Svar: Ømhed, prikken og stikken
Kære C.
Stort tillykke med at du er gravid, hvor er det dejligt :) Og tak for dit brev og velkommen til!
Når man er gravid, så vil livmoderen skulle tilpasse sig det lille barn, og det betyder, at din livmoder vil vokse og også ændre lidt stilling i dit underliv. Det trækker i de ledbånd, der holder din livmoder på plads, og det kaldes ligamentsmerter. Dette opleves ofte især omkring uge 8, men kan sagtens som hos dig komme tidligere... Det kan føles lidt som menstruationssmerter.
Omkring uge 12, vil din livmoder være på størrelse med en stor grapefrugt og den vil sidde over dit skamben, og det kan ofte føles lidt hårdt, hvis du mærker med din hånd der. Det er måske den "hårde fornemmelse" du taler om, at du har :)
Og omkring uge 16, vil din livmoder være ret stor og den vokser stadig hurtigt. Det betyder, at du også her ofte vil kunne mærke ligamentsmerter - det opleves som små stik eller jag, det gør især ondt i lysken og nogle gange over skambenet. Og du kan opleve disse stik eller jag, hvis du f.eks. laver en pludselig bevægelse, rejser dig for hurtigt, nyser, hoster eller lignende. Når du laver disse hurtige eller pludselige bevægelser, så strammer ledbåndende sig sammen, for at holde livmoderen på plads. Der er altså her også tale om ...
... ligamentsmerter, men de føles lidt anderledes end i 8. graviditetsuge, fordi din livmoder er betydeligt større nu.
Og jeg tænker derfor, at den ømhed og de prik og stik, som du føler, meget sandsynligt kan være ligamentsmerter. Der er dog ikke nogen grund til, at du går rundt og er urolig, så jeg vil anbefale dig, at du kontakter din jordemoder :) Jeg ved ikke, hvornår det første jordemoderbesøg ligger, hvor du bor, men ofte kommer man til jordemoder mellem uge 12-16, så hvis ikke du har været ved jordemoder, så tænker jeg, at du snart burde få en indkaldelse - du kan altid ringe og spørge :)
Du kan også bestiller en tid privat på en scanningsklinik, hvor du kan få lavet en scanning og se, at alt ser ud som det skal :) Da du er 16 uger henne nu, vil man på en scanning kunne måle din baby og se, at den vokser som den skal. Man vil også ofte kunne se kønnet, hvis du gerne vil vide det....

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til udflåd, så er det helt normalt, at du i graviditeten har mere udflåd end du normalt har. Og det er som du skriver, netop vigtigt, at det ikke lugter, ændrer farve eller skifter konsistens :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Jeg glæder mig til at følge dig og den lille baby fremover :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.