Svar: Søvn, gråd og ammestop
Kære Camilla
Tak for dit brev og stort tillykke med dine drenge :) Og velkommen til!
Først - det er helt okay, at du har valgt at gå over til flaske. Det lyder som om, at du og drengene vil trives bedre med dette på sigt :) Men, det lyder dog også som om, at du er ved at få eller måske allerede har en brystbetændelse.. I hvert fald fortæller du, at du har rigtig meget mælk, du malker toppen ud tre gange dagligt, og her kommer der let 200 ml, og dine bryster er hårde som kanonkugler, knudrede, og det gør ondt... Av!
Det er sådan, at når du gerne vil stoppe med at amme, så bør du trappe langsomt ned. Det vil sige, at du gradvist skal fjerne et ammemåltid dagligt, og dette måltid erstatter du så med flaske. Efter nogle uger, så vil amningen stille og roligt udfase sig, der vil gå længere og længere tid mellem hver amning og til sidst stopper mælkeproduktionen så helt.
Du fortæller, at du egentlig gerne ville have trappet ud over 4 uger, men det er sket over få dage - og da dine drenge ikke længere kommer til brystet, så vil det normalt være godt, hvis du kan trappe ud med brystpumpen... Det lyder for mig som om, at det er gået lidt for stærkt i forhold til, hvor meget du tidligere har ammet, og hvor meget mælk du har...
Da du har malket toppen af brystet tre gange dagligt, så har du ikke fået tilstrækkelig tømning af brystet, og derfor er dine mælkegange nu tilstoppet. Dette kan udvikle sig til brystbetændelse og i værste tilfælde udvikle sig videre til en brystbyld. Derfor vil jeg anbefale dig, at du nu sørger for at få tømt begge dine bryster omhyggeligt.
Start med at massere dit bryst, evt. under den varme bruser, du kan også sætte dig med en varmepude eller lave et varmt omslag til brysterne, og så skal du malke begge brysterne ud - og ikke kun toppen. Du kan måske godt nøjes med at malke ud 3 gange dagligt stadigvæk, men det er lige nu vigtigt, at du får brysterne tømt.
Du må prøve at mærke efter, hvor længe det er nødvendigt at du malker i bund, hvor lang tid du kan holde ud, at der går imellem udmalkningerne, og hvornår du så kan gå over til at tage toppen og trappen ...
... tiden mellem udmalkningerne op... Det er individuelt, hvor hurtigt, du kan gå frem... Det er helt rigtigt, at du stille og roligt skal begynde kun at tage toppen, så du ikke stimulerer til yderligere mælk, men lige nu er du nødt til at malke i bund for at undgå brystbetændelse...
Der er også den mulighed, at du får medicin som stopper din mælkeproduktion. Dette kan du få via egen læge. Medicinen vil ofte ikke forhindre din mælkeproduktion med det samme og skal derfor suppleres med udmalkning stadigvæk.
Med hensyn til jeres drenges opvågninger tidlig morgen, så lyder det som om, at de måske har lidt maveproblemer på det tidspunkt. Når I giver dem flaske ca. 1 time forinden, så vær opmærksom på at hjælpe dem med at bøvse, så de kommer af med luften. De vil naturligt sluge lidt luft, når de spiser, og hvis ikke luften kommer ud sammen med en bøvs, så skal den igennem mave- og tarm og det kan godt give lidt mavekneb og dermed gråd.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Er det kun om natten de græder eller sker det også i løbet af dagen? Hvis du oplever, at de generelt græder ca 1 time til halvanden efter de har spist, så vil de måske have glæde af at få en anden erstatning. Det kan f.eks. være NAN Sensilac, der er udviklet specielt til børn med kolik eller koliksymptomer. Det kan også være Semper Syrnet Allomin Sensipro. Begge erstatninger indeholder mælkesyrebakterier, som kan have en gavnlig effekt på maven...
Deres alder og udvikling kan naturligt også spille ind, og da de korrigeret ikke er mere end 8 uger, så vil tiden naturligt arbejde lidt for jer. Stille og roligt vil det være godt, hvis du kan skabe lidt mere rytme for dem, hvor de får flaske, som en fast del af deres putteritual og hvor de spiser ca. hver 3-4 time. Deres rytme, indtag af mælk hele dagen igennem, hvornår de sover om dagen osv. spiller naturligt også ind på, hvordan nætterne forløber.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :) Og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie fremover!
Derudover vil jeg anbefale dig meget tre af mine bøger: "Helens bog om Amning og Flaske", "Helens bog om Gråd og Trøst", og "Helens bog om Børn og Søvn"...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.