Svar: Dreng på 16-17 mdr. vågner for tidligt om morgenen
Hej med jer
Tak for dit brev og dejligt at høre fra jer igen... og ja, det lyder godt nok hårdt at blive vækket kl 04.30, det kan vi godt være enige om er lidt for tidligt, både for jer og for jeres søn:)
Som jeg læser dit brev, så er jeres dreng begyndt at sove en lur dagligt. Du fortæller, at han ofte er træt ved 7-8 tiden, når han står så tidligt op (naturligt nok :)), men han kvikker op, når han skal i pasning og holder sig så ofte vågen og tager så en længere middagslur på 2-3 timer.. Det lyder fint, men I skal være opmærksomme på, om han nogle gange når at powernappe om eftermiddagen, når I henter ham fra pasning og kører hjem med ham i bilen, bag på cyklen eller i barnevognen...
Det er nemlig sådan, at søvn der ligger efter kl 16 (når man har den alder, jeres dreng har) vil æde af nattesøvnen. Og det betyder, at hvis han nogle gange lige når at powernappe lidt på vejen hjem, så kan det være forklaringen på, hvorfor han vågner så tidligt...
Samtidig er det sådan, at vi alle sammen har et tidspunkt om dagen, hvor vi naturligt er mere trætte og det modsatte tidspunkt om natten, hvor vi har tendens til at vågne lidt op. Og disse tidspunkter ligger ofte ens - forstået på den måde, at hvis jeres dreng f.eks. har et dyk om dagen, hvor han powernapper kl 16.30, så vil han kunne have det modsatte dyk om natten, hvor han vågner kl 04.30...
Derfor er det faktisk bedre, hvis han kan sove en formiddagslur fremfor en powernap om eftermiddagen og derfor er det vigtigt, at I er opmærksomme på hans rytme og hans tendens til at tage en lille lur på vej hjem fra pasning :)
Det er en rigtig god idé med havregrød før sengetid og I må gerne holde fast i dette ritual, så I sikrer jer, at han ikke går sulten i seng og så vidt muligt er fyldt tilstrækkeligt op.
Det er dog uhensigtsmæssigt at tilbyde ham grød om natten, fordi hans indre ur så naturligt kan indstille sig på at skulle have mad kl 04.30, så hvis han gennem flere dage får mad her, så vil I meget let risikere, at han begynder at vågne på dette tidspunkt fordi han reelt er sulten her. Derfor skal I så vidt muligt undgå at lave grød til ham om natten.
Det kan godt tænkes, at han vågner af drømme tidlig morgen. Det kan passe meget godt med hans alder, at han bliver vækket af drømme her. Og nogle gange vil det naturilgvis hjælpe ham videre i søvnen at få lidt at drikke... Og med den alder han har, kan I godt overveje, om han kunne have glæde af en drypfri kop ved sengen og hvis I synes, at han skal have lidt at spise, så kunne han måske få lidt bløde frugtbåde eller et lille stykke brød, som han så selv kan tage om natten - og derefter sove videre... Det bliver naturligvis lidt lettere i takt med at han bliver ældre, men det kan være bedre at han selv tager lidt at drikke og lidt at spise og derefter sover videre, end at I skal stå op og lave noget til ham... Allerbedst er det dog, hvis han kan lære at ...
... sove uden at behøve vand og mad om natten :)
Det er også rigtig godt, hvis han ikke behøver blive kørt i sin barnevogn for at sove videre. Jeg forstår dog godt jeres bevæggrunde for at vælge denne løsning, hvis det betyder, at han så kan sove i løbet af få minutter og I derfor kan komme tilbage i egen seng igen... Men kunne en middelvej så måske ikke være, at I en periode putter ham i barnevognen, når han vågner kl 04.30 og får ham til at sove videre i den - men uden at trille ham nogen steder, putter ham indenfor...
For der er også noget fornuftigt i at afkorte hans vågenperiode om natten og derfor lige nu finde en løsning som bedst muligt hjælper jer til dette. Jo kortere tid han er vågen om natten jo bedre vil det være. Hvis han egentlig har en rytme lige nu, hvor han f.eks. kan være vågen fra kl 04.30 til 06 og så sover til kl 08 og starter dagen der, så er det vigtigt, at hjælpe ham til ikke at have en længere vågenperiode på det tidspunkt, men forsøge at sikre, at det blot bliver en "opvågning".
Det betyder, at I så vidt muligt skal forsøge at holde ham sovende om morgenen, og de dage hvor det ikke er muligt, og I er nødt til at stå op med ham, så vil det være rigtig godt, at I forsøger at putte ham tidligere og tidligere. Så han ikke får lov til at være vågen, aktiv og lege kl 04.30-06, men gradvist bliver puttet kl 05.30, 05.15, 05.00, 04.45... så han går fra at være vågen i måske 1.5 time til kun at være vågen i 15 minutter, 10 minutter, 5 minutter. Og samtidig med at I hjælper ham med dette, så vil det være rigtig godt at holde fast i dagsrytmen. Det er ikke meningen, at han skal begynde at sove længere om morgenen, sove en længere lur midt på dagen eller gå tidligere i seng. Det er stå op tidspunktet der skal ændres, det er nattesøvnens længde om morgenen, der skal ændres...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg synes ikke, at I skal acceptere, at han starter dagen allerede kl 04.30, men forsøge at finde ud af, hvorfor han vågner og også forsøge at hjælpe ham til at sove en længere nattesøvn - forlænge hans nat om morgenen.
Det vil være fint, hvis han sover godt 13 timer i døgnet med med den alder han har, og det kan meget fint være fordelt sådan, at han sover fra kl 19.30-06/06.30 = 10.5/11 timer om natten og 2.5 time i løbet af dagen.. Det vil ikke være et urealistisk mål, men vil være helt reelt.
Det kan også sagtens være at eget værelse vil hjælpe og give alle en bedre nattesøvn. Det afhænger lidt af, hvor meget I reagerer på ham om natten, for han vil naturligt kunne have en del natteuro, kunne tumle rundt, ligge og snakke og pludre om natten osv. og hvis I er hurtige til at reagere på ham, kan han godt vågne af det. Hvis I derimod lader ham sove for sig selv, så I ikke reagerer og han derfor oplever fuldstændig stilhed og ro, så vil han måske af sig selv komme videre i søvnen...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.