Svar: Fjolleri... og er han klar til skole?
Kære Mor
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres knap 5 årige dreng. Det er et meget fint billede du giver af ham, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig - og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)
Du beskriver en dreng, som på rigtig mange måder lyder parat til skolestart - han er rigtig god til at koncentrere sig og har en meget god evne til at fordybe sig, han er normalt vellidt og fungerer rigtig godt socialt, han er sprogligt rigtig godt med, han interesserer sig for tal, bogstaver mm. Det er ikke noget i din beskrivelse som gør, at han ikke skulle være klar - og umiddelbart lyder det også som om, at børnehaven har vurderet ham skoleparat...
De sidste par uger, er der dog sket en ændring... Jeg går ud fra, at I og børnehaven er begyndt at tale om, at han skal i skole til april. Han er måske med i en "skolegruppe" i børnehaven, ligesom han er blevet sprogtestet og lignende, og jeg tænker, at han måske lige nu føler sig usikker på, om han kan klare det at skulle i skole. Og hans usikkerhed viser sig så ved at han begynder at fjolle og søger lidt nedad i sin kontakt. At han fjoller kan godt være en måde for ham at forsøge at kontrollere det han er utryg ved, det kan være en form for mestringsstrategi for ham.
Du fortæller også, at han pludselig er begyndt at få tics og er begyndt at sige rømmelyde. Det er ikke unormalt at nogle bør kan få tics i en periode, og det går ofte over af sig selv, men I skal naturligvis medtænke om noget i hverdagen kan udløse det netop nu - og her tænker jeg også at de bekymringer han måske har omkring skolestart, om øgede krav i hverdagen, mere selvhjulpenhed og en forventning om at han skal være "stor og fornuftig" måske kan være en udløsende faktor...
Det er rigtig godt, at I hjemme har så meget ro på og forsøger at anerkende ham så meget som I gør. I lyder til at være meget søde og opmærksomme forældre, der også forsøger at styrke hans selvværd og give ham følelsen af at han er noget særligt. Og det er rigtig godt, at I taler om tingene og det er super, at jeres dreng er så god til at sætte ord på, når han f.eks. bliver ked af noget du har sagt i en bestemt tone. Det er netop vigtigt at tale om det. Og I skal naturligvis også tale med børnehaven om, hvad de kan gøre for at støtte og guide jeres dreng.
Og her undrer jeg mig faktisk lidt over løsningen "i børnhaven har han fået time-out med en bog på lederens kontor" eller at han nogle gange "bliver sendt på legepladsen for at få luft og armbevægelser". Når han driller for at komme i kontakt med andre børn eller når han siger mærkelige lyde og fjoller for de andre børn, så hjælper det ikke at sætte ham på kontoret eller sende ham ud at lege for sig selv. I disse situationer er det vigtigt, at man som voksne går ind i relationen og hjælper ham med at finde mere hensigtsmæssige måder at reagere på. Der ligger en pædagogisk opgave i at lære ham hvordan man kommer med i en leg og en opgave i at hjælpe ham til at se, hvad det han gør, gør ved andre.
I nævner, at hans bedste ven ikke længere vil lege med ham - og det er netop vigtigt, at I og pædagogerne taler med jeres dreng om, hvornår det er sjovt at lege, og hvornår det ikke er. Og hvordan man kan se på andre, om de synes at det er sjovt. Eller hvordan man kan reagerer eller møde andre på en mere hensigtsmæssig måde. Det kan han kun lære ved at man er i situationen med ham, sætter ord på hvad der sker, guider og forklarer.
Jeg tror ikke, at jeres dreng ønsker at fjolle videre, og jeg tror ikke, at det på den måde er en bevidst handling - men det er det redskab han har, og derfor skal han guides til hvordan man ellers kan gøre...
Måske kan det hjælpe ham, hvis I kan tale lidt med ham om andre situationer, som har været svære, men som han har klaret rigtig godt. Måske kan I fortælle ham om situationer, som I har været usikre på og fortælle lidt om, hvordan I håndterer dette, så han føler at I forstår den usikkerhed som måske er den udløsende faktor for hans fjolleri. Og så han også får en fornemmelse af, at han ikke er alene med at kunne føle sig usikker, det er noget vi alle kender.
Når det så er sagt, så vil jeg også sige, at børn i 4-5 års alderen de fjoller normalt rigtig meget. De opdager humor i denne alder, og det er tit ting, der i vores voksne øjne ikke virker særligt sjove, som for dem bare er hylende morsomt. En pruttepude kan f.eks. være rigtig sjov, eller at sige "grimme ord" eller bare at svare med fjolleord, når man bliver spurgt om noget...
Det skal I naturligvis anerkende. Det er vigtigt, at han nogle gange oplever, at det er helt okay at fjolle og lave skøre ting, at det er godt at bruge sin fantasi osv. men samtidig skal han naturligvis også lære, at i nogle situationer synes I ikke det er sjovt - og her skal I så prøve at guide ham og sætte ord på og også fortælle ham, ...
... hvad I gerne vil have, at ha gør i stedet...
For et 5 årigt barn, så betyder det rigtig meget at være en god ven og at have gode venner. Og derfor gør det ondt, når hans bedste ven begynder at afvise ham - og det er rigtig hårdt. Og det skal I naturligvis tale med ham om, selvom det jo et eller andet sted også er hård læring... Nogle gange lærer børn af andre børn, når de f.eks. siger "Jeg gider ikke lege, når du fjoller sådan"...
Og da jeres dreng går i en meget lille institution, så søger han nedad - de lidt yngre børn synes nogle gange at det er sjovt, når han leget og fjoller og på den måde sikrer han sig gode venner i børnehaven.. måske ligesom lillebror derhjemme synes, at det er sjovt, når storebror fjoller. Og igen er det vigtigt, at børnehaven går ind og hjælper ham, guider ham til en mere hensigtsmæssig opførsel, fordi han meget let kan blive opfattet som "den der fjoller" og det dermed kan blive en fastlåst rolle for ham. Det bliver det feks. let, hvis han hver gang sendes på legepladsen eller kommer på lederens kontor...
Jeres dreng har rigtig mange ressourcer - han er sød, kærlig, empatisk, fantasifuld, motorisk godt med, sprogligt godt med - og det er vigtigt, at I forsøger at have fokus på alt dette og ikke på hans fjolleri. Han skal finder ud af, at han kan alt mulig andet end at fjolle rundt. Han skal opleve at han har så mange andre styrker, at han ikke behøver fjolle rundt for at være interessant.
Du nævner, at I ofte har fjolleproblemerne derhjemme, når han f.eks. skal tage tøj på eller I skal ud af døren.. og du skal sige tingene mange gange, ender med at skynde på ham, skælde ud, bruge trusler som "hvis ikke, så får du ikke dessert" eller "du skal.. du skal snart i skole" og lignende. Og det dur ikke. Det gør ham kun mere usikker på sig selv og hans lyst til at gøre tingene selv i stedet for at fjolle bliver ikke styrket.
Prøv for det første om du kan undgå trusler i hverdagen og prøv også at undgå kritik forklædt som ros.. det kan f.eks. være hvis du siger "så fik du endelig taget tøj på, det var godt, så kan vi komme af sted" - i dette antyder du, at det plejer at være et problem for ham at tage tøj på. I stedet kan du rose den aktuelle indsats og fortælle ham ,hvad der gør dig glad "jeg kan rigtig godt lide, når du koncentrerer dig, du er nået lagt med tøjet i dag"...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
For det er også rigtig vigtigt, at du sætter ord på, hvad det er du er glad for, og hvad du sætter pris på ved jeres ældste dreng. Netop fordi han nok er temmelig usikker på fremtiden lige nu, om han skal skifte til skole, vil få venner der, kan finde ud af det man skal i skolen osv. Og hvor længe er der til april... Jo mere du kan sætte ord på alt det han er god til, jo mere styrke giver du ham også til at kunne håndtere det som er usikkert. Og igen fjerne behovet for at skulle fjolle. Og du skal være meget konkret, når du roser ham og takker ham. Det er ikke nok at sige "tak fordi du hjalp mig". Det er bedre, hvis du kan sige "tak fordi du hjalp med ... at dække bord, lave mad, rydde op, hænge vasketøj på, smøre madpakke, pakke din taske, finde dit tøj frem osv. osv. Så han hører, hvad det helt præcist er, du gerne vil have mere af...
Det samme, når I hygger ved bordet om aftenen eller når I sidder og putter i sofaen eller når I har lavet noget sammen i hverdagen - bagt boller, vasket bilen, gået en tur i parken eller hvad I nu gør sammen - så sæt ord på "jeg nyder bare når vi to... ", "jeg elsker bare at ... sammen med dig" osv. Så fokus bliver fjernet fra fjolleri og så han hører, hvad det er I sætter pris på...
Alle børn har en selektiv hørelse, ofte fordi vi taler alt for meget eller stiller for mange spørgsmål eller kritiserer barnet eller ikke er tydelige i vores kommunikation... Det og meget meget kan du læse om i min bog "Helens bog om børn og opdragelse". Jeg vil foreslå dig at læse den både i forhold til storebror og lillebror :)
Derudover så har dansk psykologisk forlag lavet en rigtig god serie til børn. Der er rigtig mange titler og jeg vil foreslå dig "Skal vi være venner? Sara og Rune lære om sociale kompetencer". Den er lavet til de 4-8 årige og handler om hvordan man bliver en god ven, hvordan man får nye venner og hvordan man holder fast på de venner, som man allerede har...
Med hensyn til skolestart, så lyder han parat, selvom han naturligvis vil blive en af de yngste i klassen, når han er født i december.. som du skriver, så tænker jeg godt, at en skole kan gøre meget godt og at han måske vil have stor glæde af at komme i en større gruppe af børn, hvor han har flere at spejle sig i, relatere til og danne venskaber med. Jeg går ud fra, at han starter i SFO til april, og skolen først rigtigt starter til august, og der er jo faktisk en del tid til, hvor der kan nå at ske rigtig meget...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig