Svar: Nætterne er noget rod
Kære MM
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din dreng er sulten - og derfor skal have noget mere skemad i løbet af dagen. Du skal ikke amme ham 15 gange i døgnet, det forstår jeg godt, at du ikke kan holde til i længden, og når han søger brystet så hyppigt og ikke bare tørstslukker, men tager rigtig godt fra, så lyder det som om, at han skal have noget mere mad. Jeg tænker derfor, at du skal øge ham til 2 skemåltider dagligt.. Sammen med skemaden skal han tilbydes vand af kop, så dette også begynder at dække lidt af hans væskebehov.
En dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser derfor således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre til I står op omkring kl 07...
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur.
Da han ofte sover 2 timers formiddagslur, så er det helt fint, at du lige nu vælger at amme ham, når han vågner. Det vil også hjælpe ham til at nedbryde den fastere føde bedre. Men hen af vejen vil han ikke længere skulle have denne amning, men vil i stedet skulle spise frokost og drikke vand af kop.
Frokost 11.30-12: Tilbydes grød, evt med lidt frugtmos som topping og vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13-13.30. Det vil sige, at du ikke længere skal amme ham af to omgange her.
Eftermiddag 15-15.30: Ammes, når han vågner af sin middagslur, igen fordi han ofte sover 2 timer og derfor naturligt vil være tørstig, når han vågner.
Ammes og puttes til dagens 3. lur - ammes kortvarigt her, mest for at hjælpe ham til ro, så han kan overgive sig til søvnen sidst på dagen.
Aften 18.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop.
Ammes løbende i løbet af aftenen, for på den måde at fylde ham lidt ekstra op til natten.
Ammes og puttes til natten ca kl 21 som nu
Sen aften og midt nat - Ammes x 2.. f.eks. kl 23.30 og kl 03...
Hvis du følger denne plan, så vil du fortsat amme ham en del og det burde være tilstrækkeligt til at dække hans behov og derudover vil han også få skemad og vand af kop.
Når han vågner om natten, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne prøve at undgå brystet i munden. Det er naturligt, at han lige nu kan sove meget uroligt. Han begynder at opleve verden større, han fornemmer mere og mere tydeligt om han er hjemme eller ude, får langt flere stimuli i løbet af dagen - og han bruger også sig selv mere og mere motorisk, vender og drejer sig, drejer om sin egen akse osv. Og ...
... det er med til at gøre at nætterne bliver lidt urolige, fordi han drømmer meget og også fordi han får sig lagt i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra.
Derfor skal han hjælpes med stillingskift, beroligende hænder osv. men ikke altid med brystet. Så prøv nogle gange om du kan trække tiden lidt, før du hjælper ham fordi han siger en masse lyde i drømme, som du måske ikke behøver at reagere på. Prøv andre gange at berolige ham med dine hænder med det samme, så han ikke når at vågne for meget op og derfor har ekstra behov for brystet...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis det kun er brystet som dur, så må du naturligvis tilbyde ham det, men prøv kom du kan forsøge at afkorte amningerne lidt, så han ikke spiser for længe, men trøstes og beroliges. Og det gælder faktisk også om dagen.. Det må godt gå lidt længere tid imellem hans amninger i håb om at han så, når han lægges til, måske vil spise i længere tid, spise mere effektivt og derfor måske også blive mættere, så han kan sove i længere tid, før han melder sig igen. Selvom du oplever, at han virker reelt sulten og ikke kun tørstslukker, så skulle det øgede indtag af skemad om dagen stille og roligt være med til at give lidt ekstra mæthed. Og det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at arbejde på en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og så tilbydes mælk før han skal sove igen, så han på den måde får bedst plads til begge dele i maven. Og på sigt skulle dette gerne fylde ham tilstrækkeligt op hele dagen, så han ikke behøver søge brystet så meget om natten, fordi han reelt har brug for mælken der...
Man kan naturligvis også overveje, om det vil hjælpe jer at tilbyde ham en flaske om aftenen. Modermælkserstatning kan mætte mere end modermælk, så nogle forældre oplever faktisk, at børn sover længere tid på en flaske med erstatning end hvis man ammer. Samtidig kan far jo tilbyde flasken. Derfor har nogen familier glæde af at tilbyde barnet flaske sen aften, fordi det giver mor mulighed for at gå tidligere i seng og få et par sammenhængende timers nattesøvn, før der skal ammes igen... Du skal ikke give flaske, fordi din dreng ikke får mælk nok hos dig, det skulle snarere være fordi det måske kunne give jer lidt mere rolige nætter, som det lyder som om, at du efterhånden har brug for...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke og stort knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.