Svar: Afvænning fra putteflasken
Kære Stephanie
Tak for dit brev og fine spørgsmål :) Og tak for den fine beskrivelse af hvordan putningen foregår hos jer - det lyder rigtig trygt og dejligt, det du fortæller.
De fleste børn trapper ud af den sidste flaske, når de er mellem 12-15 måneder gamle, så der er stadig lidt tid at løbe på hos jer :) Og der er netop ofte tale om en udtrapning, hvilket betyder, at du skal give din datter mindre og mindre mælk af flasken. Så hvis hun lige nu drikker 200 ml, så skruer du ned til 180, 160, 140, 120 ml, og så skal hun gradvist vænnes til at drikke en lille slurk mælk af en kop, og derefter kan hun måske gå over til at få vand.
Det vil være rigtig godt, hvis du samtidig kan introducere en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual. Det vil sige, at en aftenrytme kunne se således ud:
Aftensmad kl 18, udgangspunktet familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig mos. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnagrød måske ca 19.30 - det kan være en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød eller lignende. Vand eller MME af kop.
Flaske og puttes til natten ca. kl 20... Flasken her trappes gradvist ud og erstattes af mme af kop og hen af vejen af vand af kop, fordi hun sammen med sin aftengrød kan vænnes til at få lidt mælk af kop (på sigt letmælk).
Godnatgrøden er med til at sikre, at hun ikke går sulten i seng, og at hun ikke behøver efterspørge sin flaske i løbet af natten. Samtidig giver den god ro i kroppen og kan hjælpe hende med at slappe af og overgive sig til søvnen på en ny måde.
Du skal ikke begynde at tilbyde letmælk eller vand i flasken. Det er ikke meningen, at hun skal drikke anden form for væske i sine flasker, men at hun gradvist skal vænnes til ikke at behøve flasken, og at hun fint kan drikke sit behov via en kop.
Lige nu har I et rigtig ...
... fint ritual, og din datter reagerer så fint - du skriver "ofte drikker hun ikke så meget, og skubber flasken væk efter noget tid, og gør tegn til at hun vil over i sengen. Andre gange bunder hun det hele i en køre, og kommer så over. Som hovedregel falder hun altid i søvn af sig selv i sengen, efter vi har forladt værelset". Det er lige som det skal være, og hun er på ingen måde uhensigtsmæssigt afhængig af sin flaske. Derfor skal du ikke presse et andet ritual igennem, men forsøge at ændre tingene gradvist og på en måde, hvor din datter kan følge med. Lyt derfor til dig selv og din mavefornemmelse og ikke til bedsteforældrene :)
Det vil være rigtig godt, hvis du kan introducere en putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende, som hun på sigt kan trøste og berolige sig med, og som kan følge hende i hverdagen. Så uanset om hun skal puttes hjemme, i dagpleje/vuggestue, hos bedsteforældre eller andre steder, så har hun sin klud/bamse, der kan fungere som substitut for dig og far. Det er rigtig godt, hvis du kan give hende en ny tryghedgivende ting som erstatning for flasken og på sigt også som erstatning for din favn :) Flasken er genkendelighed og tryghed for hende, og derfor er det helt fair at tilbyde hende en god erstatning :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når det anbefales at fjerne flasken, så er det fordi mælkesukkeret omkring tænderne giver grobund for huller. Derfor er det rigtig godt, hvis hun stille og roligt kan gå over til at få lidt mælk, før hun får børstet tænder og så kan blive puttet med lidt vand eller helt uden noget, når hun først ligger i sin seng. Men du må som sagt meget gerne gøre det gradvist.
Det er også vigtigt, at hun er inde i en rolig periode udviklingsmæssigt, og at du ikke forsøger at ændre på hendes søvnrutiner i perioder, hvor hun er syg, hvor hun skal starte institution, hvor I skal flytte eller lignende, som naturligt vil give store ændringer i hverdagen.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.