. Men er der noget andet der kan være galt?

Når han har været irriteret i lang tid og jeg så endelig får ham til at spise, så rumler hans mave sådan når mælken kommer ned i maven på ham, er dette normalt? Det kommer kun hvis han ikke har villet spise i noget tid.

Når han kaster op skriger han, bliver rød om øjnene og ked af det. Nogen gange når han bøvser kommer der gylp med op. Han er ikke så glad for at blive lagt ned, men hvis man distrahere ham med legetøj så fokuserer han på den og vil derefter gerne blive liggende og lege.

Han har vist en meget følsom brækreflex for han laver den ret tit - fx når han putter sine fingre i munden, nogen gange ved brystet, hvis han hoster nogen gange eller nogen gange bare af noget spyt han kløjes i, så laver han refleksen og ender så nogen gange med at kaste op..

Jeg har også læst lidt om reflux, ved ikke om han mon kan have dette eller er det helt normalt?

Han har for det meste meget vandig afføring 2-5 gange om dagen ca, noget gange også slimet, er dette helt normalt?

Før denne periode var han ellers rigtig nem. Han blev stort set aldrig ked af det, sov godt om natten og spiste rigtig godt, også selvom han gylpede så var der ingen problemer med at få ham til at spise.

Beklager det lange brev, men jeg håber du kan hjælpe for jeg er snart ved at give op på amningen, selvom jeg er trist ved tanken, men han trives ikke godt nok og det er for psykisk hårdt som det er nu..

Med venlig hilsen
En bekymret og frustreret førstegangs mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.

Rejse med lille baby

Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby 5 måneder - mad og søvn

Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce