Svar: Gør ikke, som jeg siger. Spaghetti i benene.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng - og stort tillykke med, at du er gravid igen.

Nu hvor jeres dreng er godt halvandet går gammel, så er det kun helt naturligt, at du oplever hans selvstændighed og egen vilje mere og mere. Han går lige nu igennem selvstændighedsalderen og det er en tid, som kræver rigtig meget forståelse, tålmodighed og omsorg - samtidig med, at der naturligvis er visse ting og regler, som du gerne vil lære ham.

Din dreng er nødt til at ville noget andet end dig, hvis han skal udvikle sin selvstændighed. Han kan ikke finde ud af hvem han selv er, hvad han står for og hvad han synes, hvis han altid skal være enig med dig. Og derfor vil han naturligt ofte gøre det modsatte af, hvad du synes, der skal ske.

Han kan sige nej på mange måder. Han kan f.eks. have et bestemt nej, Et fast og bestemt “Nej, jeg vil ikke!”. Han kan også have et mere prøvende nej, hvor han eksperimenterer for at finde ud af, hvordan verden fungerer. “Mon mor siger nej, hvis jeg …?”, “mon far siger nej?”. Han kan også have et afmægtigt nej, hvor der er noget han rigtig gerne vil, men ikke mestrer og derfor bryder sammen med et "nej, nej, nej". Og så kan han f.eks. også have et legende nej. Det er f.eks. det du oplever, når han griner og løber sin vej, og forventer at du skal følge efter ham.

At han siger nej, er altså et sundhedstegn og kun tegn på, at han udvikler sig i helt naturlig retning - og det handler om, at han er nødt til at ville noget andet end dig, for at finde ud af, hvem han selv er, for at udvikle sin selvstændighed. At sige nej er at vise vilje og at kunne vise vilje er rigtig vigtigt.

Det kan naturligt godt spille ind, at du er gravid. Det at du ikke længere kan løfte ham og bære ham så meget, og at du måske begynder at kræve lidt mere selvstændighed af ham - at han f.eks. må gå selv og ikke bæres, eller at han nogle gange må bruge far og ikke dig, eller lige vente lidt på at du kan hjælpe ham.. det kan sagtens gøre, at han får behov for at klynge sig lidt ekstra til dig og søger din fysiske kontakt mere. Derfor er det vigtigt, at du prøver stadig at være der for ham og give ham masser af kys, kram og knus, lader ham sidde på skødet, ligge og putte med dig osv. så han mærker, at du naturligvis stadig rigtig gerne vil ham.

Nogle gange kan det være en rigtig god idé, at du ikke stiller ham spørgsmål. At du f.eks. ikke siger "vil du i bad nu?", "skal du have en ren ble?" eller lignende - for når du stiller spørgsmål, så giver du ham netop muligheden for at sige nej og så lytter du jo ikke til ham, hvis du så alligevel går hen til ham, begynder at tage tøjet af ham eller løfter ham op. Du skal derfor ikke spørge ham, hvis ikke du lytter til hans svar - og det er en forudsætning for at ...

---

---

... han lytter til dig, at du lytter til ham :)

Derfor er det bedre, hvis du kan gå hen til ham, tage ham i hånden og sige "kom du skal have en ren ble" og så går I på værelset for at gøre dette... Og hvis han i denne situation så "får spahetti i benene", så kan det nogle gange være en god idé at du netop anerkender hans behov for selvstændighed og i stedet for at have fokus på bleskift, har fokus på, hvad han kan hjælpe med. Du kan f.eks. inddrage ham ved at sige "kan du finde en ren ble?" eller "vil du selv klatre op på puslebordet?". Du kan købe en skammel eller trappestige, som netop gør det muligt for ham selv at klatre op. Nogle gange kan du også foreslå, at han får en ren ble på badeværelset i stedet for på puslebordet, så han føler, at han ikke behøver ligge ned og på den måde stadig har lidt medbestemmelse.

Nogle gange kan du også med lidt list få ham til at gøre det, som du gerne vil. Du kan f.eks. sige "jeg tror ikke, du kan tage sko på, nej det kan du ikke", fordi han så måske vil gøre sig umage med at vise dig, at det kan han faktisk godt. Nogle gange kan det være en god idé, at du "gør dig dårlig til noget". Hvis du skal hjælpe ham med skoene, så kan du f.eks. sætte skoene på hænderne i stedet for fødderne og sige "nej, jeg kan ikke finde ud af det, kan du hjælpe mig?" og så vil han stikke fødderne frem og vise dig hvor skoene skal sættes på...

Nogle gange kan det være en god idé at have fokus på det, som skal ske efter det, som han måske protesterer over. Hvis I f.eks. skal på legepladsen og han ikke vil have overtøjet på eller løber sin vej, så kan du sige f.eks. "hvis du skynder dig at få jakke på, så kan vi komme på legepladsen" - så fokus er på legepladsen og ikke på jakken.

---

---

---

Når I går ved en trafikeret vej, så skal han holde i hånden, så er der ikke noget at diskutere, og derfor skal du her naturligvis holde fast i at sådan er det - også selvom han bliver vred og frustreret, kaster sig i jorden osv. Nogle gange er du nødt til at tage ham op, bære ham og holde fast - andre gange kan du sætte dig hos ham, vente på at han bliver klar til at gå videre. Der vil naturligt være situationer, hvor du ved bedst og hvor det er nødt til at være som du vil - også selvom han ikke er enig og hvor du så må forsøge at rumme den frustration og alle de følelser, der så kommer i ham.

Og andre gange vil det være rigtig godt, hvis du kan prøve at tænke "er der egentlig noget i vejen for, at det bliver som han gerne vil?". Hvis han nogle gange oplever at få et ja, så vil han også bede kunne acceptere et nej andre gange.

Du kan med fordel læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". Derudover kan du også læse bogen "Om børn og unges NEJ" af Erik Sigsgaard.

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---